Returnering af checks på grundlag af kontohavers indsigelser om falsk. Spørgsmål om udbetaling af et indsat beløb, som angiveligt ikke tilhørte kontohaveren
| Sagsnummer: | 112/2001 |
| Dato: | 24-10-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Check - falsk check
|
| Ledetekst: | Returnering af checks på grundlag af kontohavers indsigelser om falsk. Spørgsmål om udbetaling af et indsat beløb, som angiveligt ikke tilhørte kontohaveren |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Klageren i denne sag har gjort indsigelse imod returnering af checks indløst af klageren og fremsat krav om udbetaling af et beløb indsat på klagerens konto, som angiveligt ikke tilhørte klageren.
Sagens omstændigheder.
Klagerens søn, S, der er født i oktober 1984, havde en børneopsparingskonto, som i marts 1998 blev overført til indklagede I.
Den 5. november 1998, hvor bindingsperioden for børneopsparingen var udløbet, blev indeståendet, som på dette tidspunkt udgjorde 40.210,85 kr., overført til en rentegarantikonto.
Klagerens ægtefælle, M, drev en erhvervsvirksomhed. Klageren varetog bogholderiet i virksomheden og havde fuldmagt til at disponere over virksomhedens konto hos indklagede I.
Ved bevilling af 26. juli 2000 blev klageren og M separeret.
Indklagede I har fremlagt kopi af et dokument om tilbagekaldelse af klagerens fuldmagt, der fremstår som underskrevet af M den 16. august 2000. Klageren har bestridt dokumentets rigtighed og har anført, at fuldmagten ikke er blevet trukket tilbage over for hende.
Ifølge årsoversigt pr. 29. december 2000 indestod der 43.254,72 kr. på S's rentegarantikonto.
Ifølge kontoudskrift pr. den 2. januar 2001 blev rentegarantikontoen ophævet ved en udbetaling samme dag på 43.264,33 kr. (43.254,72 kr. + renter 9,61 kr.). På kontoudskriften er klageren anført som kontohaver. Klagerens fornavn er stavet forkert, idet der er tilføjet et "n", som er det sidste bogstav i S's fornavn. Klageren og S havde samme efternavn og adresse.
Indklagede I har oplyst, at det ikke har været muligt at finde en forklaring på, hvorfor klageren er anført som kontohaver på kontoudskriften vedrørende ophævelsen. Det mest sandsynlige er, at den medarbejder, der foretog ekspeditionen, rettede navnet, hvilket også giver en forklaring på stavefejlen. Kontoen er fortsat registreret som tilhørende S og vil på S's årsoversigt pr. 31 december 2001 blive anført som udgået.
Klageren indsatte samme dag 43.264,25 kr. på sin konto hos indklagede II. Kontoen udviste herefter en saldo på 4.153,01 kr. (negativ). Til kontoen var der knyttet en kredit på 30.000 kr. Pr. den 22. december 2000 havde indklagede II bevilget et overtræk på 10.075 kr. indtil den 1. februar 2001.
Den 4. januar 2001 rettede indklagede I telefonisk henvendelse til indklagede II om nogle checks trukket på virksomhedens konto og indløst i indklagede II. Checkene var i perioden 25. august - 13. december 2000 udstedt af klageren og trukket på virksomhedens konto hos indklagede I.
Den 10. januar 2001 fremsendte indklagede I til indklagede II returneringsmeddelelser for 10 checks på i alt 100.500 kr. på grundlag af "falsk underskrift".
Checkbeløbene med tillæg af returneringsgebyr på 150 kr. pr. check, i alt 102.000 kr., blev den 11. januar 2001 debiteret klagerens konto hos indklagede II. Saldoen var herefter 114.143,95 kr. (negativ)
Ved skrivelser af samme dato meddelte indklagede II klageren, at checkene var returneret, og at klagerens dankort var spærret.
Klageren gjorde gældende, at returneringen af checkene var uberettiget og gjorde indsigelse imod indklagede II's modregning i dels de 43.264,25 kr., dels et lønbeløb på 7.684,71 kr., som var gået ind på kontoen den 12. januar 2001.
Den 2. februar 2001 udbetalte indklagede II 5.000 kr. fra kontoen til klagen til dækning af leveomkostninger.
