Indsigelse fra privatskiftende arvinger mod tegning af livrente med kapitalindskud på en mio. kr. uden depotsikring og uden garantiperiode af en 74-årig i 2016 med udbetalingsstart, når forsikrede var 85 år i 2026. Forsikrede døde i 2021.
| Sagsnummer: | 183/2022 |
| Dato: | 30-03-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
Forældelse - rådgivning Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse fra privatskiftende arvinger mod tegning af livrente med kapitalindskud på en mio. kr. uden depotsikring og uden garantiperiode af en 74-årig i 2016 med udbetalingsstart, når forsikrede var 85 år i 2026. Forsikrede døde i 2021. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse fra privatskiftende arvinger mod tegning af livrente med kapitalindskud på en mio. kr. uden depotsikring og uden garantiperiode af en 74-årig i 2016 med udbetalingsstart, når forsikrede var 85 år i 2026. Forsikrede døde i 2021.
Sagens omstændigheder
Klageren i denne sag er de privatskiftende arvinger efter Nordea Danmarks kunde, A, der var født i juni 1941 og døde i august 2021. Det private skifte omfattede tillige boet efter A’s tidligere afdøde ægtefælle.
A havde i mange år været kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde nogle konti, tre ratepensioner, en aldersopsparing og nogle værdipapirdepoter. Han var tilknyttet en af bankens Private Banking afdelinger.
I en mail af 30. maj 2016 til A anførte en formuerådgiver i banken:
”Jeg skal blot sikre mig, at du har hørt min telefonbesked fra sidste uge, hvor jeg foreslår en dato for et formuemøde.
…
Som nævnt på telefonbeskeden er det iflg. aftale med [navn på medarbejder i banken], at jeg skulle holde et møde med dig for at få et samlet overblik over mulighederne i forbindelse med din snarlige 75 år fødselsdag, hvor du jo ikke længere må have din aldersopsparing.
Jeg har reserveret en tid i kalenderen
9. juni 2016 …
[i bankens afdeling]
Til brug for min forberedelse af mødet, vil jeg bede dig om følgende:
- Overføre din pensionsinfo elektronisk VIA NETBANK – se vedhæftede
- Give os fuldmagt til at se din private årsopgørelse fra SKAT – jeg mailer gerne en samtykkeerklæring
- Seneste regnskab
…”
Den 9. juni 2016 var A til et rådgivningsmøde om sine formueforhold med en formuerådgiver i banken, da han stod foran en ændring i sin økonomiske situation, dels fordi hans ratepensioner skulle starte udbetaling og udbetales de følgende ti år, og dels fordi hans aldersopsparing kom til udbetaling i forbindelse med hans 75-års fødselsdag kort tid efter mødet.
Banken indhentede den 9. juni 2016 til brug for mødet fra Nordea Liv & Pension (nu Velliv) et tilbud på en livrente med et kapitalindskud på en mio. kr. med en årlig udbetaling på 258.948 kr. fra den 1. juli 2026. Det fremgik af tilbuddet, at udbetaling var betinget af, at A levede.
A underskrev på mødet den 9. juni 2016 en forsikringsbegæring, der var vedlagt tilbuddet om livrenten som side 15 og 16, hvoraf blandt andet fremgik:
”Livrente med/uden garanti og/eller ægtefælledækning
Jeg er klar over og indforstået med, at udbetalingen ophører ved min død samt, at der derfor ikke sker nogen udbetaling til eventuelle efterladte ved min død.
Jeg bekræfter, at jeg er blevet rådgivet om muligheden for at oprette livrente med ægtefælledækning/samleverdækning/dækning til registreret partner og livrente, hvor udbetalingen er garanteret udbetalt i en aftalt periode.”
I forlængelse af mødet afholdt den 9. juni 2016 sendte banken et økonomioverblik af 9. juni 2016 til klageren, som bestod af i alt 22 sider, og som indeholdt et mødereferat med de dokumenter vedrørende A’s formueforhold og skatteforhold, som var blevet drøftet på mødet. Heraf fremgik følgende:
ӯKONOMIOVERBLIK
Tak for et godt møde den 9. juni 2016 – her er et resumé af det vi aftalte.
Baggrunden for mødet var at se på formuens sammensætning og indtægterne i forbindelse med din snarlige 75-års fødselsdag, hvor dine ratepensioner i Nordea skal starte udbetaling og din aldersopsparing skal udbetales.
