Spørgsmål om kurssikring i forbindelse med ejerskifte.
| Sagsnummer: | 501/1996 |
| Dato: | 07-05-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Spørgsmål om kurssikring i forbindelse med ejerskifte. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved købsaftale underskrevet af klagerne den 24. november 1995 købte klagerne en ideel anpart af en fast ejendom. Ifølge købsaftalen skulle købesummen på 795.000 kr. berigtiges bl.a. ved optagelse af et kontantlån på 623.000 kr. Det fremgik, at klagerne efter, at lånetilbud forelå, bar risikoen for ydelsesstigninger på kontantlånet. Ejendommens overtagelsesdag var aftalt til den 1. marts 1996.
Den 29. november 1995 underskrev klagerne hos indklagede låneansøgning til Unikredit om et ejerskiftelån. Klagerne underskrev samtidig et af indklagede standardmæssigt udformet tillæg til købsaftalen om ejerskiftelånets optagelse gennem Unikredit. Af tillægget fremgår:
"Køber kurssikrer for egen regning og uden ugrundet ophold ejerskiftelånet ved hjælp af en aftale om Købersikring.
Da ejerskiftelånet hjemtages i sælgers navn og for sælgers regning, giver sælger hermed fuldmagt til køber til at indgå aftalen om Købersikring med sit pengeinstitut."
Tillægget blev underskrevet af sælger den 13. december 1995. Indklagede har oplyst, at lånetilbud på et kontantlån på 546.000 kr. fra Unikredit forelå, forinden sælger underskrev tillægget.
Ultimo december 1995 blev spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet drøftet på et møde hos indklagede med deltagelse af klagerne. Ifølge indklagede blev klagerne orienteret om, at de på et hvilket som helst tidspunkt kunne kurssikre, men dette ønskede klagerne ikke. Ifølge klagerne oplyste medarbejderen, at der ikke kunne kurssikres, før pantebrevet var "hentet hjem".
Klagerne har anført, at de henvendte sig medio januar 1996 for at kurssikre, men dette afviste indklagedes medarbejder. Ultimo samme måned fik de at vide, at pantebrevet "ikke var hjemme endnu". Medio februar tilkendegav de over for medarbejderen, at de ønskede kurssikring, men det blev oplyst, at da der kun var to uger til overtagelsesdagen, var en kurssikring ikke længere nødvendig. Indklagede bestrider klagernes sagsfremstilling på dette punkt.
Den 26. februar 1996 udbetaltes ejerskiftelånet på basis af kursen den 22. februar 1996 svarende til en rente på 8,7912%. Lånets rente var i købsaftalen angivet til 8,3380% p.a.
Ved skrivelse af 16. april 1996 henvendte klagerne sig gennem deres advokat til indklagede vedrørende ekspeditionen af ejerskiftebelåningen. Indklagede besvarede henvendelse ved skrivelse af 15. maj 1996.
Den 19. august 1996 overflyttede klagerne deres engagement til et andet pengeinstitut.
Klagerne har den 20. december 1996 indbragt sagen for Ankenævnet, idet de ønsker deres "kurssikring af lånet lavet om" samt omkostninger i forbindelse med overflytning til nyt pengeinstitut betalt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at selv om klager B er født i Australien, var der ikke på noget tidspunkt sproglige problemer ved kommunikationen med indklagede. Det er korrekt, at indklagede ikke har frarådet at kurssikre, men indklagede har heller aldrig tilrådet dette. Indklagedes medarbejder sagde, at de lige så godt kunne vente med at kurssikre til, pantebrevet var hjemme. Hver gang de meddelte, at de ville kurssikre, blev dette blandet sammen med alt muligt andet omkring deres lån til huset.
Indklagede har anført, at man ikke har frarådet klagerne at kurssikre. Det bestrides også, at det skulle være tilkendegivet, at ejerskiftelånspantebrevet skulle være retur i tinglyst stand, forinden der kunne ske kurssikring. Det bestrides, at der blev drøftet kurssikring sidst i januar, idet dette først skete i februar 1996. Det bestrides, at indklagedes medarbejder da skulle have givet udtryk, at en kurssikring ikke var nødvendig under hensyn til, at der var to uger tilbage til overtagelsesdagen. Kurssikring havde hele tiden været mulig, men klagerne ønskede at vente. Det bestrides, at der er tale om dårlig rådgivning, idet det var klagerne, som selv måtte træffe den endelige beslutning om kurssikring og bære risikoen herfor. Indklagede har ikke anmodet klagerne om at skifte pengeinstitut, hvorfor klagernes omkostninger herved ikke vedkommer indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet i Unikredit flere gange har været drøftet mellem klagerne og indklagede. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede skulle have afvist at foretage kurssikring med henvisning til, at pantebrevet til Unikredit "ikke var hjemme endnu". Ankenævnet finder, at klagerne måtte indse, at de selv måtte træffe den endelige beslutning om kurssikring og bære risikoen herfor.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerne omkostninger ved skift til nyt pengeinstitut.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.