PBS, undladelse af betaling af fagforeningskontingent.
| Sagsnummer: | 381/1989 |
| Dato: | 17-04-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - undladt betaling
|
| Ledetekst: | PBS, undladelse af betaling af fagforeningskontingent. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 10. oktober 1986 oprettede klageren i indklagedes Vejlby afdeling en plankonto, som senere blev overført til indklagedes Viby afdeling.
I følge aftale om plankonto, som klageren og afdelingen underskrev ved denne lejlighed, ophører indklagedes forpligtelser, "... såfremt betalingsgrundlaget (regninger eller opkrævning) ikke er [indklagede] i hænde senest 8 kontordage før seneste rettidige betalingsdag". Endvidere vil indklagede "... kun kunne gøres ansvarlig for eventuelle retslige følger af manglende betaling, såfremt det godtgøres, at [indklagede] har handlet forsømmeligt." Endeligt oplyses det, at indklagede "... vil betale regningerne enten efter regler for Banker og Sparekasser Betalingsservice eller i henhold til særlige aftaler".
Da klageren i perioden 15. juni 1988 til 10. december 1988 ville være bortrejst til Canada, henvendte hun sig den 19. maj 1988 i Viby afdeling med henblik på at indgå en aftale med afdelingen om, hvilke regninger der skulle betales via plankontoen, mens hun var bortrejst.
I den anledning udfyldte hun et budgetskema, hvor bl.a. fagforeningskontingent 240 kr. pr. måned var anført.
På planskemaet var klagerens moders adresse anført som c/o, og det var endvidere anført: "Kunden er i udlandet. Regninger dækkes af saldo samt af lille indbetaling fra fremlejer. Ovennævnte er aftalt med kunden."
Da klageren endnu ikke havde modtaget fortrykte giroindbetalingskort fra fagforeningen, afleverede hun et manuelt udskrevet giroindbetalingkort til afdelingen til brug for indbetalingen af kontingent for juni 1988.
Klageren meldte adresseændring til c/o Viby Postkontor, for perioden 5. juni 1988 til 10. december 1988, ligesom klageren til folkeregistret i Aarhus meddelte flytning til Canada i samme periode. Klageren indgik endvidere en aftale med fremlejeren af sin lejlighed om, at denne skulle videresende eventuel post til klagerens moder.
Til trods for at klageren havde meldt adresseændring til postvæsenet, tilgik en stor del af hendes post fremlejeren, som undlod at videreekspedere denne til klagerens moder.
Da fagforeningskontingentet for juli måned ikke blev betalt rettidigt, rykkede fagforeningen den 8. august 1988 klageren for kontingentet, og da kontingentet for august og september måned endvidere ikke blev betalt, blev klageren den 21. september 1988 ekskluderet af fagforeningen og arbejdsløshedskassen og var således ikke længere understøttelsesberettiget.
Klageren har anket arbejdsløshedskassens afgørelse, og ved endelig afgørelse fra Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikring den 19. juli 1989 blev afgørelsen stadfæstet.
Klageren har efter at have brevvekslet med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende det tab, hun har lidt som følge af, at indklagede har undladt at betale fagforeningskontingent som aftalt, hvorved hun er blevet ekskluderet af arbejdsløshedskassen og har mistet sin ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. Klageren har opgjort tabet til mistede dagpenge og ferieoptjening i perioden 12. december 1988 til 20. marts 1989 i alt 25.977,42 kr.
Indklagede har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i forbindelse med udfyldelse af planskemaet i afdelingen den 19. maj 1988 opgav en midlertidig adresse, hvortil indklagede kunne rette henvendelse, såfremt der opstod problemer. Endvidere fremgår det af planskemaet, at indklagede var vidende om, at hun opholdt sig i udlandet. Indklagedes agtpågivenhed burde derfor have været særlig skærpet, idet indklagede efter aftale med hende varetog hendes økonomiske forhold for så vidt angår de poster, der er angivet i planskemaet, og da indklagede må have været klar over, hvilke konsekvenser en undladelse af indbetaling af fagforeningskontingent ville få for klageren.
Inden klageren rejste til Canada, forsikrede afdelingen klageren om, at alt var i orden, og at hun ikke behøvede at henvende sig yderligere i afdelingen.
Klageren blev ikke underrettet om de manglende indbetalinger af fagforeningskontingent, idet afdelingen i strid med en indgået aftale med klageren fortsat fremsendte kontoudskrifter til klagerens tidligere adresse. Klageren modtog endvidere ikke rykkere fra fagforeningen, idet fagforeningen havde meddelt hende, at det ikke var nødvendigt at meddele adresseændring til fagforeningen, da pengeinstituttet varetog hendes interesser, mens hun var bortrejst.
Det er endvidere uden betydning, hvorledes klagerens adresseforhold var, mens hun var bortrejst, idet hun havde indgået en utvetydig aftale med indklagede om betaling af de poster, der var anført på planskemaet, men det skal dog bemærkes, at klageren som foreskrevet havde meldt adresseændring til folkeregistret.
