Afgørelse

Krav om erstatning for tab på valutalån og omlægning af værdipapirer

Medhold klager


Indledning

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for tab på valutalån, der i august 2011 blev omlagt fra CHF og JPY til danske kroner, og for omlægning i 2007 af Bank­Invest Højrentelande Lokalvaluta til KapitalPleje A/S og BankInvest Private Equity.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der er ægtefæller, er kunder i Spar Nord Bank.

I maj 2007 solgte klagerne for ca. 100.000 kr. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande Lokalvaluta til køb af aktier i KapitalPleje A/S og investeringsbeviser i BankInvest Private Equity.

Klagerne havde en investeringskredit, som ved kassekreditkontrakt af 14. november 2007 blev forhøjet fra 1 mio. kr. til 1,6 mio. kr. Kredittens udløb var den 1. oktober 2027. I øvrigt fremgår bl.a.:

"Spar Nord Bank A/S kan opsige kassekreditten med 3 måneders varsel, og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter, samt omkostninger betalt.

Ved Spar Nord Bank A/S’s opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.

…

Kreditrammen kan udnyttes som investeringskredit i DKK og/eller valuta på følgende konti:

…
Konto nr. […372] – (CHF) rente COF + 1,40 % i alt p.t. 3,75 % p.a.
…
Konto nr. […402] – (JPY) rente COF + 1,40 % i alt p.t. 2,15 % p.a.
…"

Af et tillæg af 14. november 2007 til investeringskreditten fremgår bl.a. en grænse på 850.000 kr. for underdækning, hvorved "forståes det beløb hvormed gælden overstiger summen af værdipapirer og kontante indeståender".

Den 15. november 2007 blev 1,1 mio. kr. af investeringskreditten omlagt til schweizerfranc (CHF) til kurs 452,62. De resterende 500.000 kr. blev omlagt til japanske yen (JPY) til kurs 4,1405.

Den 15. december 2008 sendte banken et svar på nogle klagepunkter, som klagerne havde rejst. Banken anførte bl.a., at man ved rådgivningen af klagerne om valutafinansiering i 2007 havde lagt vægt på størrelsen af friværdien i klagernes ejen­dom og restløbetiden på klagernes daværende Totalkreditlån. Banken havde således "rådgivet ud fra en finansieringshorisont på minimum 20 år". Banken afviste et eventuelt ansvar i forbindelse med klagernes køb af anbefalede værdipapirer i maj 2007.

I oktober 2009 blev klagernes investeringsprofil, jf. de såkaldte MiFID-regler, fastlagt til høj risiko.

Den 8. april 2010 blev aktierne i KapitalPleje A/S solgt for 4.771 kr., hvorved klagerne realiserede et tab på 45.205 kr.

I en e-mailkorrespondance mellem parterne i september 2010 anbefalede banken en stop-loss på CHF-kursen, som i hele 2010 havde været stigende og nu var kurs 574. Efter klagernes opfattelse var stop-loss nu efter et tab på ca. 30 % "ikke vejen frem". Hertil svarede banken bl.a.:

"Hvis det fortsætter som nu, kan der komme en situation, hvor alle privatkunder skal ud af udenlandsk valutafinansiering. Eller der kan komme krav om, at der skal være en strategi for at komme ud af finansieringen, det vil sige en stop-loss på alle kunder!"

Pr. den 31. december 2010 var restgælden i danske kroner på CHF finansieringen 1.452.367 DKK, svarende til en CHF-kurs på 597,55. Restgælden i danske kroner på JPY finansieringen var 749.706 DKK, svarende til en JPY-kurs på 6,8869.

Den 19. juli 2011 henvendte banken sig telefonisk til klagerne om CHF-finansieringen. På baggrund af henvendelsen blev der den 25. juli 2011 afholdt et møde, hvor der blev indlagt stop-loss kurser på CHF til kurs 660 og 675 og JPY til kurs 6,70. Ifølge bankens referat af mødet vedrørende "Jeres lån i CHF og JPY", som blev sendt til klagerne den 26. juli 2011, var det aftalt straks at sælge værdipapirer for 480.000 kr. og i løbet af efteråret at sælge yderligere værdipapirer til nedbringelse af CHF-kreditten. I øvrigt fremgår bl.a.:

"Senest i januar 2012 tager vi stilling til indfrielse af restfinansieringen i CHF. F.eks. via hjemtagelse af realkreditlån og om gælden skal afvikles over 1 år eller 2 år af skattemæssige hensyn.