På mødet oplyste du:
* at du har to børn og to børnebørn og at du ønsker at give dem 60.000,- alle 4 i forbindelse med udbetaling af din aldersopsparing
* at du ellers ikke har de store planer med formuen bortset fra at leve godt i det daglige og rejse et par gange om året
Vi aftalte følgende:
* resten af aldersopsparingen + nogle af de frie midler indbetales på en livsvarig livrente på 1.000.000,-
* alle 3 ratepensioner udbetales fra 01.09.2016 og over 10 år, annuitetsmetoden og vi anvender dit bikort
* den store rate udbetales med kvartårlige udbetalinger og de to ”små” med halvårlige udbetalinger
Du sørger selv for i samråd med [navn på medarbejder i banken], at der hele tiden er kontanter nok til udbetaling.
Med hensyn til livrenten, skal du huske at fratrække 100.000,- om året, første gang her i 2016 og de næste 9 kalenderår i feltet ”fradrag for livsvarige ydelser”.
Vi gennemgik et tilbud, herunder den garanterede ydelse, prognosen, omkostningerne, fortrydelsesretten og ikke mindst risikoen i tilfælde af død.
Det skyldes kun, at din formue er så stor og flot og at der er en meget stor formue, der vil gå i arv til dine børn, at vi blev enige om, at det var ”forsvarligt” at gamble med denne million, der selvom det er et flot beløb, dog er en meget beskeden del af din samlede formue.
Udbetalingen fra livrenten vil altså dække noget af det fald du får, når dine store ratepensioner ophører og komme resten af livet, men udbetalingen falder væk ved død ligesom tjenestemandspensionen efter din afdøde hustru gør.
Store livsvarige ydelser gør det også muligt at ”forære resten væk”, så familieformuen bevares størst muligt og der spares 15 % i arveafgift af det du når at forære børn og børnebørn i levende live.
Lever du længe vil du tjene 15 % på skatten, da du trækker fra i topskat, men udbetalingen bliver i bundskat, ligesom du vil opnå en stor bonus for at løbe risikoen ved død.
Du havde efterfølgende møde med [navn på investeringsrådgiver] og du fik også hilst på din nye bankrådgiver [navn] ….
…
Jeg har lavet et overblik over din fremtidige økonomi, som fremgår af de næste sider.
Dette overblik indeholder:
- Økonomi i dag
- Fremtidig økonomi
- Personlige forudsætninger herunder ønsker og planer
- Finansielt overblik
- Overblik over indkomst, skat og rådighedsbeløb
- Overblik over pensioner
- Pensionsudbetalinger i nutidskroner
- Forbehold og forudsætninger”
Af oversigten ”Økonomi i dag fremgik, at A’s formue på i alt ca. 24,3 mio. kr. bestod af frie midler på ca. 6,8 mio. kr., pension på ca. 8,4 mio. kr., bolig på 9,5 mio. kr., boliggæld på ca. 328.000 kr. og anden gæld på ca. 34.000 kr.
I forlængelse af mødet med formuerådgiven afholdt A ligeledes et møde med sin investeringsrådgiver. Af en finansiel plan af 9. juni 2016 fra investeringsrådgiveren til A, der indeholdt et mødereferat, fremgik blandt andet:
”Strategi og planlægning
…
Tak for et godt møde torsdag den 9. juni 2016 i forlængelse af dit møde med [formuerådgiveren]. Der henvises til referat af dette møde, som vil blive sendt til dig særskilt. Her et kort resume af hvad vi talte om.
Dine pensionsdepoter investeres gennem Private Banking Portefølje og dine frie midler/åbent depot investeres hovedsagligt gennem individuelle aktier, som du selv handler aktivt i efter behov.
Der er aftalt opstart af dine ratepensioner, men idet de er investeret via Private Banking Portefølje, så sælges der automatisk fra disse investeringer, således der er til de løbende udbetalinger.
Afkast:
Vi gennemgik afkastet år til dato. Afkastet er præget af den negative stemning, som har præget markederne i starten af året. Vi tror dog fortsat på, at aktierne vil give et positiv afkast på hele året. Dog med relativ store udsving.
Valg af risikoprofil:
Du er i dag investeret ud fra en ”Vækst” strategi, hvor ca. 70% er Aktier og 30% er obligationer. Nuværende investeringsstrategi på pensionsmidlerne fastholdes.
Gennemgang af værdipapirerne:
Vi gennemgik dine investeringer og du har selv et stort indblik i de enkelte selskaber/aktier.
