Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for tab på gearet investering.

Sagsnummer: 214 /1996
Dato: 08-04-1997
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar for tab på gearet investering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 7. juli 1992 underskrev klageren, der er udenlandsk statsborger og bosiddende i Jamaica, en låneaftale med indklagede om investering i "Dollar Investment Package" (DIP). Af låneaftalen fremgår bl.a.:

"D. Satisfaction

..........

b) Where the market price of the security falls below 105% of the market price of the Loan, the Bank shall be entitled to dispose of the security lodged with the Bank immediately and without notice and without the consent of the Debtor in a manner considered appropriate by the Bank, including by private sale.

..........

Futhermore, I declare that I have been made aware that the Dollar Investment Package involves an element of risk."

Af tillæg til aftalen underskrevet af klageren sammme dato fremgår bl.a.:

"I, the undersigned, having entered into and signed a "Dollar Investment Package" with Jyske Bank have been informed that said contract is a long-term investment with an expected relatively high yield but also with a specific high risk, thus situations may occur where the deposited amount will be lost in whole or in part."

Klageren indskød 25.000 USD til investering i DIP. Beløbet blev gearet seks gange, således at investeringen udgjorde i alt 175.000 USD. Beløbet blev investeret i investeringsbeviser udstedt af en af indklagede administreret investeringsforening; beviserne blev pantsat til sikkerhed for engagementet.

Den 10. oktober 1992 indgik klageren en tilsvarende aftale med indklagede. Klagerens samlede indskud på investeringen udgjorde herefter 50.000 USD.

I foråret 1993 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende investeringen. Ved skrivelse af 10. maj 1993 til klageren meddelte indklagede bl.a.:

"We have calculated that the current realisation value is USD -952.98. If you disregard the 1% establishment fee, paid for the whole 5 year period, the result is USD +872.54, equalling a yield p.a. of 4.65%.

Mr. [klagerens navn], we trust you understand that should our long term expectations for the Dollar Investment Package become negative, we will advise you on alternative investment possibilities."

Den 17. maj 1994 udgjorde klagerens samlede tab på investeringerne 10.256,80 USD.

Ved skrivelse af 24. maj 1994 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende den negative udvikling i investeringen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"In light of what may appear to be gloom and doom, you may be concerned as to what the future of your Dollar Investment Package holds, and why we are not recommending that your close out this investment."

Ved indklagedes telefoniske henvendelse til klageren den 12. januar 1995 indvilgede klageren i at lukke investeringen. Klagerens samlede tab blev efterfølgende opgjort til 39.281,42 USD.

Ved klageskema af 17. maj 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 29.014,62 USD svarende til tabet på investeringen i perioden 17. maj 1994 til 12. januar 1995 (39.281,42 USD ÷ 10.256,80 USD = 29.014,62 USD).

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede ikke på tilstrækkelig tydelig måde orienterede ham om risikoen ved investeringen. Den risiko, der blev beskrevet i tillægget, lå i forlængelse af lånets etablering. Indklagede bør bære ansvaret for, at de af indklagede udtrykte forventninger til udviklingen i investeringen ikke blev opfyldt. På grund af indklagedes interesse i engagementet som både långiver og investeringsformidler bør indklagede dokumentere, at man på kvalificeret måde har varetaget hans interesser som investor. På trods af den negative udvikling i investeringen fra maj 1993 fastholdt indklagede, at investeringsstrategien var god. Da han i foråret 1994 ønskede at lukke investeringen, modtog han indklagedes skrivelse af 24. maj 1994. Han opfattede skrivelsen således, at indklagede garanterede for, at der ikke ville opstå yderligere tab, og at indklagede i givet fald ville yde kompensation herfor. Under en telefonsamtale i november 1994 blev han på ny frarådet at lukke investeringen.

Indklagede har anført, at klageren på klar og tydelig vis blev informeret om, hvilke risici investeringen i DIP kunne medføre. Af brochurematerialet vedrørende DIP, som klageren var bekendt med, fremgår, at investeringen kun anbefales til investorer, som er parate til at tage en risiko for at have chancen for et højere afkast. Det fremgår ligeledes, at man har advaret investorer, der er afhængige af investerede beløb eller renteafkastet derfra, mod at investere i DIP. Klageren blev løbende underrettet om udviklingen i investeringen. Det er korrekt, at man trods en negativ udvikling anbefalede klageren at fortsætte investeringen i forventning om, at denne på længere sigt ville være fordelagtig. Klageren havde mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at træffe beslutning om lukning med henblik på minimering af tabet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at indklagedes skrivelse af 24. maj 1994 berettiget kan forstås således, at indklagede tilsikrede klageren en positiv udvikling i investeringen. Klageren måtte indse, at der var tale om en risikobetonet investering, og at indklagedes anbefaling om at fortsætte investeringen til trods for den negative udvikling var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik. Klageren måtte derfor selv træffe beslutning, om han ville begrænse sit tab ved at lukke engagementet, eller han ville satse på at indvinde tabet ved at lade engagementet fortsætte, og selv bære risikoen for denne beslutning. Ankenævnet finder ikke, at klageren i øvrigt har anført omstændigheder, der kan begrunde et ansvar for indklagede. Der er herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hverken helt eller delvist.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.