Spørgsmål om bestemt provenu ved omprioritering.
| Sagsnummer: | 72/1995 |
| Dato: | 30-11-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bestemt provenu ved omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. november 1994 accepterede klagerne et lånetilbud fra Danske Kredit på et 15-årigt kontantlån på 594.000 kr. til indfrielse af tre eksisterende Nykreditlån i klagernes ejendom. Klagerne underskrev samme dag fuldmagt og omprioriteringsaftale med indklagede. Af aftalen fremgår bl.a., at lånet ikke ønskedes hjemtaget før tinglysning af pantebrevet, og at kurssikring eventuelt ønskedes foretaget senere. Omkostningerne til indklagede i forbindelse med sagens ekspedition blev anslået til i alt 5.007 kr.
Klagerne forudsatte, at der ved omprioriteringen ville fremkomme et kontant provenu på 15.000 kr., og at den månedlige ydelse forblev uændret. Indklagede var bekendt hermed.
Omprioriteringslånet blev hjemtaget den 25. november 1994. Låneprovenuet udgjorde 592.109 kr., og den årlige ydelse blev 79.008,52 kr. Den årlige ydelse på de eksisterende lån var 79.560,24 kr. Samme dag udskrev Nykredit opsigelsestilbud vedrørende de eksisterende lån, som pr. 7. december 1994 kunne indfries ved betaling af i alt 597.530,66 kr., heraf i alt 28.421,51 kr. i rente, bidrag og afdrag fra seneste termin til indfrielsestidspunktet.
Klagerne har anført, at de den 23. november 1994 blev kontaktet af indklagede med oplysning om, at renten var 9,60% og med forespørgsel om hvorvidt de "ville slå til nu", hvortil de svarede bekræftende. Det blev oplyst, at der ikke skulle betales termin i december måned, og at pengene var klar til udbetaling fredag den 25. eller mandag den 28. november 1994, hvorved de forstod de 15.000 kr., som skulle udgøre provenuet. De var derfor uforstående over for, at det ved deres henvendelse til indklagede om fredagen blev oplyst, at der ikke var noget beløb til udbetaling. Mandag den 28. november 1994 anmodede de lederen af afdelingen om et møde, hvilket på grund af medarbejderens ferie først kunne finde sted den 5. december 1994. På mødet drøftedes spørgsmålet om det forventede provenu, ligesom de protesterede over at være nødsaget til at forrente to lån i perioden 25. november til 7. december 1994. Indklagede afslog at holde dem skadesløs for renten på det nye lån i den pågældende periode. Den følgende dag kontaktede de indklagedes hovedafdeling, som anbefalede dem hurtigst muligt at annullere det nye lån for at begrænse omkostningerne.
Indklagede har anført, at der den 23. november 1994 blev indgået aftale om hjemtagelse af lånet. Da klagerne var overraskede over, at det nye lån ikke indeholdt terminsydelsen for december termin 1994 til Nykredit, ca. 33.000 kr., afholdtes møde med klagerne den 5. december 1994. Klagerne meddelte, at de indtil videre ikke ønskede lånene til Nykredit indfriet. Senere samme dag meddeltes, at omprioriteringen skulle gennemføres. Denne instruktion blev tilbagekaldt samme dag med henvisning til den ekstra renteudgift for perioden 25. november til 7. december 1994. Klagerne afslog indklagedes tilbud om beregning af ekstraudgiften. Klagerne blev anmodet om at fremsende skriftlig meddelelse, såfremt Nykreditlånene ikke skulle indfries. Klagerne blev den 6. december 1994 opfordret til påny at drøfte sagen med afdelingen, men det ønskede de ikke.
Ved telefax af 7. december 1994 til indklagede meddelte klagerne følgende:
"Da forudsætningerne for låneomlægningen er svigtet, bl.a. fordi der er 13 dages overlap mellem gammelt og nyt lån i modsætning til en skæringsdato, anmoder vi Dem om at annullere låneomlægningssagen uden omkostninger for os. Bekræft venligst, at låneomlægningssagen ikke påfører os udgifter."
Ved skrivelse af 8. december 1994 meddelte indklagede, at omprioriteringslånet var indfriet ved betaling af 603.480,57 kr.
Ved skrivelse af 16. december 1994 opgjorde indklagede sit tilgodehavende til 15.678,57 kr. med tillæg af renter.
Ved skrivelse af 29. december 1994 meddelte indklagede bl.a., at man var indstillet på i ovennvænte beløb at fradrage renten på omprioriteringslånet i perioden 25. november til 8. december 1994, opgjort til 2.050,52 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at de ikke skylder indklagede noget beløb vedrørende omprioriteringen.