Værditilbud samt digitale muligheder:
Du er fortrolig med Nordea Investor og bruger systemet når du handler. Under Nyheder og analyser finder du bl.a. morgen-, eftermiddag- og ugerapport. Det er også her du kan se hvilken anbefalinger vi har på forskellige aktier.
…”
I en mail af 28. juni 2016 til formuerådgiveren i banken anførte A:
”Hej [formuerådgiverens navn] med hensyn til den påtænkte livrente på hvilken konto og hvornår skal der indsættes 1.000.000 kr., så jeg kan få et fradrag på 100.000 kr. om året i ti år.”
Efter A’s død den 12. august 2021 gjorde de privatskiftende arvinger over for banken indsigelse mod bankens rådgivning af A i forbindelse med tegning af livrenten. Der blev afholdt nogle møder mellem de privatskiftende arvinger og banken.
Banken afviste boets indsigelse og anførte, at den ikke havde handlet ansvarspådragende.
Banken har oplyst, at en livrente kan sammensættes på forskellige måder og med forskellige karakteristika afhængig af kundens ønsker og alder. Følgende karakteristika er relevante for denne sag:
Depotsikring/opsparingssikring
En depotsikring/opsparingssikring tilbydes til visse livrenteprodukter og er en forsikring for, at de opsparede midler bliver udbetalt til de efterlevende i tilfælde af, at opretteren dør, inden udbetalingerne er startet. Depotsikring kunne på daværende tidspunkt kun tilbydes kunder, der var under 67 år, og det var derfor ikke muligt at tilbyde A en livrente med depotsikring.
Garanti
Hvis livrenten oprettes med garanti, er der en garanteret udbetaling til opretterens efterladte i en periode efter udbetalingerne ville have været påbegyndt. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at tilknytte en garanti til en livrente til kunder, der ønskede udbetaling når eller efter kunden fyldte 85 år, da garantien senest skulle stoppe ved det fyldte 85. år.
Udbetalingstidspunkt
Tidspunktet hvor udbetalingen fra livrenten starter. Livrenten kunne være startet udbetaling måneden efter, den blev oprettet, men A havde også mulighed for at vente med at starte udbetaling. Størrelsen af den årlige udbetaling afhænger af, hvornår livrenten skal starte udbetaling, da den årlige udbetaling bliver større desto længere tid, man venter med udbetaling.
Både klageren og banken har fremlagt beregninger over udbetaling af livrenten og skattefradrag, herunder nutidsværdien i 2016 af skattefradrag og udbetalinger samt indskud fratrukket akkumuleret nutidsværdi i 2016 af skattefradrag og udbetaling. Klageren har endvidere fremlagt en summarisk oversigt over alternative investeringsmuligheder.
Parternes påstande
Den 12. maj 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale en erstatning på en mio. kr. med en forrentning på 8 % fra indbetaling af indskuddet i juni 2016 til A’s død den 12. august 2021.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at bankens rådgivning af A på mødet den 9. juni 2016 var mangelfuld, vildledende og i strid med redelig og loyal adfærd. Materialet, der blev forelagt på mødet, var ligeledes vildledende og ufyldestgørende.
Som det fremgår af oversigten ”Økonomi i dag”, vedlagt referatet af 9. juni 2016, var A i en privilegeret økonomisk situation, hvorfor han – når hans ratepensioner ophørte senest i 2026 – havde tilstrækkelige midler til opretholdelse af sin levestandard på et uændret niveau.
Det forhold, at A, når han fyldte 85 år, ikke længere ville have indkomst fra ratepensioner, indebar derfor ikke et behov for at sikre sig med en livrente.
Dette skal blandt andet ses i lyset af, at det fremgår af referatet, at A ønskede at give arveforskud til sine to døtre og to børnebørn, men at han derudover ikke havde yderligere planer med formuen.
Oversigten ”Fremtidig økonomi”, vedlagt referatet af 9. juni 2016 var vildledende, da den gav indtryk af, at ophør af indkomst fra ratepensioner i 2026 - og et derved fald i indkomst - ville medføre, at der ville være væsentlig færre midler at leve for og til at opretholde den nuværende levestandard i årene efter 2026. Det skyldtes, at der i oversigten ”Fremtidig økonomi” ikke var taget hensyn til den øvrige formue, som også ville være tilgængelig. Det fremgår ej heller af referatet fra mødet den 9. juni 2016, at den øvrige formue skulle tages i betragtning ved A’s vurdering af sine økonomiske forhold efter 2026. Tværtimod udtrykker referat, at bankens formuerådgiver over for A pointerede, at han skulle have en bekymring, idet der anføres ”Udbetaling af livrente vil altså dække noget af det fald du får, når dine store ratepensioner ophører…” Banken fremstiller således de faktuelle forhold omkring A’s økonomi således, at han grundet indtægtsnedgangen i 2026 var bedst tjent med at sikre sig med en livrente.