Som jeg også gav udtryk for på mødet i går, så er ovennævnte strategi for afvikling af gælden i udenlandsk valuta gældende så længe kursen på CHF ligger på det nuværende niveau (kursen er ca. 640) – stiger kursen yderligere forbeholder vi os ret til at kontakte jer igen med henblik på en nedlukning af gælden.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at Spar Nords generelle anbefaling de sidste måneder har været at gå ud af CHF lån, risikoen er alt for stor i forhold til rente besparelsen."

Den 26. juli 2011 blev klagernes resterende beholdning af BankInvest Højrentelande Lokalvaluta solgt til kurs 109,40. Beholdningen af BankInvest Private Equity blev solgt til kurs 42,50, svarende til en kursværdi på 20.612,50 kr.

I e-mail af 31. juli 2011 fra klagerne til banken anføres det blandt andet:

"…

[K1] og [K2] har gennemgået vores situation endnu en gang. Og på baggrund i den meget korte frist vi har fået for indfrielse af vores lån, har vi set os nødsaget til at lave en ny strategi.

…"

På baggrund af stop-loss klausulerne blev CHF finansieringen den 1. august 2011 omlagt til DKK til henholdsvis kurs 660,76 og kurs 675,57. JPY finansieringen blev den 5. august 2011 omlagt til DKK til kurs 6,7067.

Den 10. oktober 2011 indgav klagerne en klage over Spar Nord Bank til Ankenævnet med krav om erstatning. Klagerne har opgjort kravet til 842.366 kr. fordelt med 530.826 kr. på CHF-finansieringen, 230.833 kr. på JPY-finansieringen og 80.707 kr. på omlægningen af BankInvest Højrentelande lokalvaluta til KapitalPleje A/S og BankInvest Private Equity.

Spar Nord Bank har bestridt tabsopgørelsen.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 842.366 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken bør erstatte deres tab som følge af dels værdipapiromlægningen i maj 2007, dels lukningen af CHF og JPY finansieringen i 2011.

I 2007 var deres investeringsprofil lav risiko, hvilket også blev afspejlet i sammen­sætningen af deres værdipapirbeholdning. Omlægningen til KapitalPleje A/S og Bank­Invest Private Equity skete på opfordring fra banken. Papirerne stemte ikke med deres investeringsprofil og levede ikke op til bankens løfter.

Ligeledes på bankens anbefaling blev deres ejendomsfinansiering omlagt til valutalån med hovedparten i CHF. De blev vejledt om risikoen ved valutalån, og accepterede denne, idet de navnlig lagde vægt på den lange løbetid, og at CHF fremstod som stabil.

I brevet af 15. december 2008 anfører banken selv, at de blev rådgivet ud fra en finansieringshorisont på minimum 20 år.

I oktober 2009 blev deres risikoprofil ændret fra lav til høj risiko med henblik på at få mulighed for at mindske et urealiseret tab på engagementet.

Allerede i 2010 forsøgte banken at presse dem til at lukke valutafinansieringen, hvilket de afviste.

På mødet den 25. juli 2011 blev de uretmæssigt tvunget til at sælge værdipapirerne og indgå stop-loss aftaler for både CHF og JPY. For CHF skulle stop-loss indgås straks, mens banken forbeholdt sig at stille krav om stop-loss for JPY, hvis kursen steg. Ifølge banken havde de ikke noget valg.

Banken var ikke berettiget til uden varsel og uden saglig begrundelse at opsige kreditten, jf. kreditaftalen. Den omstændighed, at kursen på CHF steg, var ikke en saglig begrundelse. Engagementet nærmede sig ikke underdækningsgrænsen på 850.000 kr.

Den efterfølgende afvikling af engagementet og drøftelserne herom skal ses i lyset af deres interesse i at begrænse tabet som følge af bankens uberettigede krav om lukning. Det lykkedes at opnå en vis frist, hvilket imidlertid var betinget af, at de med det samme solgte værdipapirer for 500.000 kr.

Beløbene på 530.826 kr. og 230.833 kr. svarer til kursdifferencen ved købet og salget af henholdsvis CHF og JPY. Renten på valutafinansieringen har i en lang periode oversteget renten på f.eks. et Flexlån. De har således ikke opnået en rentefordel, som skal indgå i erstatningsopgørelsen. Beløbet på 80.707 kr. svarer til kurstabet som følge af værdipapiromlægningen i maj 2007.

Banken har brudt kontrakten ved uretmæssigt at tvinge dem ud af lånet uden en saglig begrundelse og derved frataget dem muligheden for at pleje deres investering.

På nuværende tidspunkt ønsker de en kontant erstatning frem for en reetablering af engagementet, idet de nu har skiftet bank og optaget et realkreditlån, ligesom de i cirka ét år har været afskåret fra at disponere.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning om værdipapiromlægningen i maj 2007.

