Spørgsmål om indgåelse af kurssikring.
| Sagsnummer: | 39/2000 |
| Dato: | 04-07-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om indgåelse af kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens omprioritering af to ejendomme.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er en dansker, der er bosiddende i Mexico.
Klageren besluttede i april måned 1999 at omprioritere sin villa og sin ejerlejlighed beliggende i Københavnsområdet. Klageren anmodede indklagedes Charlottenlund afdeling om at indhente lånetilbud fra Nykredit.
Den 28. april 1999 modtog afdelingen to lånetilbud på to 15-årige 5% obligationslån på henholdsvis 421.000 kr. og 912.000 kr.
Ved telefaxmeddelelse af 28. april 1999 gav klageren indklagede fuldmagt til at omprioritere de to ejendomme "herunder opsige gamle lån og evt. kurssikre nye"; endvidere var anført: "Med hensyn til kurs på de nye 5% 15-årige lån skal kursen være over 99,20".
Indklagede opsagde de eksisterende lån, der skulle omprioriteres, til indfrielse pr. 30. juni 1999.
Ved telefaxmeddelelse af 12. maj 1999 gav klageren indklagede fuldmagt til at kurssikre "mine omprioriterede realkreditlån, når kursen er 99,00 eller derover".
Af e-mail af 17. maj 1999 fra indklagede til klageren fremgår, at obligationskurserne var faldet med 0,5 kurspoint "hvorfor en kurssikring på 99,00 p.t. er svær - realistisk kurs ca. 98,40 - 98,50".
Under klagerens ophold i Danmark medio juni 1999 underskrev klageren den 14. i afdelingen udbetalingsanmodninger til brug for lånenes udbetaling fra Nykredit.
Ved e-mail af 28. juni 1999 gav klageren indklagede bemyndigelse til at hjemtage de nye lån onsdag den 30. juni 1999. Ved e-mail den følgende dag meddelte indklagede, at man ikke havde været i stand til at læse indholdet af klagerens e-mail, hvorfor man ville forsøge at kontakte klageren telefonisk s.d.
Ved telefaxmeddelelse af 29. juni 1999 fremsendte klageren kopi af e-mailen af 28. juni 1999 til indklagede.
Ved skrivelser af 30. juni 1999 anmodede indklagede Nykredit om udbetaling af lånene i form af overførsel af lånenes obligationer.
Ved notaer af 5. juli og 12. juli 1999 solgte indklagede de overførte obligationer til henholdsvis kurs 96,5 og 96,0.
Ved skrivelse af 27. august 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende omprioriteringerne. Klageren anførte, at han havde lidt kurstab i forbindelse med lånenes hjemtagelse og anmodede om indklagedes redegørelse herfor.
Ved skrivelse af 23. september 1999 fremkom indklagede med en redegørelse, hvoraf bl.a. fremgår:
"Da du beslutter dig for at omprioritere dine ejendomme og får hjemtaget 2 stk. lånetilbud lå kursen på 5% 2014 i kurs 99,50. Du besluttede at kurssikre lånene til ult. juni 99 således, at tinglysningen af pantebrevene ville være på plads. Jeg forklarede dig, at kurssikringen ville koste 0,4 - 0,5 kurspoint, hvorefter du siger, at du vil foretage kurssikring, når nettokursen er 99,20. Vi aftalte, at jeg via en fuldmagt kunne hjemtage lånene. Jeg forklarede dig, at jeg ville følge med i kurserne, men idet jeg har meget at se til, ville jeg ikke kunne følge kurserne konstant, hvorfor du selv ligeledes måtte følge med."
Efter at klageren havde kommenteret skrivelsen af 23. september 1999 i en yderligere skrivelse af 5. oktober 1999, anførte indklagede ved skrivelse af 22. december 1999:
"Angående vores rådgivning omkring fastkursaftale, mener jeg stadigvæk ikke, at vi har ydet mangelfuld rådgivning. Jeg har oplyst dig omkring kursfradraget, som andrager 0,3 kurspoint pr. måned. Derfor er der aldrig blevet indgået en fastkursaftale, idet kurserne ikke opfyldte dine krav efter kursfradragene. Jeg forstår ikke, at du mener, at du aldrig er blevet informeret omkring ovennævnte månedlige kursfradrag. Vi har flere gange drøftet kursniveauet og nettokursen ved kursfradraget på de enkelte tidspunkter."
Efter indklagedes henvendelse til Nykredit godtgjorde Nykredit den 28. december 1999 kursforskellen som følge af den sene udbetaling af det ene af lånene, hvorved klageren blev stillet, som om begge lån var udbetalt den 5. juli 1999.
Indklagede har om kursudviklingen for den omhandlede obligationsserie oplyst følgende:
Dato Kurs 28. april 1999 99,55 29. april 1999 99,45 3. maj 1999 99,50 4. maj 1999 99,70 5. maj 1999 99,60 6. maj 1999 99,55 7. maj 1999 99,40 10. maj 1999 99,40 11. maj 1999 99,25 12. maj 1999 99,15 14. maj 1999 99,25 17. maj 1999 98,75 18. maj 1999 98,85 ........ 30. juni 1999 97,00
Parternes påstande.
Klageren har den 25. januar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede undlod at kurssikre de to lån i perioden 28. april til 6. maj 1999, hvor der kunne være kurssikret til den "nettokurs", som han ønskede. Han bestrider i øvrigt, at han ønskede at kurssikre til en "nettokurs".