Tillige fremstillede oversigten ”Fremtidig økonomi” A’s indkomst frem til han blev mere end 100 år. Dette var et vildledende fortegnet billede, som forledte A, uden der blev taget hensyn til den reelle forventede restlevetid.
Såvel den udførte analyse af A’s økonomiske forhold som den rådgivning, der fandt sted på mødet den 9. juni 2016, var mangelfuld og vildledende, da rådgivningen tegnede et billede af, at det ville være rettidig omhu og særdeles tilrådeligt for A at tegne en livrente. Det stod dog i skarp kontrast til de reelle faktiske forhold, som var, at A intet behov havde for økonomisk sikring af en fremtidig indkomst ved en livrente. Hertil var der af banken i rådgivningen ikke foretaget nogen afdækning af A’s forbrug/udgifter, som også klart ville bevidne, at A intet behov havde for en livrente. Dette på trods af, at A havde været kunde i banken i flere årtier.
A var på tegningstidspunktet få dage fra at fylde 75 år. Gennemsnitslevealderen for mænd var i 2016 79 år, og den forventede restlevetid for 75-årige mænd var på daværende tidspunkt 10,3 år (85,3 år). Med aftalt opstart af udbetaling som 85-årig ville A derfor kun kunne forvente nogle få måneders udbetaling.
Hverken oplysning om gennemsnitslevealder og restlevetid - eller det forhold, at udbetalingen først ville starte, når A var 85 år – blev i rådgivningen fremdraget, som værende en høj risiko for, at det med altovervejende sandsynlighed ville medføre, at løbende udbetaling under livrenten ikke ville ske. Tværtimod blev det ikke ænset, men negligeret ved at bemærke at; ”du vil opnå en stor bonus for at løbe risikoen...” . Netop i det foreliggende tilfælde, hvor A intet behov havde for økonomisk sikring ved ophør af udbetalinger af hans ratepensioner i 2026, var det helt fundamentalt, at rådgivningen fuldt belyste risici omkring gennemsnitslevealder og restlevetid.
En af klageren/boet under sagen fremlagt simpel beregning viser, at A først ville have genvundet indskuddet på 1.000.000 kr., efter han blev 90 år. På udbetalingstidspunktet i 2026 ville han således have opnået skattefradrag med en akkumuleret nutidsværdi i 2016 på ca. kr. 460.000, mens nutidsværdien af udbetalingerne efter skat først efter 6 år ville akkumulere til ca. 600.000 kr. – svarende til at han først efter 15 år i en alder af ca. 90 år ville være ”break-even” i forhold til sit indskud.
Boet har fremlagt tilsvarende beregninger på placering af 1.000.000 kr. i aktier til henholdsvis en forretning på 8 %, svarende til det gennemsnitlige årlige afkast på aktiemarkedet de sidste 50 år, og en forrentning på 5 %, idet de fleste 10 års perioder har givet et gennemsnitligt afkast på aktiemarkedet på 5 % og derover. Det bemærkes, at en forrentning på såvel 5 % som 8 % er væsentligt under de afkast, som der markedsføres i bankens egne investeringsforeninger, og beregningerne er derfor konservative scenarier. Scenarierne er opgjort i nutidsværdi i 2016.
Beregningerne dokumenterer, at – på grund af A’s høje alder på tegningstidspunktet – var der begrænset mulighed for, at udbetaling fra livrenten over tid ville kunne overstige et afkast, han kunne opnå ved anden placering. Beregningerne dokumenterer endvidere, at selv i et tilfælde, hvor livrenten var med ”depotsikring” (hvis muligt), og A gik bort før udbetalinger var påbegyndt, ville han have været bedre stillet ved anden alternativ placering end en livrente.
Det var en yderligere skærpende omstændighed, at udover at produktet ikke tilgodeså A’s interesser, valgte banken (kun) at rådgive om dette ene produkt på trods af, at det var altovervejende sandsynligt, at A ikke vil opnå nogen reel fordel af produktet.