Klagernes risikoprofil var ikke lav risiko. Klagerne investerede selv i enkeltaktier og optog allerede i 2005 en investeringskredit.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med omlægningen af klagernes kredit fra CHF og JPY til DKK. Omlægningerne skete i henhold til stop-loss aftaler indgået på mødet den 25. juli 2011.

I juli 2011 var der et så højt kursniveau, at banken af både kreditmæssige årsager, men også af hensyn til klagernes økonomiske situation ikke ønskede, at klagerne skulle fortsætte i CHF. Banken stillede ikke krav om omlægning fra JPY til DKK.

Det var bankens generelle anbefaling, at kunderne skulle gå ud af såvel CHF som JPY finansiering.

Banken var berettiget til at opsige aftalen med et varsel på tre måneder med en saglig begrundelse. Klagerne fik frist til januar 2012 til at omlægge kreditten fra CHF til DKK med forbehold om en tidligere nedlukning, hvis kursen på CHF fortsat steg. På denne baggrund og med udgangspunkt i deres egen smertegrænse for tab valgte klagerne selv at indlægge stop-loss på CHF og JPY. Stop-loss grænserne blev nået allerede i august 2011.

Klagerne oplyste, at de arbejdede ud fra en tidshorisont på 3-5 måneder. Af den fremlagte mailkorrespondance mellem parterne efter mødet fremgår klagernes overvejelser vedrørende nedlukningen.

I klagernes tabsopgørelse vedrørende CHF og JPY er der ikke taget højde for eventuelle valutaomlægninger, eller den lavere forrentning klagerne har opnået ved at finansiere i CHF og JPY. I forbindelse med lukningen af kreditten blev der optaget et nyt realkreditlån, som rentemæssigt var meget gunstigt. Tabet kan maksimalt udgøre det kurstab, som klagerne har lidt som følge af nedlukningen, det vil sige kursen på nedlukningstidspunktet indtil nu eller til en genplacering i CHF.

Ved opgørelsen af tabet på værdipapirerne kan der ikke udtages enkelte papirer, der har givet underskud, uden at modregne positivt afkast fra øvrige investeringer. Et eventuelt erstatningskrav er forældet. I årene 2005-2008 har klagerne modtaget betragtelige udbytter af deres værdipapirer.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

I maj 2007 blev der gennemført en omlægning af værdipapirer for 100.000 kr. i klagernes depot i Spar Nord Bank, idet investeringsbeviser i BankInvest Højrente­lande Lokalvaluta blev omlagt til henholdsvis KapitalPleje A/S og BankInvest Private Equity. Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort eller sandsynliggjort, at banken i forbindelse hermed har handlet ansvarspådragende.

I november 2007 blev klagernes investeringskredit i banken forhøjet fra 1 mio. kr. til 1,6 mio. kr., som blev omlagt til CHF og JPY. Aftalens udløb var den 1. oktober 2027. Fra bankens side kunne aftalen opsiges med tre måneders varsel med en saglig begrundelse.

Den 25. juli 2011, hvor der blev afholdt et møde mellem klagerne og banken, havde valutakursen udviklet sig ugunstigt for klagerne, navnlig for så vidt angår CHF. Ankenævnet finder, at den omstændighed ikke i sig selv udgjorde en saglig begrundelse for at opsige engagementet med tre måneders varsel. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at aftalen var tidsbegrænset, at banken ikke havde taget forbehold for udsving i kurserne, herunder CHF kursen i aftaleperioden, og at grænsen for underdækning på 850.000 kr., der fremgår af tillægget til investeringskreditten, ikke var nået.

Ankenævnet finder efter det foreliggende, at det må lægges til grund, at banken i strid med ovenstående anså sig for berettiget til at opsige aftalen, og som det mindre kunne stille skærpede vilkår for, at engagementet kunne fortsætte. Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at klagerne handlede ud fra en fejlagtig opfattelse af at være forpligtet til at efterkomme bankens krav, jf. også klagernes e-mail af 31. juli 2011.

Da Spar Nord Bank således ikke var berettiget til at stille krav om stop loss grænser, finder Ankenævnet, at det – hvis klagerne anmoder om det inden otte uger fra denne afgørelse – kan pålægges Spar Nord Bank at reetablere engagementet, således at klagerne stilles som om, at aftalerne på mødet den 25. juli 2011 ikke var blevet gennemført. Det bemærkes herved, at det ikke kan pålægges banken at betale en erstatning svarende til valutakurstabene ved lukningen i august 2011 i forhold til indgangs­kurserne i 2007.

Ankenævnets afgørelse

Hvis klagerne inden otte uger anmoder om det, skal Spar Nord Bank inden 30 dage genetablere klagernes engagement, således at klagerne stilles som om, at aftalerne af 25. juli 2011 ikke var blevet gennemført.

Klagerne får klagegebyret tilbage.