Afgørelse

Spørgsmål om forældelse af et eventuelt krav vedrørende investeringer og spørgsmål om afvisning som følge af afgørelse fra udenlandsk klageinstans.

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om forældelse af et eventuelt krav vedrørende investeringer i CFD’ere via pengeinstituts handelsplatform og spørgsmål om afvisning som følge af afgørelse fra udenlandsk klageinstans.

Sagens omstændigheder

Klagerne i sagen er T, D, A og S. Den 2. december 2009 underskrev T en Client Application Form (kunde nummer -603) og blev i forlængelse heraf kunde i Saxo Bank. T har oplyst, at han underskrev formularen i forbindelse med et møde med banken og et investeringsfirma, I, som banken samarbejdede med, på Jersey, hvor han er bosiddende. Af formularen fremgik bl.a., at bankens generelle betingelser ”General business Terms” var gældende. Af formularen fremgik endvidere, at T gav fuldmagt til I, der var betegnet ”Introducing Broker”, ”to perform all transactions and legal acts”, at dansk ret var gældende for fuldmagtsforholdet, og at eventuelle tvister vedrørende fuldmagtsforholdet skulle afgøres ved de danske domstole. Den 22. marts 2010 underskrev D, der var født i februar 1992, og T en ”Joint Account Application” (kunde nummer -681). Den 6. april 2010 underskrev T og S en ”Joint Account Application” (kunde nummer -454). Den 15. marts 2011 underskrev T og A en ”Joint Account Application” (kunde nummer -555). Ifølge formularerne gav kontohaverne gav hinanden fuldmagt, og formularerne indeholdt tilsvarende bestemmelser om lovvalg og værneting for fuldmagten, som T’s kundeformular af 2. december 2009. I sagen er endvidere fremlagt Client Application Forms underskrevet af D og S henholdsvis den 22. marts 2010 og 6. april 2010, hvoraf bl.a. fremgik, at bankens generelle betingelser var gældende.

Af bankens dagældende ”General business Terms” fremgik bl.a.:

“29 GOVERNING LAW AND CHOICE OF JURISDICTION

29.1 The Client relationship and Terms are subject to and shall be construed in accordance with Danish law as the sole and exclusive governing law.

29.2 The Client and Saxo Bank have agreed that the Maritime Commercial Court of Copenhagen shall have exclusive jurisdiction and be the sole and exclusive venue in disputes regarding the client …”

Klagerne var alle bosiddende på Jersey, Kanaløerne. S flyttede efterfølgende til Skotland.

Klagerne fik som kunder adgang til bankens handelsplatform, hvor de bl.a. foretog gearede investeringer i såkaldte CFD-kontrakter (Contract for Difference, eller differencekontrakter), der er et finansielt instrument, hvis pris baseres på prisbevægelserne på et underliggende aktiv.

Banken har oplyst, at klagernes positioner og margin produkter blev lukket på følgende datoer, da bankens krav til sikkerhedsstillelse (margin krav) var overskredet:

I et brev af 11. oktober 2012 til banken anførte T bl.a.:

”[T] – client number [-603,( -455, -454, -683)]

… On July 2012 following a number of margin calls and stop outs, I ceased trading on the account with accrued losses of approximately £2.9m over all the accounts listed above. …

Given the information provided on my application form, I would like clarification as to how Saxo Bank assessed me as suitable for investment in CFDs and how the losses I have sustained conform with a requirement to preserve capital and minimize losses of principal. …”

I et brev til T af 1. november 2012 afviste banken at være ansvarlig for tabet. I et brev til T af 8. januar 2013, der var et svar på en e-mail af 12. december 2012, anerkendte banken en fejl i en renteberegning på 34.313 GBP. Banken betalte senere dette beløb til klagerne.

I et brev til banken af 3. december 2013 betegnet ”Formal Complaint” vedrørende kontiene ”-603,( -454, -683, -455)” anførte T bl.a.:

”1. I wrote to you on the 11th October 2012, when I raised a complaint concerning issues that resulted in financial losses of approximately £2.9M. ….

2. … my letter was, at that stage, merely raising questions as to the suitability of your CFD trading platform given the risk profile to my first account (…-603). I made no mention of compensation in my letter preferring to state an approximate estimation of the losses I had suffered. …

3. I was particularly surprised to read your assertion … that I had made a profit of £ 2,134,074 …

5. Your response denied that losses of that magnitude had occurred …”

T fremsatte samtidig et krav om erstatning på ca. 4 mio. GPB.

I et brev af 10. januar 2014 til T afviste banken kravet. Banken anførte endvidere, at yderligere henvendelser ikke ville blive besvaret og henviste T til at indbringe sagen for Sø- og Handelsretten. Banken anførte endvidere, at sagen kunne indbringes for Ankenævnet, men at en klage formentlig ville blive afvist under henvisning sagens erhvervsmæssige karakter. I et brev af 12. februar 2014 henviste banken til bestemmelsen om lovvalg i bankens ”General business Terms” art. 29.

