Indsigelse mod størrelse af rente samt om uansvarlig långiv-ning og mangelfuld vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaf-talelovens § 7 c.
| Sagsnummer: | 373/2022 |
| Dato: | 21-04--2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Rente - udlån Udlån - hæftelse Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelse af rente samt om uansvarlig långiv-ning og mangelfuld vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaf-talelovens § 7 c. |
| Indklagede: | Bank Norwegian |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af rente samt om uansvarlig långivning og mangelfuld vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Sagens omstændigheder
I marts 2016 optog klageren et lån i Bank Norwegian på 50.000 kr. Af kontoudskrifter for klagerens lån fremgår, at klageren månedligt betalte en ydelse på mellem 820 kr. og 1.000 kr.
I en redegørelse af 10. oktober 2022 for bankens kreditværdighedsvurdering af klageren har banken oplyst, at den ved kreditværdighedsvurderingen i 2016 lagde en række oplysninger fra klageren selv og fra en række registre til grund.
Af redegørelsen fremgår, at klageren i forbindelse med låneansøgningen i 2016 havde angivet sin årlige indtægt til 408.000 kr. og husholdningens samlede årlige indtægt til 744.000 kr. Den samlede gæld blev oplyst til 13.000 kr., hvoraf 6.000 kr. udgjorde et boliglån, 5.000 kr. vedrørte et billån, og 2.000 kr. vedrørte anden gæld. I ansøgningen var anført, at klageren var gift, ejede bolig og var funktionær.
Af redegørelsen fremgår yderligere, at der, via KreditStatus på tidspunktet hvor ansøgningen blev udfyldt, blev indhentet oplysninger om, at klageren havde et udestående på 589.591 kr., hvoraf 474.096 kr. udgjorde et billån og 115.495 kr. anden gæld.
Endvidere fremgår af redegørelsen, at banken ”beregnede omkostningerne” for den gæld, klageren oplyste om i ansøgningen og indsamlede yderligere oplysninger fra registre som KreditStatus og eSkatData. Banken gik efter en gennemgang af den indhentede information derfor ud fra, at klageren havde en indtægt på 408.000 kr., et billån på 474.096 kr. og anden gæld på 115.495 kr.
Den 6. september 2016 blev klagerens lån forhøjet med 25.000 kr., og den 15. juni 2018 blev lånet forhøjet med 50.000 kr. Den 10. januar 2019 blev lånet forhøjet med 30.000 kr. og med 90.000 kr. den 11. januar 2019.
Ved et gældsbrev af 12. september 2019 blev klagerens lån forhøjet med 35.000 kr., hvorefter hendes lån havde en hovedstol på 273.317 kr. Lånets løbetid var 180 måneder (15 år). Den månedlige ydelse var på 4.393 kr., og den pålydende rente var 17,99 %. Beløbet blev udbetalt til klagerens Nemkonto den 1. oktober 2019.
I redegørelsen af 10. oktober 2022 for bankens kreditværdighedsvurdering af klageren har banken oplyst, at den ved kreditværdighedsvurderingen i 2019 lagde en række oplysninger fra klageren selv og fra en række registre til grund.
Af redegørelsen fremgår, at klageren i forbindelse med låneansøgningen i 2019 havde angivet sin årlige indtægt til 468.000 kr. og husholdningens samlede indtægt til 792.000 kr. Den samlede gæld blev oplyst til 2.994.000 kr., hvoraf 2.800.000 kr. udgjorde et boliglån og 194.000 kr. anden gæld. I ansøgningen var anført, at klageren var gift, ejede bolig og var funktionær.
Af redegørelsen fremgår yderligere, at der, via KreditStatus på tidspunktet hvor ansøgningen blev udfyldt, blev indhentet oplysninger om, at klageren havde et udestående på 442.545 kr., hvori lånet hos banken var inkluderet.
Endvidere fremgår af redegørelsen, at banken ”beregnede omkostningerne” for den gæld, klageren oplyste om i ansøgningen, og yderligere indsamlede oplysninger fra registre som KreditStatus og eSkatData. Banken gik efter en gennemgang af den indhentede information derfor ud fra, at klageren havde en indtægt på 468.000 kr., et boliglån på 2.800.000 kr. og anden gæld på 194.000 kr.
Banken har fremlagt følgende likviditetsberegning:
|
Indtægt/omkostninger |
Beløb i kr. |
|
Indtægt før skat |
662.400 |
|
Indtægt efter skat |
465.680 |
|
Den månedlige indtægt efter skat |
38.807 |
|
Leveomkostninger |
16.799 |
|
Rådighedsbeløb |
8.200 |
|
Afdrag på lånet hos Bank Norwegian |
4.439 |
|
Disponibelt beløb |
9.069 |
Banken har oplyst, at leveomkostninger inkluderer ”vedligeholdelse” af ansøgerens samlede gæld på ansøgningstidspunktet samt bl.a. omkostninger afhængig af familiesituationen, såsom transport og forsikring. Rådighedsbeløbet dækker udgifter til mad, tøj, mobiltelefon, fritidsaktiviteter, rejser og andre personlige omkostninger som frisørbesøg, medicin, cigaretter m.fl.
