Afgørelse

Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i 2006 og 2007. Lånefinansieret. Særlig viden. Prospektansvar. Spørgsmål om afvisning af en del af klagen begrundet i manglende kundeforhold.

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på delvist lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier i 2006 og 2007 samt spørgsmål om afvisning af en del af klagen begrundet i manglende kundeforhold.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank, hvor han blandt andet havde et såkaldt Medejerdepot nr. -104.

Den 16. marts 2006 købte klageren 1.000 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 1.275. Købesummen på 1.275.000 kr. blev finansieret med et lån nr. -576 i banken. Aktierne blev lagt i depot -104.

Den 13. juni 2006 solgte klageren 500 stk. af Roskilde Bank aktierne i depot -104 til kurs 1.165. Afregningsbeløbet udgjorde 580.315,62 kr. efter fradrag af kurtage på 2.184,38 kr.

Ifølge bankens interne notater havde klageren i juli 2006 oplyst, at han i løbet af efteråret ville starte et ”nyt møbel projekt op med sin bror”.

I perioden august-september 2006 førte banken en aktiesalgskampagne. I den forbindelse udsendte banken et kampagnebrev med opfordring til køb af Roskilde Bank aktier. Det er uoplyst, om klageren fik tilsendt et kampagnebrev.

Den 5. oktober 2006 stiftede klageren et anpartsselskab inden for branchen ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n.”. Om baggrunden har klageren anført, at selskabet blev stiftet som et holdingselskab, idet han fik tilbudt en ejerandel i en møbelvirksomhed, som dog i sidste ende ikke lykkedes.

I november 2006 gennemførte banken et aktiesplit i forholdet 1:2. Klageren havde herefter 1.000 stk. Roskilde Bank aktier i depot -104.

Af årsopgørelsen for 2006 for klagerens engagement fremgik de 1.000 stk. Roskilde Bank aktier i depot -104 med en kursværdi på 651.410 kr. (kurs 651,41). I øvrigt fremgik blandt andet, at klageren havde pensionsmidler på cirka 0,5 mio. kr., værdipapirer for i alt cirka 4,6 mio. kr. og gæld på i alt knap 4 mio. kr. Indberettet kursværdi af solgte værdipapirer udgjorde knap 36 mio. kr. Restgælden på aktielånet (-576) udgjorde 694.684,38 kr. Ifølge skatteoplysninger, som klageren har fremlagt, havde klageren i 2006 en lønindkomst på 344.253 kr. Klagerens formue udgjorde i alt cirka 5,8 mio. kr., hvoraf 1,325 mio. kr. var værdien af klagerens faste ejendom. Klagerens gæld udgjorde i alt cirka 5,4 mio. kr. Hele året havde klageren været ansat i et møbelfirma.

Den 16. februar 2007 købte klageren 1.000 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 650, svarende til en kursværdi på 650.000 kr. Depot -104 indeholdt herefter 2.000 stk. Roskilde Bank aktier.

I forbindelse med en aktieemission i Roskilde Bank med tegningsperiode fra den 12. marts 2007 til den 3. april 2007 fik klageren tilsendt et kampagnebrev af 9. marts 2007 fra banken. Under emissionen blev der foretaget adskillige handler med tegningsretter vedrørende klagerens depoter, herunder blandt andet køb af 220 stk. tegningsretter for 7.150 kr. til et ratepensionsdepot nr. -606 og køb af 30 stk. tegningsretter for 975 kr. til et depot nr. -671. Til depot -104 blev der tegnet 200 stk. nye Roskilde Bank aktier. Depotet indeholdt herefter 2.200 stk. Roskilde Bank aktier.

Den 13. december 2007 solgte klageren 1.000 stk. Roskilde Bank aktier i depot -104 til kurs 352, svarende til et afregningsbeløb på 350.240 efter fradrag af kurtage på 1.760 kr.

