Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Advokatvirksomhed, inkassoomkostninger.

Sagsnummer: 146/1992
Dato: 25-06-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Erik Sevaldsen
Klageemne: Forældelse - udlån
Ledetekst: Advokatvirksomhed, inkassoomkostninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at et af klageren ejet anpartsselskab i 1984 misligholdt sit engagement på ca. 275.000 kr. med indklagede, blev engagementet overgivet til inkasso hos en advokat, der var ansat hos indklagede og fast tilknyttet indklagedes juridiske kontor. Denne advokat meddelte ved skrivelse af 17. oktober 1984 selskabet, at sagen var taget til inkasso, og at det takstmæssige inkassosalær inkl. moms udgjorde 6.026,76 kr.

Ved skrivelse af 31. maj 1985 bekræftede advokaten overfor selskabet, at han havde modtaget inkassosalæret på 6.026,76 kr. Klageren rettede i 1985 henvendelse til Tilsynet med banker og sparekasser, idet han klagede over, at indklagede drev advokatforretning. Ved skrivelse af 26. november 1985 udtalte Tilsynet, at den omhandlede advokat var ansat hos indklagede og fast tilknyttet indklagedes juridiske kontor, dels som leder af kontoret og dels som indklagedes advokat udadtil. Der var således tale om, at en ansat advokat som et led i sit arbejde mødte for indklagede i retssager, og Tilsynet fandt på denne baggrund ikke, at indklagede drev advokatvirksomhed.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale inkassosalæret med tillæg af renter fra 31. maj 1985.

Indklagede har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning i medfør af vedtægternes § 2, stk. 3 og § 4, stk. 1.

Klageren har anført, at inkassosalæret rent faktisk er modtaget af indklagede, hvor den omhandlede advokat er ansat, hvorfor indklagede ulovligt driver advokatvirksomhed. Klageren bestrider, at inkassosalæret er indbetalt af et selskab. Salæret er derimod modregnet i indeståendet på klagerens ægtefælles opsparingskonto.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens krav er forældet.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at det er et selskab ejet af klageren og ikke klageren selv, der har betalt salæret, hvorfor klageren ikke personligt er klageberettiget og kan kræve beløb erlagt til sig. I en skrivelse af 16. juli 1985 til Tilsynet oplyste klageren, at beløbet var betalt af selskabet. Sagen er endvidere tidligere afgjort af Tilsynet med banker og sparekasser inden for Tilsynets kompetenceområdet jfr. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, hvorfor Ankenævnet er afskåret fra at behandle sagen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det krav, der gøres gældende af klageren, vedrører tilbagebetaling af inkassoomkostninger betalt af klageren i 1985. Dette krav må anses for forældet ifølge 1908-loven om forældelse af visse fordringer jfr. lovens § 2, jfr. § 1, stk. 1 nr. 6.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.