Den 4. februar 2014 klagede T til Saxo Capital Markets UK Limited (SCM), der i en mail af 18. februar 2014 afviste klagen med henvisning til, at T var kunde hos Saxo Markets’ moderselskab, Saxo Bank.

I en mail til banken af 26. marts 2014 anførte T bl.a., at han ville indgive en klage til ”the Jersey FSC, the DFSA [Finanstilsynet], and contrary to your claim that it would be inappropriate of me to … Pengeinstitutankenævnet”, hvis banken ikke anerkendte sit ansvar.

Den 22. april 2014 indgav T en klage til Finansiel Ombudsman Service Storbritannien (FOS). Den 24. oktober 2014 anbefalede FOS at klagen blev opdelt i separate klager mod bl.a. ”Saxo” og I. FOS anførte samtidig, at FOS formentlig havde kompetence til at behandle klagen over ”Saxo”, men at FOS dog ikke endnu kunne bekræfte dette endeligt ”until a claim has been raised, and Saxo have responded.” Klagerne har i deres indlæg af 30. maj 2015 i klagesagen oplyst, at FOS opdelte klagen i en klagesag mod I og en klagesag mod Saxo Capital Markets UK Limited (SCM), men ikke i en klagesag mod Saxo Bank. I et brev af 1. maj 2015 meddelte FOS, at FOS ikke havde kompetence til at behandle klagen. FOS anførte bl.a:

“Your complaint about Saxo Capital Markets UK Limited (SCM)

… your complaint relates to an amount you had with Saxo Bank A/S. The complaint was originally set up at this service against SCM who are a United Kingdom based subsidiary of Saxo Bank A/S. However, SCM has confirmed to me that the accounts you held were in fact with Saxo Bank A/S in Denmark. Saxo Bank A/S has also confirmed that it held the accounts in Denmark where the client relationship was maintained. …”

FOS henviste til, at aftalen ifølge Client Application Form og Saxo Bank’s gældende General Business var undergivet dansk ret, og at klagen kunne indgives til Pengeinstitutankenævnet.

Klagerne har endvidere indgivet en klage til Jersey Financial Services Commission. Omstændighederne vedrørende denne klage er ikke nærmere oplyst.

Parternes påstande

Den 11. november 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagernes påstand således, at Saxo Bank skal erstatte dem det lidte tab.

Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at de blev kunder i banken og fik adgang til bankens handelsplatform på initiativ af banken og I, som banken samarbejdede med. I rettede uopfordret henvendelse til T og besøgte ham derefter på Jersey den 2. december 2009 sammen med banken. I forbindelse med underskriften af formularerne skulle de underskrive en fuldmagt til I, hvorefter I fik fuldmagt til at handle på deres vegne.

Der var tale om ekstremt risikofyldte og komplekse investeringer i bl.a. CFD’ere, der var gearet mod en risikabel portefølje af London Alternative Investment Market (AIM) aktier. Banken forsømte at informere dem om risiciene og forsømte at udføre hensigtsmæssigheds- eller egnethedstests. Investeringerne var i strid med deres risikoprofil og var uegnede for dem. Banken handlede i strid med MiFID-reglerne og i strid med bekendtgørelse om investorbeskyttelse, jf. også Finanstilsynets rapport og afgørelse af juli 2010, hvori tilsynet gav banken et påbud med frist til den 15. august 2010. Bankens system var fejlbehæftet. Der skete en række fejl på deres konti, som påførte dem store tab, bl.a. i forbindelse med, at T’s investeringer og positioner måtte overføres til T’s og S’ fælles konto. Banken har erkendt, at der i den forbindelse skete fejl, men har ikke betalt kompensation. På T’s konto forsvandt der i foråret/sommeren 2011 et beløb på 50.501 GBP, hvilket fik en række konsekvenser for efterfølgende margin calls mv. Banken tilbagebetalte beløbet på 50.501 GBP efter 18 måneder, men betalte ikke godtgørelse for følgeskaderne og afviste at vurdere disse. Bankens produkt og fejl har påført dem enorme tab. T har tabt hele sin formue. Tabet overstiger 3 mio. GBP, hvortil kommer kommissioner og gebyrer mv. på mere end 600.000 GBP.

Sagen er ikke afgjort af FOS. Klagen til FOS blev indgivet i april 2014. En adjudicator hos FOS besluttede, at sagen skulle rejses mod Saxo Capital Markets UK, der anførte, at de var kunder hos Saxo Bank. I afgørelsen af maj 2015 fandt FOS, at FOS ikke havde kompetence eller jurisdiktion til at behandle sagen mod banken.

Kravet er ikke forældet.

Af Ankenævnets hjemmeside fremgik, at ”The Complaint Board is not able to consider your case until you have approached the Financial institution in question and received a refusal or an unsatisfying [unsatisfactory] reply”.