Han forstod det således, at vederlaget for kurssikringen var ca. 0,3 kurspoint. Omkring slutningen af april 1999 var kursniveauet 99,5; med fradrag af 0,3 svarede det til en kurssikring på 99,20. Han finder endvidere, at indklagedes e-mail af 17. maj 1999 støtter hans synspunkt om, at kurssikring kostede ca. 0,3 point, idet det foresloges at kurssikre på kurs 98,40 - 98,50 på et tidspunkt, hvor de noterede kurser var på 98,75 - 98,85.
Først efterfølgende fik han oplyst, at prisen for at kurssikre var et kursfradrag pr. måned.
Han bestrider, at han efterkom en opfordring fra indklagede til at følge kursudviklingen nøje. Når han i telefaxmeddelelsen af 12. maj 1999 reducerede sit krav til minimumskurs, skete det på baggrund af en telefonisk drøftelse med indklagede, og ikke fordi han fulgte kursudviklingen. Dette var ikke muligt for ham, da han havde fast ophold i Mexico.
Efterfølgende undlod indklagede at hjemtage lånene, således at provenuet kunne foreligge til den 30. juni 1999, hvor de eksisterende lån skulle indfries.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med rådgivningen om kurssikring oplyste om det kursfradrag, som kurssikring koster. Prisen var på daværende tidspunkt et fradrag i kursen på ca. 0,3 point pr. måned afhængig af kurskontraktens længde. Klageren ønskede kun at kurssikre, dersom kurserne nåede et vist højt niveau. Man forstod klagerens meddelelse af 28. april 1999 således, at han ønskede en nettokurs på 99,20.
Indklagede kan ikke påtage sig en nøje kursovervågning af det mest hensigtsmæssige tidspunkt for at tegne en kurssikringskontrakt, idet prisen/kursfradraget hele tiden varierer med varigheden af kurskontrakten. Dette blev klageren orienteret om og opfordret til selv nøje at følge kursudviklingen. Klageren efterkom opfordringen. Kursudviklingen blev drøftet gentagne gange, jf. herved meddelelserne af 12. og 17. maj 1999.
På intet tidspunkt i perioden efter den 28. april 1999 kunne der opnås en nettokurs som forudsat af klageren.
Klagerens anmodning om hjemtagelse af lånet blev efterkommet inden for rimelig ekspeditionstid, idet der forløb maksimalt et døgn fra modtagelsen af anmodningen til man rettede henvendelse til Nykredit om udbetalingen. Da klageren havde fravalgt kurssikring, kunne han ikke berettiget forvente, at lånet blev hjemtaget til en bestemt dato. Klageren måtte forvente, at udbetalingsanmodningen blev ekspederet normalt, hvilket skete.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved telefaxmeddelelse af 28. april 1999 instruerede klageren indklagede om, at kurssikring af de to nye obligationslån på henholdsvis 421.000 og 912.000 kr. skulle ske til en kurs på mindst 99,20, og det må lægges til grund, at der herved sigtedes til nettokursen. Det må endvidere lægges til grund, at indklagedes medarbejder påtog sig at følge kursudviklingen med henblik på at opnå kurssikring på denne kurs. Der er uenighed om, hvad klageren fik oplyst om størrelsen af kursfradraget ved kurssikring. Det af klageren anførte om, at han fik oplyst, at fradraget udgjorde ca. 0,30 kurspoint, støttes af indholdet af indklagedes e-mail af 17. maj 1999, idet kursen denne dag var 98,75. Selv om det lægges til grund, at indklagedes medarbejder havde angivet størrelsen af kursfradraget til 0,40-0,50 kurspoint, jf. indklagedes skrivelse af 23. september 1999, var klagerens krav til nettokursen i hvert fald opfyldt den 4. maj 1999, hvor børskursen var 99,70. Ankenævnet finder herefter, at indklagede denne dag burde have kurssikret klagerens lån til afvikling pr. 30. juni 1999.
Det fremgår imidlertid, at klageren efterfølgende drøftede spørgsmålet om kurssikring med indklagede. Ved telefaxskrivelse af 12. maj 1999 instruerede han indklagede om at kurssikre, når der kunne opnås en kurs på 99,00, hvilket viste sig ikke at være muligt. Klageren kunne have truffet beslutning om kurssikring den 12. maj 1999, hvor kursen var 99,15, og Ankenævnet finder, at han selv må bære risikoen for den efterfølgende kursudvikling. Ankenævnet finder derfor, at klageren som følge af den manglende kurssikring den 4. maj 1999 alene kan gøre krav på en erstatning svarende til 0,55 kurspoint (99,70 - 99,15).
Ankenævnet finder, at indklagede i den faktisk opståede situation, hvor der ikke var indgået aftale om kurssikring, begik en fejl ved ikke at fremsende udbetalingsanmodningen til kreditforeningen så betids, at lånene kunne hjemtages den 30. juni 1999, hvor kursen var 97,00. Ankenævnet finder derfor, at indklagede yderligere bør betale en erstatning svarende til 0,50 kurspoint (97,00-96,50).
Det samlede kurstab, som indklagede bør erstatte, udgør herefter 1,05 kurspoint af 1.333.000 kr. (421.000 kr. + 912.000 kr.) eller 13.996,50 kr.
Ankenævnet finder, at indklagede herudover bør stille klageren rentemæssigt, som om den faktiske hjemtagelse af obligationerne var sket den 30. juni 1999.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren 13.996,50 kr. med rente efter renteloven fra den 25. januar 2000 samt en rentekompensation som foran anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.