Fast forrentet lån, indfrielseskurs.
| Sagsnummer: | 174 /1994 |
| Dato: | 21-11-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - særlige indfrielsesvilkår
|
| Ledetekst: | Fast forrentet lån, indfrielseskurs. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. februar 1993 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle, der driver et revisionsfirma, et boliglån på 155.566 kr. Der aftaltes en fast forrentning af lånet på 11,95% p.a. og en ydelse på 6.750 kr. i kvartalet. Løbetiden var ca. ti år. Af et tillæg til gældsbrevet (fastrenteaftale) underskrevet af klageren fremgår bl.a.:
"Der gælder særlige vilkår ved indfrielse før aftalt tid i fastrenteperioden.
Det indebærer, at De ved førtidige indfrielser kan komme til at betale mere eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet. Er renteniveauet (markedsrenten) faldet efter aftalens indgåelse, kommer De til at betale mere end restgælden på indfrielsestidspunktet. Er renteniveauet steget mere end 0,25 procentpoint efter aftalens indgåelse, kan De indfri lånet med mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.
Kursen på indfrielsesbeløbet beregnes ud fra en referencerente (se nedenfor). I vedlagte bilag kan De se eksempler på indfrielsesbeløb ved forskellige udviklinger i renteniveauet."
På grund af en fejl hos indklagede blev lånet i perioden april - august 1993 forrentet med en standardrentesats, som lå højere end den aftalte rentesats. Fejlen blev rettet ved, at indklagede den 20. august 1993 krediterede lånet 960,61 kr.
Den 11. november 1993 blev lånet indfriet til kurs 112,3271, hvorved klageren måtte betale et merbeløb på 18.092,70 kr., som blev debiteret separat.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende principalt, at lånet kunne indfries til kurs 100, subsidiært, at beløbet 18.092,70 kr. udgør rente og ikke et kurstab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for sin principale påstand anført, at aftalen om fast rente blev misligholdt af indklagede, hvorfor fastrenteaftalen må være bortfaldet. Lånet var herefter et variabelt forrentet lån, som kunne indfries på sædvanlige vilkår. Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at indklagede ved aftalens indgåelse oplyste, at den omtalte referencerentesats var udtryk for en strafrente, som skulle betales ved eventuel førtidig indfrielse. Da der i forbindelse med indfrielsen af lånet ikke blev købt/solgt obligationer, kan der ikke være tale om et kurstab, men alene om en rentedifference, hvorfor indklagede bør indberette beløbet til skattemyndighederne som renteudgift.
Indklagede har anført, at klageren og dennes ægtefælle ved lånets etablering ønskede en fastrenteaftale, og at de efter korrektion af den fejl, hvorved renten blev ændret, var stillet helt i overensstemmelse med aftalen. Af tillægget til gældsbrevet fremgår det klart, at der for lånet gælder særlige indfrielsesvilkår, ligesom det er beskrevet, hvorledes indfrielsesbeløbet udregnes. Beløbet på 18.092,70 kr. er ikke indberettet til skattemyndighederne, jf. skattekontrolloven, da der er tale om et kurstab og ikke om en renteudgift.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede,
Den indgivne klage tages ikke til følge.