Den første klage til banken af 11. oktober 2012 vedrørte forskellige margin calls og lukninger og omhandlede ikke alle de i nærværende klage omfattede forhold eller et opgjort erstatningskrav. De havde ikke fuldt kendskab til kravet på dette tidspunkt. Banken har vanskeliggjort klagen. Banken svarede bl.a., at deres tab kun udgjorde ca. 330.000 GBP. I sit svar af 13. december 2013 på deres klage af 3. december 2013 anerkendte banken en fejl på 34.313 GBP og betalte dette beløb. Bankens kompensation vedrørende denne fejl var helt utilstrækkelig.

Bankens brev af 10. januar 2014 udgjorde ”a refusal or an unsatisfying [unsatisfactory] reply”. I brevet henviste banken dem til Sø- og Handelsretten og anførte, at de også havde mulighed for at indbringe sagen for Ankenævnet, men at de måtte forvente en afvisning af sagen under henvisning sagens erhvervsmæssige karakter. Bankens brev af 10. januar 2014 angav ikke, at det var et ”Final Response”. Den treårige forældelsesfrist løber fra bankens brev af 10. januar 2014, hvori banken henviste dem til at gå videre med sagen til retten eller til Ankenævnet.

Saxo Bankhar bl.a. anført, at et eventuelt krav er forældet i medfør af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3 stk. 1. T åbnede den første konto i december 2009. Klagerne blev stoppet ud ni gange på grund af utilstrækkelig margin. I forlængelse heraf fremsendte T en klage til banken den 11. oktober 2012, hvori han bekræftede, at klagerne var ophørt med at handle over deres konti i banken i juli 2012 med et tab på i alt 2,9 mio. GBP på de fire konti. Tabet var opstået i perioden fra den 2. december 2009 til den 26. juni 2012.

Forældelsesfristen løber fra det tidligste tidspunkt, hvor en fordringshaver kan kræve, at få fordringen opfyldt. Forældelsesfristen løb i hvert fald fra den 26. juni 2012.

Subsidiært gøres det gældende, at forældelsesfristen løb fra den 11. oktober 2012, hvor den første klage til banken blev indgivet. Klagerne burde senest på dette tidspunkt have været bekendt med deres krav.

Et eventuelt krav var således forældet, da klagerne indgav klagen til Ankenævnet den 11. november 2015.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne har rejst et krav om erstatning i forbindelse med tab på deres investeringer via Saxo Banks handelsplatform i bl.a. CFD’ere. Investeringerne blev foretaget fra en konto tilhørende T og fra tre andre konti, som T havde sammen med henholdsvis D, S og A. Klagerne har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med investeringerne var mangelfuld og utilstrækkelig, og at bankens system var fejlbehæftet.

Den 22. april 2014 indgav T en klage til Finansiel Ombudsman Service Storbritannien (FOS), der i et brev af 1. maj 2015 meddelte, at FOS ikke havde kompetence til at behandle klagen, da klagen omhandlede en konto hos Saxo Bank A/S, Danmark, og ikke et kundeforhold hos Saxo Capital Markets UK Limited (SCM). Klagerne indgav endvidere en klage til Jersey Financial Services Commission (JFSC). Omstændighederne vedrørende denne klage er ikke nærmere oplyst. Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagen som følge af klagerne til FOS og JFSC. Ankenævnet bemærker herved, at FOS ikke har realitetsbehandlet en klage mod banken, og at der ikke foreligger nærmere oplysninger om klagen til JFSC.

Banken har anført, at klagernes eventuelle krav er forældet i medfør af forældelseslovens § 3.

Det fremgår af bankens ”General business Terms” og af formularerne, som klagerne underskrev i forbindelse med etablering af kundeforholdet, at dansk ret er gældende i retsforholdet mellem parterne. Klagernes eventuelle krav er omfattet af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen - hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen - regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Det fremgår af sagen, at klagerne blev stoppet ud, og at deres positioner og margin produkter blev lukket et antal gange i perioden frem til den 26. juni 2012, da bankens krav til sikkerhedsstillelse (margin krav) var overskredet. Det fremgår endvidere, at klagerne ophørte med at handle via banken i juli 2012. I et brev af 11. oktober 2012 til banken anførte T, at hans samlede tab på kontiene var ca. 2,9 mio. GBP. Ankenævnet finder, at klagerne i hvert fald i juli 2012, hvor de ophørte med at investere efter at være blevet stoppet ud et antal gange, måtte indse, at der havde været en betydelig risiko forbundet med deres investeringer. Ankenævnet finder, at klagerne på dette tidspunkt havde eller burde have haft tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning og de øvrige omstændigheder i forbindelse med deres investeringer til at rejse et eventuelt erstatningskrav.

Ankenævnet kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om forældelsesfristen blev afbrudt rettidigt overfor Saxo Bank ved indgivelsen af klagen til FOS eller til JFSC.

Ankenævnet finder imidlertid - allerede på grundlag af det i sagen fremlagte materiale - at sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, henset til sagens omfang og kompleksitet. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.