Banken har oplyst, at klageren ikke betalte ydelsen på lånet for oktober 2020, og at banken sendte månedlige rykkere til klageren fra november 2020 og frem til december 2020, hvor der blev sendt inkassovarsel til klageren.
Banken har oplyst, at klageren fra december 2020 og frem til juli 2022 alene betalte den ældste faktura for at undgå, at sagen blev sendt til inkasso.
Ved brev af 1. juli 2022 til klageren sendte banken et inkassovarsel. Af varslet fremgik, at klageren inden for fire uger skulle betale 13.835,62 kr. Endvidere fremgik, at gælden ville blive overdraget til inkasso, hvis klageren ikke betalte inden fristen.
Den 11. juli 2022 foretog klageren en indbetaling på 4.800 kr.
Ved brev af 1. august 2022 til klageren sendte banken et inkassovarsel. Af varslet fremgik, at klageren inden for fire uger skulle betale 13.871,33 kr.
Den 11. august 2022 foretog klageren en indbetaling på 4.500 kr.
Ved brev af 1. september 2022 til klageren sendte banken et inkassovarsel. Af varslet fremgik, at klageren inden for fire uger skulle betale 13.907,04 kr.
Banken har oplyst, at klageren ikke foretog en indbetaling i september 2022, og at sagen blev sendt til inkasso.
Banken har oplyst, at den løbende sendte e-mails og SMS’er til klageren for at informere om indbetaling. Banken sendte bl.a. en SMS den 8. september 2022 med følgende tekst:
”Hej! Jævnfør tidligere fremsendt brev af d. 15.08.2022 skal vi bede dig, straks at indbetale det skyldige beløb for at undgå yderligere tiltag. Mvh Bank Norwegian.”
Under sagen har banken fremlagt kontoudtog for klagerens lånekonto for perioden 30. marts 2016 til 16. september 2022.
Parternes påstande
Den 16. september 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Norwegian Bank skal nedsætte hendes gæld og renter samt fremover ikke udlåne penge til sine kunder på lignende vilkår.
Norwegian Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun på grund af økonomiske udfordringer og sygdom kontaktede banken med henblik på at få hjælp til nedsættelse af ydelsen og renterne på sit lån. Banken anførte i sine rykkere, at den kunne kontaktes herom.
Hun kontaktede bl.a. bankens kundeservice, men hun fik ingen hjælp. Desværre var der tre ubetalte ydelser. Banken truede hende med inkasso.
Banken har på intet tidspunkt været behjælpelig med at nedsætte hendes ydelse eller renter eller give hende henstand. Der er inflation og energikrise, men den eneste vej for banken er inkasso. Banken har på ingen måde hjulpet hende med at undgå inkasso.
Ydelsen på lånet optaget den 12. september 2019 er på 4.537,71 kr. Heraf udgør afdraget 420,34 kr., og renten er på 4.096,37 kr. Ifølge banken betales der i alt 794.167,04 kr. for lånet. Det er 520.850 kr. i fortjeneste til banken.
Banken har foretaget en dårlig kreditværdighedsvurdering og har bondefanget hende ved at sætte hende i denne dårlige økonomiske situation. Banken skulle have givet hende afslag på at optage lånet.
Det er trist, at hun gerne vil betale, men at banken ikke vil finde en løsning. Det er forfærdeligt at se, at der skyldes mere nu, end da hun optog lånet. Det er trist, at banken har sat hende i en stor gæld, og at alle de betale ydelser er tabt. Det er ikke fair. Banken er med til at sikre, at flere kunder sendes til inkasso og registreres i RKI.
Norwegian Bank har anført, at den sendte rykkerskrivelse og inkassovarsel til klageren, hvor det blev oplyst, at sagen ville blive sendt til inkasso, hvis det manglende beløb ikke blev betalt indenfor fristen.
Banken har ikke på noget tidspunkt truet klageren. Banken forsøgte at vejlede og hjælpe klageren ved at informere om fakturaerne, som skulle betales, for at sagen ikke skulle sendes til inkasso, samt hvornår banken senest skulle modtage indbetalingen. Banken sendte flere e-mails og SMS’er til klageren for at informere om indbetaling. Det var lovligt, at banken sendte sagen til inkasso.
Banken besvarede flere gange klagerens e-mails og oplyste om, hvad der skulle indbetales for at undgå, at sagen blev sendt til inkasso. Banken modtog derefter aldrig det beløb, som skulle indbetales.
I forhold til lånevilkårene på den indgåede aftale, blev klageren informeret om, at banken ikke forhandler den allerede indgåede aftale. Dette er en aftale klageren selv underskrev, og klageren accepterede derved og havde kendskab til renterne og omkostningerne på lånet.