Parternes påstande.
Den 20. marts 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede I og indklagede II tilpligtes at tilbageføre returneringen af checkene, subsidiært at indklagede II tilpligtes at frigive de 43.264,25 kr. til S.
De indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at den konto, hvorpå checkene er hævet, altid har været en fælles konto. Hun havde en klar aftale med M om, at hun fortsat kunne benytte kontoen til betaling af regninger vedrørende børnene, underhold, og til udbetaling af løn for udførelse af bogholderiopgaver.
Hun havde hverken fra M eller indklagede I modtaget meddelelse om, at fuldmagten var tilbagekaldt, hvorfor checkene blev udstedt i god tro.
Den fremlagte tilbagekaldelse af fuldmagten fremstår som tilbagedateret. Såfremt fuldmagten faktisk blev tilbagekaldt den 16. august 2000, har indklagede I handlet groft uforsvarligt ved først at reagere i januar 2001.
Såfremt det lægges til grund, at returneringen af checkene var berettiget, gøres det gældende, at indklagede I ikke var berettiget til modregne i indeståendet på hendes konto for så vidt angår de 43.264,33 kr., idet dette beløb tilhører S.
Det fremgår klart, at beløbet udgjorde indeståendet på S's rentegarantikonto hos indklagede I. Hun og S henvendte sig sammen til indklagede I den 2. januar 2001, hvor kontoen blev ophævet. Pengene skulle indsættes på en konto i indklagede II. Årsagen til, at S ikke gik med hen til indklagede II for at oprette en konto samme dag, var, at han mødte nogle kammerater, som han slog følge med. De aftalte derfor, at hun midlertidigt skulle sætte beløbet ind på sin egen konto. Som følge af indklagedes spærring af kontoen nåede de ikke at få oprettet en separat konto til S.
Indklagede I har anført, at M i forbindelse med afstemning af kontoudtog modtaget umiddelbart efter udgangen af 2000 konstaterede, at en del checks ikke fremgik af bogholderiet, hvorfor han anmodede om kopier af de pågældende checks. På grund af den dokumentløse checkclearing findes alle checks hos det indløsende pengeinstitut, hvorfor der blev rettet henvendelse til indklagede II.
De 10 returnerede checks var alle underskrevet af klageren efter tilbagekaldelsen af fuldmagten, hvorfor der skete returnering.
Returneringen af checkene var således berettiget.
Der er i checkloven ingen frist for returnering af checks på grund af forkert underskrift.
Klageren var nærmest til at vide, at hun ikke var berettiget til at udstede de pågældende checks.
Indklagede II har anført, at de 43.264,25 kr. må anses for at tilhøre klageren. Beløbet blev indbetalt af klageren selv og på hendes konto uden anvisning eller meddelelser. Af kontoudskriften pr. den 2. januar 2001 fremgår, at beløbet stammer fra en rentegarantikonto tilhørende klageren. Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet skulle tilhøre S.
Ved returneringen af de 10 checks var indklagede berettiget til at gøre et regreskrav gældende mod klageren i hendes egenskab af endossent og checkskyldner.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at M den 16. august 2000 over for indklagede I tilbagekaldte fuldmagten til klageren. Indklagede I var derfor forpligtet til at efterkomme M's krav om returnering af checks udstedt af klageren efter denne dato.
Det forhold, at indklagede I undlod at rette henvendelse til klageren om tilbagekaldelsen af fuldmagten, kan ikke anses for erstatningspådragende.
Ankenævnet har ikke taget stilling til, om klageren som følge af returneringen af checkene måtte have et krav mod M.
Ved returneringen af checkene fik indklagede II et regreskrav på 102.000 kr. mod klageren, der havde indløst checkene hos indklagede.
Klageren indbetalte den 2. januar 2001 beløbet på 43.264,25 kr. på sin konto hos indklagede II, hvorved klagerens gæld til indklagede blev nedbragt. Der blev ikke i forbindelse med indbetalingen taget forbehold eller indgået særlige aftaler. Selv om beløbet måtte have tilhørt S, kan det herefter ikke efterfølgende pålægges indklagede at udbetale beløbet til denne med den konsekvens, at klagerens gæld til indklagede forøges tilsvarende.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge, hverken over for indklagede I eller over for indklagede II.