Af årsopgørelsen for 2007 for klagerens engagement fremgik de resterende 1.200 stk. Roskilde Bank aktier i depot -104 med en kursværdi på 391.284 kr. (kurs 326,07). I øvrigt fremgik blandt andet, at klageren havde pensionsmidler på cirka 0,56 mio. kr., værdipapirer for i alt knap 1,2 mio. kr. og gæld på i alt cirka 1,7 mio. kr. Indberettet kursværdi af solgte værdipapirer udgjorde cirka 17 mio. kr. Restgælden på aktielånet (-576) udgjorde 1.380.000 kr. Ifølge skatteoplysninger, som klageren har fremlagt, havde klageren i 2007 en lønindkomst på 70.350 kr. Klagerens formue udgjorde i alt cirka 3 mio. kr., hvoraf 1,825 mio. kr. var værdien af klagerens faste ejendom. Klagerens gæld udgjorde i alt cirka 3,1 mio. kr.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har fremlagt en oversigt, der viser, at klageren i 2004-2007 foretog i alt 248 værdipapirhandler, hvoraf 16 handler vedrørte Roskilde Bank aktier. Hovedparten af handlerne vedrørte et sikkerhedsdepot nr. -713.

Den 30. juni 2008 blev en årsrapport for perioden 5. oktober 2006 - 31. december 2007 for klagerens selskab godkendt på selskabets generalforsamling. Årets resultat var 31.368 kr. Selskabets formål var at ”fungere som holdingselskab via ejerandele af andre selskaber, køb og salg af værdipapirer og anden formueforvaltning og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed”.

Den 22. august 2008 købte klageren 4.000 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 83, svarende til en kursværdi på 332.000 kr. Aktierne blev lagt i depot -104.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 15. december 2010 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet med krav om erstatning for tabet på aktiekøbene i henholdsvis marts 2006 og februar 2007.

I samme måned indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank), hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...

...

3.2 Køb foretaget umiddelbart før eller umiddelbart efter kampagneperioderne

Der tilbydes erstatning til kunder, der opfylder betingelserne i punkt 2.1 og punkt 2.4, og som har foretaget køb af Roskilde Bank aktier gennem Roskilde Bank

…

1. i uge 9 og 10 i 2007 (26. februar 2007 - 11. marts 2007) eller i uge 15-18 i 2007 (9. april 2007 - 6. maj 2007), hvis det kan lægges til grund, (i) at kunden har modtaget bankens kampagnebrev og (for køb i uge 15-18) en opfølgning herpå eller tilsvarende anbefaling i forbindelse med kampagneperioden i 2007, og (ii) at kunden har købt aktier på baggrund heraf.

   ...

   2.4. Betingelse 4: Købet er ikke konkret undtaget på grund af kundens særlige viden m.v.

   Parterne er enige om, at en række kunder efter konkret vurdering af kundeforholdet ikke er omfattet af tilbuddet om erstatning, fordi de ikke kan sidestilles med øvrige private kunder, herunder som følge af deres særlige viden om bankens økonomiske forhold, og/eller særlige viden om investeringer. Parterne udarbejder i fællesskab en liste over disse kunder.

   ...”

Klageren blev ikke tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen.

I et indlæg af 16. april 2015 til Ankenævnet opgjorde klageren sit tab på investering Roskilde Bank aktier i perioden 4. oktober 2004 - 22. august 2008 til 1.364.169,38 kr. og nedlagde påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) var forpligtet til at dække noget af tabet. I tabsopgørelsen opgjorde klageren sit tab vedrørende emissionen i 2007 til 7.150 kr. + 975 kr. svarende til købene af tegningsretter til depoterne nr. -606 og -671.

I et indlæg af 21. september 2015 til Ankenævnet nedlagde klageren endelig påstand om erstatning for aktiekøbene i henholdsvis marts 2006 og februar 2007 samt for købene af tegningsretter for henholdsvis 7.150 kr. og 975 kr. i marts 2007.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for Roskilde Bank aktiekøbene i henholdsvis marts 2006 og februar 2007 samt for købene af tegningsretter for henholdsvis 7.150 kr. og 975 kr. i marts 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår påstanden om prospektansvar. Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans investeringer i værdipapirer skete efter tilskyndelse fra bankens medarbejdere, der på eget initiativ ”bombarderede” ham med opfordringer til at investere, herunder for lånte midler. Det af Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anførte om, at han var spekulant, bestrides.