Klageren anfører, at lånevilkårene er urimelige. Lånevilkårene lever op til kravene og blev underskrevet af klageren, da kontraktforholdet blev indgået. Efterhånden som der bliver betalt mere af på lånet, så går en større del af indbetalingerne til selve lånet.
Derudover er der foretaget korrekt kreditværdighedsvurdering.
Når en ansøger sender en ansøgning om lån til banken, kontrollerer banken betalingsevnen ud fra bankens egne modeller og beregninger. Denne er baseret på den enkelte ansøgers økonomiske forhold. Det er nødvendigt for banken at vide, hvor meget af sin indkomst ansøgeren disponerer over efter fradrag af eksisterende og nye låneomkostninger, boligomkostninger, faste udgifter og rådighedsbeløb. Banken benytter altid denne beregning, når den vurderer kreditværdigheden hos en ansøger.
Ved hver beregning laves der en individuel vurdering, hvor der tages højde for en række af ansøgerens udgiftsposter, herunder antal personer i husstanden, civilstatus, om personen ejer bil, eksisterende kreditter og lån, nye låneomkostninger m.fl. Banken stiller også en række spørgsmål i låneansøgningen om bl.a. ansøgerens familiesituation, levevilkår, ejerskab til bolig m.fl.
For at verificere oplysningen fra en uafhængig tredjepart fremskaffes en del af informationen ved opslag i offentlige registre, men hvor det ikke er muligt, så beder banken ansøgeren om at give oplysningerne i ansøgningsskemaet.
Der blev i forbindelse med ansøgningerne fra klageren foretaget opslag i de registre, som banken har adgang til, bl.a. KreditStatus og RKI. Opslagene viste hver gang, at der ikke var registreret noget negativt på klageren.
Klageren ansøgte senere om forhøjelse af lånet og fik efter en gennemgang af ansøgningen afslag.
Taget klagerens økonomi i betragtning, kunne banken med rette basere kreditværdighedsvurderingen på de oplysninger, som var indhentet om klageren. Baseret på de opførte oplysninger, ligningstal, modtaget dokumentation og kontrol af betalingsanmærkninger finder banken ingen indikation på, at klageren ikke skulle have været vurderet kreditværdig på det tidspunkt, lånet og forhøjelserne blev udbetalt.
Ankenævnets bemærkninger
I marts 2016 optog klageren et lån i Bank Norwegian på 50.000 kr. Lånet blev afviklet med en månedlig ydelse på mellem 820 kr. og 1.000 kr.
I perioden september 2016 til januar 2019 blev klagerens lån forhøjet fire gange.
Ved et gældsbrev af 12. september 2019 blev klagerens lån forhøjet med 35.000 kr., hvorefter hendes samlede lån havde en hovedstol på 273.317 kr. Lånets løbetid var 180 måneder (15 år). Den månedlige ydelse var på 4.393 kr., og den pålydende rente var 17,99 %.
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål om kreditaftalens ugyldighed.
Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.
Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person har brug for. Kreditgiveren skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden. Som pejlemærke for rådighedsbeløbets størrelse kan kreditgiveren anvende taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse.
Er renterne og/eller omkostningerne på det pågældende lån variable, skal forbrugerens økonomi kunne tåle en vis stigning i renten og/eller omkostningerne. Kreditgiveren skal vurdere, om forbrugeren fortsat kunne afvikle lånet, hvis der sker en passende rentestigning.
Under sagen er der fremlagt de oplysninger, som banken ved låneoptagelsen i 2016 og låneforhøjelsen i 2019 indhentede hos klageren selv, eSkatData og KreditStatus til brug for sin kreditværdighedsvurdering af klageren.
På lånetidspunktet i 2016 havde klageren ifølge oplysningerne, som banken havde indhentet fra bl.a. eSkatData og KreditStatus, en årsindtægt på 408.000 kr., et billån på 474.096 kr. og anden gæld på 115.495 kr. Klageren boede i en ejerbolig.
På tidspunktet for låneforhøjelsen i 2019 havde klageren ifølge oplysningerne, som banken havde indhentet fra bl.a. eSkatData og KreditStatus, en årsindtægt efter skat på 465.608 kr. svarende til en månedlig indtægt efter skat på 38.807 kr., samt et boliglån på 2.800.000 kr. og anden gæld på 194.000 kr. Banken har oplyst, at klagerens rådighedsbeløb efter optagelsen af lånet var 8.200 kr. pr. måned, og at klageren havde et disponibelt beløb på 9.069 kr.
Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen i 2016 og låneforhøjelsen i 2019, herunder de oplysninger om klageren, som banken havde indhentet fra eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv, finder Ankenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Ankenævnet finder ikke, at rentesatsen på 17,99 % om året kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at der er godtgjort omstændigheder omkring klagerens gæld, som kan medføre, at den skal nedsættes.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at ændre sine vilkår for udlån.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.