Vejledning nr. 10516 af 14. september 2015 til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder angiver, at en livrente normalt ikke skal tilbydes til ældre, jf. vejledningen side 10. Hvis en ældre kunde dog fremsætter ønske om det, skal der foreligge ”særlige forudsætninger”, som normalt ikke foreligger, og disse ”særlige forudsætninger” skal fremgå af referatet. Herudover fastsætter vejledningen om god skik, at pengeinstituttet har en pligt til at gøre kunden opmærksom på, at det er usædvanligt, at ældre kunder tegner en livrente, samt hvis kunden fastholder, skal kundens ”særlige forudsætninger” nedfældes på skrift. Ingen af disse pligter blev opfyldt af banken i nærværende sag.
Det var en klar tilsidesættelse af pligten til at rådgive sagligt og loyalt, når banken anbefalede et ”gamblings-produkt” som forsvarligt, og det på intet tidspunkt undervejs i rådgivningen blev fremhævet, at det var usædvanligt, at ældre tegner en livrente. At A havde en øvrig formue, var irrelevant i forsvarlighedsvurderingen.
Det var endvidere mangelfuldt, når rådgivningen på mødet den 9. juni 2016 ikke udtrykkeligt og utvetydigt angav, at der var fuldt tab af indskud ved dødsfald før den 21. juni 2026. Henset til ordvalget i referatet kun adresserer ”udbetaling”, må det lægges til grund, at der ved rådgivningen på mødet den 9. juni 2016 alene blev fokuseret på ophør af udbetalinger (kun forholdet omkring ”garantisikring”). Tilsvarende var det udleverede materiale mangelfuldt, da det ikke angav, at indskuddet var tabt ved dødsfald før den 21. juni 2026. Det var endvidere en skærpende omstændighed, at erklæringen, som A underskrev, ikke angav, at livrenten var uden ”depotsikring”, men kun omhandlede forholdet omkring ”garanti”.
Bankens skattemæssige rådgivning var heller ikke fyldestgørende, da der ved tegning af en livrente udelukkende var tale om udskydelse af skat, da skatteværdien af skattefradragene ville blive ”spist op” ved beskatningen af de efterfølgende udbetalinger. Ved betaling af bundskat af udbetalingerne ville skatteværdien allerede være ”spist op” i løbet af ca. 4,7 år efter start af udbetaling.
Banken har anført, at det som motiverede A til at fastsætte udbetalingstidspunktet i 2026 var en ”skattemæssig gevinst” ved, at udbetalinger fra livrenten ville blive beskattet med bundskat på tidspunktet for ratepensionerne var færdigudbetalt. Med andre ord skulle en årlig skattebesparelse på ca. 39.800 kr. (i 2016 købekraft) være det bærende argument for bankens anbefaling af livrenten på de højst usædvanlige vilkår med et udbetalingstidspunkt, hvor de statistiske forudsætninger estimerede, at A ikke ville få mere end et par enkelte månedlige udbetalinger.
Det fremgår ikke af referatet, at banken i sin rådgivning har kvantificeret den årlige ”skattemæssige gevinst” på 39.800 kr., hvilket henset til produktets karakter og risiko var yderst beskeden.
Yderligere indeholdt den skatteretlige rådgivning ikke oplysning om de skatte- og afkastmæssige forhold ved andre investeringer, hvorfor der ikke har været forelagt et fyldestgørende grundlag til vurdering af, hvorvidt livrenten ud fra en samlet vurdering (inkl. de skattemæssige aspekter og risici) var attraktiv versus anden alternativ investering. Tillige var der i den skatteretlige rådgivning ikke forelagt oplysninger, som gav A grundlag for at vurdere om den ”skattemæssige gevinst” ved at udskyde udbetalingstidspunktet til 2026 var mere attraktiv end den ”skattemæssige gevinst” ved at starte udbetalingerne op i 2016 (hvor A endog ville opnå at få udbetalinger og gav ham mulighed for at tegne med garanti).
Bankens skatterådgivning indeholdt fejl, da banken oplyste, at det var en ”begrænset” og dermed ubetydelig andel af udbetalingen, som ville blive beskattet med topskat.
