Tilbagekaldelse af check. Indløsende pengeinstituts regreskrav.
| Sagsnummer: | 221/2007 |
| Dato: | 28-12-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Check - udenlandsk check
Check - indløsning |
| Ledetekst: | Tilbagekaldelse af check. Indløsende pengeinstituts regreskrav. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod Alm. Brand Banks regreskrav vedrørende en check, som klageren havde indløst, men som blev tilbagekaldt.
Sagens omstændigheder.
I sommeren 2006 solgte klageren sin bil til en englænder for 7.500 GBP.
Den 6. august 2006 modtog klageren en udenlandsk check på 9.000 GBP, svarende til købesummen med tillæg af 1.500 GBP til dækning af shippingomkostninger.
Den 7. august 2006 indløste klageren checken hos Alm. Brand Bank, hvor han var kunde. Omregnet til danske kroner og efter fradrag af gebyr udgjorde checkbeløbet 99.222,81 kr., der blev indsat på klagerens konto.
Af bankens afregning af checken fremgår bl.a.:
"… Afregning af såvel egne som fremmede checks sker med dækningsforbehold og med forbehold for omkostninger og rentetab ved indløsning i udlandet. …"
Af bankens Almindelige Forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"…
3. Indbetalinger | |
Indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at banken modtaget beløbet. … " |
Den 23. august 2006 oplyste banken på telefonisk forespørgsel fra klageren, at checken ikke var falsk, og at der var dækning for checkbeløbet.
Den 24. august 2006 overførte klageren via Western Union 1.379,99 GBP til en betalingsmodtager i England. For overførslen betalte klageren 16.195 kr., inkl. et gebyr på 805 kr.
Klageren overførte efterfølgende sit engagement med Alm. Brand Bank til et andet pengeinstitut.
Den 19. september 2006 blev klageren via sit nye pengeinstitut informeret om, at checken var blevet tilbagekaldt og returneret.
Ved skrivelse af 20. september 2006 anmodede Alm. Brand Bank klageren om at betale 100.117,27 kr. vedrørende checken. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"…
Til foreløbig nedbringelse af mellemværendet bedes du inden 14 dage indbetale kr. 75.000 - alternativt fremsende uigenkaldelig salgsfuldmagt på bilen til Alm. Brand Bank.
Herefter vil vi være positivt indstillet på at finde en løsning på det resterende mellemværende i denne noget kedelige sag.
…"
Klageren gjorde indsigelse imod kravet. Via sin advokat gjorde klageren bl.a. gældende, at checken var honoreret af trassatbanken og derfor ikke kunne tilbagekaldes, samt at bilen, som fortsat var i klagerens varetægt, tilhørte køber.
Ved skrivelse af 12. december 2006 meddelte klageren via advokaten, at han for at undgå unødigt værditab ville sælge bilen, og at salgssummen ville blive udbetalt til køber, medmindre banken kunne dokumentere at være berettiget til at få beløbet udbetalt.
Ved skrivelse af 22. december 2006 fastholdt banken sit krav.
Den 27. december 2006 solgte klageren bilen for 56.000 kr.
Parternes påstande.
Den 7. august 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal anerkende ikke at have et krav mod ham vedrørende den omhandlede check, subsidiært mod hans betaling af salgssummen for bilen og mere subsidiært mod hans betaling af bankens krav med fradrag af shippingomkostningerne.
Banken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken ved sin uforbeholdne meddelelse om, at checken ikke var falsk, og at der var dækning for checken, frafaldt sit dækningsforbehold i forbindelse med indløsningen. Banken er derfor ikke berettiget til at kræve checkbeløbet tilbagebetalt.
Efter indløsningen rettede han gentagne gange henvendelse til banken for at få tilsagn om, hvorvidt han uigenkaldeligt kunne disponere over checkbeløbet. Først da banken den 23. august 2006 gav sit uforbeholdne tilsagn, begyndte han at gennemføre aftalen med køber.
Aftalen mellem ham og køber er i princippet denne sag uvedkommende.
Det bestrides, at han har opnået en berigelse. De afholdte shippingomkostninger har ikke kunnet refunderes. Provenuet fra salget af bilen er deponeret hos hans advokat, indtil det er afklaret, hvem pengene tilhører.
Banken har anført, at klageren er forpligtet til at betale bankens tilgodehavende på 100.117,27 kr. med tillæg af renter fra den 20. september 2006.
Checken blev kontramanderet af køber, hvorefter banken modtog den retur.
Det er bankens opfattelse, at der er tale om en misligholdt købsaftale, hvorefter ingen af parterne leverede den aftalte ydelse. Klageren er nærmest til at bære risikoen for, at handelen ophæves/annulleres. Selvom aftalebruddet er banken uvedkommende, har man ved skrivelse af 20. september 2006 udvist imødekommenhed og tilbudt at indgå i en løsning af sagen.
Bortset fra shippingomkostningerne er klageren stillet, som om der ikke havde fundet en handel sted. Da bilen aldrig blev fragtet til køber, må klageren antages at have krav på refusion af shippingomkostningerne eller en væsentlig del heraf.
Bankens "brøde" består alene i, at man har stillet checkprovenuet til rådighed for klageren, inden dette var indgået i banken.
Klagerens principale påstand vil føre til en ugrundet berigelse af klageren. Han har med urette oppebåret checkprovenuet uden at levere den solgte bil og har endog solgt den til anden side og derved fået købesummen to gange.
Klagerens subsidiære påstand afvises, idet banken har været uden indflydelse på vilkårene for salget, herunder om bilen er solgt på de bedst mulige vilkår.
Klagerens mere subsidiære påstand må forudsætte dokumentation for, at klageren havde belæg for at indgå transportaftalen, når bilen alligevel ikke blev afsendt, samt at det er sædvanligt i shippingbranchen, at fragten betales forud og ikke refunderes, når fragten ikke bliver aktuel.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges efter det foreliggende til grund, at Alm. Brand Bank efter klagerens indløsning af checken på 9.000 GBP den 7. august 2007 ikke fik checken betalt af det engelske pengeinstitut, hos hvem checken skulle trækkes. Banken var derfor berettiget til at søge checkbeløbet tilbagebetalt hos klageren, der som endossent indestår for checkens betaling, jf. checklovens § 18.
Der forligger ikke oplysninger om, at checken var falsk, og Ankenævnet finder det derfor ufornødent at tage stilling til, om bankens oplysning til klageren om checkens ægthed var en tilsikring.
Ankenævnet finder, at bankens oplysning til klageren om, at der var dækning for checkbeløbet, ikke kan betragtes som en tilsikring fra bankens side.
Ankenævnet finder imidlertid, at banken bør erstatte klagerens tab ved den disposition, som han foretog i tillid til bankens oplysning. Ankenævnet finder derfor, at banken skal nedsætte sit krav med beløbet på 16.195 kr., som klageren betalte for overførslen den 24. august 2006 via Western Union. Det forhold, at det ikke efterfølgende lykkedes klageren at sælge bilen til anden side for et beløb svarende den oprindelige salgspris på 7.500 GBP, kan ikke anses for en erstatningsberettiget følge.
Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om betrukne pengeinstitut, der er et engelsk pengeinstitut, faktisk var berettiget at kræve checken returneret. En eventuel klage over betrukne pengeinstitut kan indgives til
The Financial Ombudsman ServiceSouth Quay Plaza183 Marsh WallGB-London E14 9SRwww.financial-ombudsman.org.uk
Som følge af det anførte
Alm. Brand Bank skal inden fire uger nedsætte sit krav mod klageren som ovenfor anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.