I 2005 arvede han cirka 2,5 mio. kr. Han købte en sejlbåd, men måtte efterfølgende sælge den for at dække tab på aktielån, som banken havde opfordret ham til at optage.

Han er uddannet maskinsnedker/trætekniker og har arbejdet med møbelproduktion. Han opsagde sit job og gik hjemme et lille års tid, hvorefter han startede et firma med salg af billedrammer. Han havde ingen særlig viden om investering, og der blev ikke udarbejdet en risikoprofil. For banken var han et nemt offer med penge på lommen.

I juni 2006 ønskede han at sælge alle aktierne. Banken frarådede dette, og han fik derfor kun solgt halvdelen.

Det var generelt meget svært at få lov til at sælge. Banken havde altid en anden løsning, hvis han skulle bruge likviditet.

Baggrunden for købet i februar 2007 var en uanmodet henvendelse fra banken, som på grundlag af prospektet for den kommende emission opfordrede ham til at købe. Sælgerne fra banken var helt vilde, og da han efterfølgende modtog bankens kampagnebrev, blev han bekræftet i, at han var med på bølgen. Handelen skete meget tæt på kampagneperioden ifølge forliget, og beslutningsgrundlaget svarede til bankens oplysninger under kampagnen. Hvis han havde fået ordentlig rådgivning, ville han ikke have købt aktierne.

Prospektet var mangelfuldt og indeholdt faktiske fejl, hvilket er dokumenteret ved Finanstilsynets meddelelser til banken og en efterfølgende advokatredegørelse. Blandt andet havde banken tilsyneladende i slutningen af 2006 indgået en aftale med Bank Glitnir om, at den skulle holde bankens aktier i årsskiftet 2006/2007, således at banken fik den nødvendige forbedring af solvens, likviditet m.v.

Det er urimeligt, at han ikke er omfattet af forligsaftalen på grund af handelsaktiviteten, da banken selv var årsag hertil. En del af handlerne vedrørte pensionsionsdepoter, som blev styret af banken.

Der blev ikke foretaget nogen handler via selskabet. Det anførte om selskabets formål, herunder blandt andet handel med værdipapirer, er en standardtekst, der almindeligvis anvendes af advokat i forbindelse med oprettelse af holdingselskaber.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den del af klagen, der vedrører et prospektansvar i relation til mangler ved prospektmateriale 2007 ikke vedrører et kundeforhold og derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.

Et eventuelt erstatningskrav begrundet i prospektansvar skal rettes mod konkursboet efter Roskilde Bank.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at klageren ikke har godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med hans aktiekøb.

Ifølge bankens interne notater fik klageren en afbalanceret rådgivning.

Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) er enige om, at klagerens køb af Roskilde Bank aktier ikke er omfattet af forligsaftalen, idet klageren ud fra forligsaftalens betingelser har haft særlig viden om aktieinvestering, hvilket begrundes i, at klageren i perioden 2004-2007 foretog i alt 248 værdipapirhandler, heraf 124 handler i 2006, jf. forligsaftalens pkt. 2.4.

På baggrund af udviklingen i kursen på aktierne har klageren har haft rig lejlighed til at sælge dem, hvis han ikke ønskede risikoen.

På trods af et kraftigt kursfald købte klageren yderligere aktier i august 2008, hvilket vidner om spekulativ adfærd.

Klageren stiftede et selskab med investering som formål. Det af klageren anførte om, at der var tale om en almindelig standardtekst, som ikke var udtryk for de påtænkte aktiviteter i selskabet, bestrides.

Handlerne i henholdsvis marts 2006 og februar 2007, som klageren krævede erstatning for i klagen til Ankenævnet i december 2010, er begge sket udenfor kampagneperioderne, herunder tillægsperioderne. Handlen i februar 2007 blev endvidere foretaget før prospektet for den kommende emission blev godkendt af Finanstilsynet, hvilket skete den 28. februar 2007.

Klageren har først efterfølgende i 2015 rejst kravene på henholdsvis 7.150 kr. og 975 kr. vedrørende emissionen i 2007.

Den omstændighed, at aktiekøbet i marts 2006 var lånefinansieret er ikke i sig selv ansvarspådragende.