I bankens fremskrivning var der fra og med 2027 estimeret med en personlig indkomst på 585.986 kr., heraf 265.666 kr. i udbetaling fra livrente. I 2016 var grænsen for betaling af topskat efter am-bidrag 467.300 kr. og det var derfor 118.686 kr. af udbetalingen, som ville blive topbeskattet, svarende til 45 % af udbetalingen fra 2027 og fremadrettet. Da udbetalingerne kun delvist ville blive beskattet med bundskat, var bankens rådgivning behæftet med en fejl.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis udbetalingerne på livrenten havde været startet op i 2016, ville det være overvejende sandsynligt, at udbetalingerne udelukkede ville blive beskattet i bundskatten. Det skyldes, at udbetalingerne fra 2027 formodentligt ville være så lave, at A ikke ville komme til at betale topskat i det hele taget
På grund af bankens mangelfulde og ufyldestgørende rådgivning og overtrædelse af reglerne i god skik bekendtgørelsen følger det af juridisk teori og Ankenævnets praksis, at bevisbyrden skal vendes, hvorved det påhviler banken at bevise, at den ikke har handlet uagtsomt i forbindelse med tegning af livrenten.
Det bestrides, at kravet er forældet. Livrente er omfattet af den særlige forældelsesregel i forældelseslovens § 8. Den ”almindelige” forældelsesfrist på tre år, som fastsat i forældelseslovens § 3, stk. 1, er derfor fraveget, og forældelse sker efter 10 år.
Hvis Ankenævnet måtte finde, at rådgivningen er omfattet af tre årsfristen i forældelseslovens § 3, stk. 1, da fastsætter forældelseslovens § 3, stk. 2, at forældelsesfristen – hvis fordringshaveren var ubekendt med kravet - regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Det var tidligst i forbindelse med boets modtagelse af et brev af 17. august 2021 fra Velliv til boet, hvor Velliv oplyste, at A havde to livrenter, og at der ikke kom noget til udbetaling under livrenten tegnet i 2016, at boet blev bekendt med forholdene om livrenten og fik kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning. Boets krav mod banken var derfor ikke forældet, da boet indbragte sagen for Ankenævnet den 12. maj 2022.
Vedrørende den anden livrente har Velliv oplyst, at den blev tegnet af A i 1984, og at den var med depotsikring og garanti. Start af udbetaling skete i 2008. A modtog årligt 107.000 kr. i udbetaling.
Det bestrides endvidere, at der i erstatningen til boet skal ske modregning af allerede opnåede skattefradrag for perioden 2016-2021. Såfremt boet får medhold i klagen, må det forventes at SKAT vil genoptage A’s årsopgørelser, og behandlingen af de allerede opnåede skattefradrag vil derfor være et mellemliggende mellem SKAT og boet.
Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, idet rådgivningen har været fyldestgørende, samt at banken har overholdt bestemmelserne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (BEK nr. 330 af 07/04/2016) (herefter ”god skik bekendtgørelsen”).
Som det er dokumenteret i mødereferatet fra den 9. juni 2016, blev tilbuddet på livrenten gennemgået grundigt med A, herunder særligt vedrørende ”risikoen i tilfælde af død”. Alle risikoaspekter i forbindelse med A’s død blev således gennemgået med A. Banken spurgte ind til A’s sygdomshistorik. Der er ikke krav om, at banken skal lave en ”generel (fremtidig) helbredsvurdering” for at kunne anbefale en livrente, hvilket må antages at kræve bistand fra en lægefaglig person.
Det stod A frit for at afvise at tegne livrenten uanset, at banken fandt, at det var et egnet produkt for A, ligesom fortrydelsesretten blev gennemgået på mødet.
A har som følge af drøftelserne med formuerådgiveren været fuldt ud klar over konsekvenserne ved at oprette livrenten med udbetaling ti år efter oprettelsen og uden garanti og depotsikring. A valgte at oprette netop denne type livrente, da han mente, at det var det mest fordelagtige for ham i tilfælde af, at han ville leve længe og ud fra et skattemæssigt perspektiv. A var klar over, at det indskudte beløb ikke ville kunne tilbagebetales, og at der dermed var en risiko for, at han ikke ville få andet udbytte af livrenten end skattefradrag i de år, han levede, såfremt han ikke levede på udbetalingstidspunktet.
A har desuden erklæret, at han var klar over, at livrenten var uden garanti, hvorfor hans efterladte heller ikke ville få udbytte af den, når han afgik ved døden, jf. forsikringsbegæringen.