Indklagede har erklæret at være indstillet på tillige af frafalde et beløb på 648,47 kr., som udgør afdrag på det nye lån i tiden fra den 25. november til den 8. december 1994. I øvrigt har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de ved henvendelsen til indklagede den 25. november 1994 konstaterede, at omprioriteringen ikke ville give det forventede overskud på 15.000 kr., men i stedet et underskud, som indklagede ville trække på deres bankbog. De forsøgte at få et møde med indklagede hurtigst muligt, men på grund af ferie blev mødet først afholdt den 5. december 1994. Under mødet konstaterede de, at det nye lån var hjemtaget ca. 2 uger før indfrielse af de eksisterende lån kunne finde sted, at det nye lån ikke var tilstrækkelig til indfrielse af de eksisterende lån, og at første termin på det nye lån var større end forventet. De bør ikke være forpligtet til at betale omkostninger for en omprioritering, der ikke opfyldte forudsætningen om et provenu på 15.000 kr., men i stedet yderligere udgifter. Såfremt indklagede på mødet den 5. december 1994 havde givet tilsagn om betaling af renten på omprioriteringslånet fra 25. november til 8. december 1994, ville de have gennemført omprioriteringen.
Indklagede har anført, at klagerne ville have opnået et overskud på 17.992 kr. og en ydelsesbesparelse på ca. 550 kr. årligt, såfremt omprioriteringen var blevet gennemført. Årsagen til, at provenuet af omprioriteringslånet var utilstrækkeligt til at dække indfrielserne af Nykreditlånene var, at der i indfrielsesbeløbene var indeholdt terminsbetaling fra seneste termin - henholdsvis 1. juli og 1. oktober 1994 - til indfrielsesdagen, i alt 28.421,51 kr. Denne forholdsmæssige terminsydelse samt den forholdsmæssige forhøjelse af 1. termin på det nye lån måtte det forudsættes, at klagerne havde opsparet på budgetkontoen. Indklagede har ikke givet klagerne anledning til at tro, at opsparing til decemberterminen 1994 kunne undlades. I erkendelse af at der burde være aftalt en skæringsdato med klagerne før hjemtagelsen af det nye lån, er indklagede indstillet på at godtgøre klagerne rente og afdrag på omprioriteringslånet i perioden 25. november til 7. december 1994, henholdsvis 2.050,52 kr. og 648,47 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne forudsatte, at de ved omprioriteringen - uden forhøjelse af ydelsen - ville opnå et kontant provenu på mindst 15.000 kr., hvilket indklagede var bekendt med. Ankenævnet finder, at klagerne burde have indset, at opnåelse af dette provenu forudsatte, at de på deres budgetkonto foretog opsparing som hidtil til betaling af december termin 1994, som efter det oplyste udgjorde ca. 33.000 kr., idet de i modsat fald reelt ville opnå et provenu på omkring 50.000 kr., og det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder har udtalt sig på en måde, som med føje kunne bibringe klagerne en anden opfattelse. Det forhold, at provenuet af det nye lån i Danske Kredit, ca. 592.000 kr., ikke var tilstrækkeligt til at dække det samlede indfrielsesbeløb vedrørende de 3 eksisterende lån hos Nykredit, ca. 598.000 kr., med tillæg af gebyr til indklagede m.v., var ikke udtryk for, at klagernes forudsætning om opnåelse af et provenu på 15.000 kr. ikke ville blive opfyldt. Indfrielsesbeløbet omfattede nemlig ydelser på de 3 eksisterende lån fra seneste termin til indfrielsestidspunktet, i alt ca. 28.000 kr., hvilket beløb som anført måtte forudsættes at være opsparet på klagernes budgetkonto, således at der ved overførsel af beløbet fra budgetkontoen til omprioriteringskontoen ville være en positiv saldo på denne svarende til det forudsatte provenu på 15.000 kr.
Efter drøftelser med indklagede, hvorunder den omtalte sammenhæng må antages at være gennemgået med klagerne, valgte disse selv at annullere låneomlægningen den 7. december 1994. Selv om indklagede forud herfor måtte have afvist at godtgøre klagerne renteudgiften vedrørende det nye lån i tiden fra dettes hjemtagelse til indfrielsen af lånene hos Nykredit, kan heller ikke dette forhold føre til, at indklagede skal godtgøre klagerne de forgæves afholdte udgifter ved at frafalde sit krav vedrørende underskuddet på omprioriteringskontoen.
Klagen tages herefter ikke til følge, idet dog bemærkes, at indklagede har erklæret sig indforstået med at godskrive klagerne såvel rente som afdrag vedrørende lånet i Danske Kredit for perioden fra den 25. november til den 8. december 1994.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.