Der ydes ikke erstatning for utilfredshed om forløbet omkring lukning af Roskilde Bank.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører klagerens investeringer i Roskilde Bank aktier i 2006 og 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om afvisning af den del af klagen, der vedrører de oplysninger, som klageren har fået som aktionær i banken. Ankenævnet finder, at alene den omstændighed, at klageren som støtte for sine anbringender har henvist til informationsmateriale vedrørende aktionærforhold ikke i sig selv medfører, at Ankenævnet er afskåret fra at afgøre spørgsmålet, om banken som følge af mangelfuld rådgivning af klageren i forbindelse med investeringerne har pådraget sig et erstatningsansvar.

Ankenævnet finder heller ikke, at klagen skal afvises på andet grundlag.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) får derfor ikke medhold i påstanden om afvisning.

Det fremgår af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i august/september 2006 og marts/april 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Klageren indgav den 15. december 2010 en klage med krav om erstatning for et lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier for 1.275.000 kr. som han foretog i marts 2006 og et køb af yderligere aktier, som han foretog i februar 2007. Aktierne blev lagt i et depot nr. -104.

Aktiekøbet i marts 2006 skete ikke i forbindelse med aktiesalgskampagnen i banken. Under hensyn hertil finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at købet var bestemt af den uafbalancerede beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i bankens aktier, der fremgik af aktiesalgskampagnen. Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at Roskilde Bank handlede ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning af ham på købstidspunktet.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank i marts 2006 anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Kjeld Gosvig Jensen og Inge Kramer – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at banken begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren vedrørende købet i marts 2006. Vi finder, at den omstændighed, at købet var lånefinansieret ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at yde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jævnfør nu § 46 i lov om finansiel virksomhed.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i påstanden om erstatning for aktiekøbet i marts 2006.

Et medlem – Morten Bruun Pedersen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk.1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder, at banken er erstatningsansvarlig for aktiekøbet i marts 2006. Jeg lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som dog ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Jeg finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Jeg stemmer derfor for, at klageren får medhold i påstanden om erstatning for aktiekøbet i marts 2006.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

I 2015 tilføjede klageren et nyt klagepunkt til ankenævnssagen, idet han nu krævede erstatning for køb under kampagnen/emissionen i 2007 af tegningsretter for 7.150 kr. til et ratepensionsdepot nr. -606 og for 975 kr. til et depot nr. -671.

Det fremgår endvidere af sagen, at klageren under kampagnen/emissionen i 2007 tegnede 200 stk. nye Roskilde Bank aktier til depot -104.

Ifølge forligsaftalens pkt. 2.4 var kunder, som ikke kan sidestilles med øvrige private kunder, herunder som følge af deres særlige viden om bankens økonomiske forhold, og/eller særlig viden om investeringer, efter en konkret vurdering ikke omfattet af tilbuddet om erstatning.

Klageren modtog ikke erstatning i henhold til forligsaftalen, da han efter forligsparternes opfattelse havde haft særlig viden om aktieinvestering, hvilket var begrundet i, at han i perioden 2004-2007 foretog i alt 248 værdipapirhandler, heraf 124 handler i 2006, jf. forligsaftalens pkt. 2.4.

Efter en samlet vurdering af klagerens aktiviteter som investor forud for emissionen lægger Ankenævnet til grund, at klageren havde en sådan viden om investering i aktier, at den uafbalancerede markedsføring ikke kan anses at have været bestemmende for klagerens handler under kampagnen/emissionen i Roskilde Bank i marts/april 2007. Et eventuelt erstatningskrav vedrørende disse handler må endvidere nu anses for forældet.

Vedrørende aktiekøbet i februar 2007, der fandt sted mellem de to aktiekampagner, har klageren anført, at beslutningsgrundlaget svarede til bankens oplysninger under kampagnen i marts/april 2007. Uanset dette finder Ankenævnet efter det oplyste om klagerens aktiviteter som investor, at oplysningerne ikke kan anses at have været bestemmende for handlen. Klageren ikke har godtgjort, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har i øvrigt handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbet i februar 2007. Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om erstatning for aktiekøbet i februar 2007.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.