Både A og formuerådgiveren var selvsagt også klar over, at der var en vis risiko for, at A ikke ville leve til det tidspunkt, hvor livrenten kom til udbetaling, da dette ikke kan vides på forhånd. Hvis A dog levede en periode efter livrenten kom til udbetaling, ville han kunne få mere end sit indskud igen. De af klageren fremlagte beregninger er ikke retvisende, idet klageren tager udgangspunkt i en skattesats på 50 % både ved beregning af skatteværdi for fradrag og som skattesats ved beskatning af udbetalingerne, hvilket ikke er retvisende, idet forskellen på skatteværdi ved fradrag og skattesats ved udbetaling netop er en væsentlig grund til, at det gav mening for A at tegne livrenten. En af banken under sagen fremlagt beregning viser, at A ville have fået sit indskud tilbage allerede efter 3,5 års udbetalinger.
Fordi der var en risiko for, at A ikke ville få gavn af livrenten, og fordi det indskudte beløb ville være tabt, hvis A afgik ved døden, inden livrenten kom til udbetaling, gjorde rådgiveren meget ud af at betone disse risici i forbindelse med rådgivningen, herunder ved at bruge udtrykket ”at gamble med denne million”. De særlige forudsætninger, der lå til grund for A’s valg om at tegne livrenten, blev netop beskrevet i referatet, og banken har dermed overholdt god skik bekendtgørelsen.
Der var således en ikke ubetydelig risiko for tab, men også en mulighed for gevinst, hvilket A var fuldt ud bekendt med, da A valgte at oprette livrenten. A var således indstillet på at ”gamble”, og banken har ikke en pligt til at forhindre dette, hvis den vurderer, at kunden kan bære et eventuelt tab, at kunden har forstået produktet, at produktet matcher kundens risikovillighed, og at produktet opfylder kundens formål.
A havde i øvrigt kendskab til produktet ”livrente”, idet han tidligere havde tegnet en livrente. Banken kan ikke ud fra den af klageren fremlagte begæring for den pågældende livrente se, at livrenten var med depotsikring, som påstået af klageren.
Det var ikke bankens opfattelse, at A på tidspunktet for rådgivningen ikke kunne handle fornuftsmæssigt, men tværtimod var det tydeligt for banken, at A var fuldt ud klar over, hvad han foretog sig i forbindelse med placeringen af sine midler. Dette var også tilfældet på mødet den 9. juni 2016.
Grundet sin historik med investeringer var A udmærket klar over, at investering var et alternativ til at tegne livrenten, hvilket i øvrigt også blev drøftet på mødet den 9. juni 2016.
Generelt var A risikovillig, når det kom til investering. Ca. 6,2 mio. kr. af A’s investerede frie midler på i alt ca. 6,5 mio. kr. var investeret i enkeltaktier. Dette var ret usædvanligt og et tegn på A’s store risikovillighed. Det bemærkes, at A specifikt havde ønsket at udelade disse frie midler fra den investeringsrådgivning, A modtog i banken.
A’s øvrige investerede formue var investeret i bankens porteføljeplejeprodukter og alle med investeringsprofilen Vækst, der er for kunder, der ønsker et højt afkast mod at tage høj risiko. Investeringsprofilen Vækst er den næstmest risikofyldte risikoprofil, der er tilgængelig hos Nordea. På mødet mellem A og A’s investeringsrådgiver den 9. juni 2016 var konklusionen på risikovurderingen af A, at det fortsat var egnet for A at investere med risikoprofilen Vækst.
Den ydede rådgivning var også fyldestgørende ud fra et skattemæssigt perspektiv. Som det fremgår af mødereferatet af mødet den 9. juni 2016, tog banken højde for, at det var muligt at opnå fradrag for indskud på livrenten, samtidig med at der blev modtaget udbetalinger fra andre pensioner. Det var også muligt at opnå fradrag for en tegnet livrente samtidig med, at den blev udbetalt, men for A var det ikke ønsket, at betalingerne for den tegnede livrente skulle udbetales samtidig med, at der blev modtaget store udbetalinger fra A’s ratepensioner.
Klagerens beregninger vedrørende topskat er fejlagtige. Beregningerne er baseret på en forkert skattesats for bundskat, idet arbejdsmarkedsbidrag er indregnet, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensioner, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. De korrekte beregninger af A’s skattebetalinger pr. 2016 er givet i beregningerne indeholdt i referatet af mødet den 9. juni 2016. De skattemæssige konsekvenser af at tegne livrenten var dermed tydeligt dokumenteret over for A.