Følgerne af indklagedes ansvarspådragende adfærd er endvidere såvel adækvate som kausale, da det er almindeligt kendt, at konsekvenserne af manglende arbejdsløshedskasseindbetalinger medfører eksklusion, og da det er indiskutabelt, at klageren ikke ville være blevet ekskluderet, såfremt indklagede havde betale kontingentet.
Klageren har fremlagt 93 afslag på stillingssansøgninger som dokumentation for at have opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren den 19. maj 1988 indleverede et manuelt udfyldt giroindbetalingskort, hvoraf betalingsmodtagerens kreditornumer og klagerens kundenummer ikke fremgik. Det var derfor ikke muligt at foretage korrekt indkodning af betalingsaftalen. Da betalingsaftalen således ikke blev registreret hos betalingsmodtager, blev der ved næste betalingsopkrævning udskrevet et nyt indbetalingskort, og afdelingen forventede herefter, at dette ville blive indleveret, således at aftalen kunne indkodes korrekt. På grund af at klageren ikke havde sørget for omadressering af posten til en anden person, der kunne varetage klagerens interesser under udlandsopholdet, blev indbetalingskort sendt til klagerens hidtidige adresse, uden det herfra blev videreekspederet til indklagede.
Klageren undlod at melde adresseændring til sin fagforening, og sørgede ikke for, at post blev afhentet fra c/o adressen på postkontoret. Klageren forlod sig på en aftale om, at fremlejer skulle viderebringe post til klagerens moder, hvilket fremlejetager imidlertid ikke gjorde.
Afdelingen har ikke påtaget sig at sende kontoudtog til en bestemt c/o adresse, og klagerens moders adresse er kun noteret på planskemaet til intern brug i tilfælde af, at der skulle opstå problemer med engagementet. Indklagede har endvidere ikke påtaget sig at varetage klagerens interesser under udlandsopholdet.
Det fremgår af aftale om plankonto, at indklagedes forpligtelser ophører, såfremt betalingsgrundlaget ikke er indklagede i hænde senest 8 kontordage før seneste rettidige betalingsdag. Klager har ikke sørget for, at det fornødne betalingsgrundlag for betalingsaftalen har været tilstede, og klageren har ikke foranlediget, at den person, der i givet fald skulle varetage hendes interesser, har indleveret det senere fremsendte girokort til indklagede, således at betalingsaftalen kunne oprettes. I henhold til plankontoaftalen er indklagedes forpligtelser således ophørt over for klageren.
Herudover har indklagede gjort gældende, at den opståede skade ikke er adækvat i forhold til indklagedes handlemåde. Under hensyntagen til de rykkerprocedurer og de i forbindelse hermed gældende tidsfrister i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring måtte det påregnes, at en manglende betaling af kontingentet blev berigtiget inden for de givne frister. Klageren er blevet rykket for kontingentindbetaling ved skrivelse af 8. august 1988, og klageren er blevet ekskluderet fra A-kassen den 8. september 1988. Såfremt betaling var sket inden 3 uger fra den 8. august 1988, ville eksklusionen være undgået. Det var derfor ikke at forvente, at den manglende kontingentbetaling ville medføre eksklusion af klageren. Denne manglende reaktion på den af fagforeningen udsendte rykkerskrivelse kan alene tilskrives klageren og dennes aftaler vedrørende videresendelse af post. Som følge af den manglende adækvans kan indklagede ikke tilpligtes at erstatte klagerens tab.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres de før anførte anbringender gældende, idet der som følge af den af klageren udviste egen skyld bør ske en fordeling af det opståede tab mellem klageren og indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren henvendte sig den 19. maj 1988 i indklagedes afdeling med henblik på, at indklagede via klagerens plankonto skulle foretage betaling af forskellige løbende ydelser, herunder kontingent til arbejdsløshedskassen, medens klageren var bortrejst for en længere periode. Efter det om de konkrete omstændigheder i forbindelse med denne henvendelse oplyste findes indklagede at have pådraget sig en videregående forpligtelse med hensyn til at påse og sørge for betaling af bl.a. klagerens arbejdsløshedskassekontingent, end hvad sædvanligt følger af en betalingsserviceaftale. Det bør ikke komme klageren til skade, at det fornødne betalingsgrundlag ikke var til stede, idet klageren havde afleveret et af arbejdsløshedskassen udfyldte girokort, hvorfor klageren, når indklagede ikke reklamerede heroverfor, måtte kunne påregne, at indklagede havde det fornødne materiale. Indklagede anses herefter for erstatningsansvarlig over klageren, idet den indtrådte skade tillige må anses for adækvat.
Da klageren imidlertid ikke havde sikret sig, at en bestemt tredjemand under hendes bortrejse modtog hendes post, ligesom klageren undlod at meddele adresseændring til arbejdsløshedskassen, findes klagerens erstatningskrav at burde reduceres til 15.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede betaler inden 4 uger 15.000 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.