Havde A tegnet en livrente, hvor udbetalingen var startet i 2016, ville der netto alene have været fradrag i den personlige indkomst for forskellen mellem den årlige udbetaling og det årlige fradrag på 100.000 kr. Derved ville formålet med at opnå fradrag i perioden med høj personlig indkomst og lade udbetalingerne beskattes på et fremtidigt tidspunkt, hvor den personlige indkomst var meget lavere, ikke have været opnået. Som det fremgår af mødereferatet, var A meget tiltalt af disse skattemæssige fordele, hvilket understøttes af A’s mail til banken af 28. juni 2016, hvor han ”rykkede” for at indbetale beløbet på livrenten således, at han kunne få skattefradraget.
Hertil kommer, at kravet, som klageren støtter på påstået mangelfuld rådgivning den 9. juni 2016, er forældet, da der er forløbet mere end tre år fra rådgivningstidspunktet. Da A afgik ved døden den 12. august 2021, var et eventuelt krav som følge af mangelfuld rådgivning allerede forældet. Det bemærkes, at A ikke selv fandt anledning til at gøre et krav gældende som følge af mangelfuld rådgivning i levende live, idet det må lægges til grund, at han ikke mente at have modtaget mangelfuld rådgivning. A var fuldt ud indforstået med risiciene ved at tegne livrenten som beskrevet ovenfor. Idet boet efter A udelukkende indtræder i A’s eksisterende rettigheder, kan boet efter A ikke gøre et krav gældende, som allerede er forældet.
Forældelseslovens § 8 finder ikke anvendelse. Bestemmelsen vedrører fordringer på de enkelte løbende ydelser, blandt andet udbetalinger fra en livrente, i tilfælde hvor en udbetaling er forfalden. Da denne sag ikke vedrører en forfalden fordring på en livrente, er bestemmelsen ikke relevant.
Klagerens tabsopgørelse anfægtes, idet det opgjorte beløb ikke tager højde for, at A i årene fra 2016-2021 har fået et årligt skattefradrag på 100.000 kr. som følge af indskuddet på livrenten. Vedrørende klagerens påstand om at et mistet afkast skal erstattes, er der ikke i dansk erstatningsret hjemmel til erstatning for mistet afkast på en fiktiv investering. Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger under dansk ret.
Ankenævnets bemærkninger
Den 9. juni 2016 tegnede A, der da var 74 år, gennem Nordea Danmark en livrente i Nordea Liv & Pension (nu Velliv) med et kapitalindskud på en mio. kr. uden depotsikring og uden garantiperiode med udbetalingsstart, når han var 85 år. A døde i 2021, forinden udbetalingerne på livrenten var startet.
Boet efter A har anført, at bankens rådgivning af A på mødet den 9. juni 2016 var mangelfuld og vildledende, og at materialet, der blev forelagt på mødet, ligeledes var vildledende og ufyldestgørende.
Banken har anført, at rådgivningen var fyldestgørende, og at banken har overholdt bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Det fremgik af tilbuddet på en livrente af 9. juni 2016, at udbetaling var betinget af, at A levede. Det fremgik endvidere af forsikringsbegæringen af 9. juni 2016, som A underskrev, at A var klar over og indforstået med, at udbetalingen ophørte ved hans død, samt at der derfor ikke skete nogen udbetaling til eventuelle efterladte ved hans død. A bekræftede endvidere, at han var blevet rådgivet om muligheden for at oprette livrente med ægtefælledækning/samleverdækning/dækning til registreret partner og livrente, hvor udbetalingen var garanteret udbetalt i en aftalt periode.
Den omstændighed, at A på tegningstidspunktet var næsten 75 år, og at livrenten blev tegnet uden depotsikring og uden garantiperiode med udbetalingsstart, når forsikrede var 85 år, giver ikke i sig selv grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om rådgivningen af A i bankens referat af mødet den 9. juni 2016 samt oplysningerne om, at indskuddet på en mio. kr. alene udgjorde en mindre del af A’s samlede formue på ca. 24,3 mio. kr., som han ønskede at ”gamble med”, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at banken begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af A i forbindelse med tegningen af livrenten. Da boet efter A ikke kan opnå bedre rettigheder end A, kan boet efter A ikke gøre et erstatningskrav gældende mod banken.
Hertil kommer, at det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Rådgivningen fandt sted i juni 2016. Ankenævnet finder, at et eventuelt erstatningskrav under alle omstændigheder er forældet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.