Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på investeringsbeviser omfattet af depotplejeaftale.
| Sagsnummer: | 343/2008 |
| Dato: | 11-02-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på investeringsbeviser omfattet af depotplejeaftale. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Nordea Bank er erstatningsansvarlig for klagerens tab på investeringsbeviser omfattet af en depotplejeaftale.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1928, har et åbent værdipapirdepot i Nordea Bank.
Pr. den 1. oktober 2000 havde depotet en kursværdi på ca. 1.305.000 kr. fordelt med ca. 117.000 kr. i Nordea Bank aktier, ca. 590.000 kr. i investeringsbeviser i Nordea Invest korte obligationer og ca. 598.000 kr. i statsobligationer.
I løbet af oktober 2000 indskød klageren yderligere 200.000 kr. på engagementet. Samtidig blev der gennemført en omlægning af depotet, idet klageren solgte investeringsbeviserne i Nordea Invest korte obligationer og en del af Nordea Bank aktierne. Klageren købte investeringsbeviser i Nordea Invest fordelt på afdelingerne Aktier, Direct, Health Care og High Yield Bonds. Depotet havde herefter en kursværdi på ca. 1.509.000 kr.
I april 2001 indskød klageren yderligere ca. 384.000 kr., for hvilke hun købte investeringsbeviser i Nordea Invest Direct, som er en obligationsafdeling med danske obligationer af mellemlang varighed. Depotets kursværdi var herefter på ca. 1.832.000 kr.
Den 5. oktober 2001 underskrev klageren en aftale med Nordea Bank om depotpleje. Ifølge aftalen var investeringshorisonten "over 3 år" og risikoprofilen "lav - accept af små kursudsving i investeringsperioden". Aktivfordelingen var 60-100 % i danske obligationer, 0-5 % i udenlandske obligationer og 0-20 % i henholdsvis danske og udenlandske aktier. Gebyret for aftalen var 0,2 % pr. år, minimum 2.000 kr., med halvårlig betaling, første gang i december 2002. I øvrigt fremgår bl.a.:
"Eftersyn
Banken efterser depoter og konti hvert år.
Første gang oktober 2002.
…
Køb, salg og registrering
Køb eller salg af aktiver sker kun, hvis De har godkendt det forinden.
…
Banken garanterer ikke et bestemt afkast af investeringerne. Banken giver forslag ud fra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde."
I forbindelse med indgåelsen af depotplejeaftalen blev klagerens beholdning af statsobligationer solgt for ca. 625.000 kr., hvoraf ca. 460.000 kr. blev anvendt til køb af investeringsbeviser i Nordea Invest Korte obligationer.
Den 3. oktober 2002 gennemførte banken klagerens køb af yderligere investeringsbeviser i Nordea Invest Direct for ca. 250.000 kr. Banken anbefalede i øvrigt, at der ikke blev foretaget ændringer i depotbeholdningen.
Den 9. februar 2003 underskrev klageren et dokument, hvorefter hendes søn, S, fik fuldmagt til frit at disponere over alle effekter i depotet.
På foranledning af S blev klagerens beholdning af investeringsbeviser i afdelingerne Aktier og Health Care den 13. februar 2003 solgt for i alt ca. 174.000 kr., hvorved klageren realiserede et kurstab på ca. 228.000 kr. Salget skete efter forudgående drøftelser med banken, som frarådede salget ud fra en betragtning om, at det bedste afkast over tid kunne opnås ved en kombination af både aktier og obligationer.
Den 4. april 2003 blev der købt for yderligere ca. 213.000 kr. investeringsbeviser i Nordea Invest Direct til klagerens depot.
Den 28. juni 2005 underskrev klageren en aftale med banken om investeringsrådgivning samt en finansiel plan. Klageren ønskede uændret en lav risiko og en investeringshorisont på 3-5 år. Indtil videre ønskede klageren ikke at investere i aktier, og obligationsinvesteringerne skulle ske til lav-middel risiko. Fordelingen på aktier og obligationer blev fastsat til 0-20 %/60-100 %. Der blev herefter gennemført følgende handler vedrørende depotet:
Handelsdato | Papirnavn | Kurs | Afregningsbeløb |
|
28.06.2005 | Nordea Invest Globale obligationer | 106,40 | 127.980,00 | Køb |
28.06.2005 | Nordea Invest Højrentelande | 101,60 | 97.319,08 | Køb |
28.06.2005 | Nordea Invest Direct | 102,90 | 204.463,84 | Salg |
08.11.2005 | Nordea Invest Korte Obligationer | 101,20 | 239.181,09 | Salg |
14.11.2005 | Nordea Invest Aktiv Rente | 101,25 | 237.937,50 | Køb |
10.04.2007 | Nordea Invest Globale Obligationer | 95,20 | 113.940,00 | Salg |
10.04.2007 | Nordea Invest Stabil Balanceret | 109,10 | 109.400,00 | Køb |
10.04.2007 | Nordea Invest Direct | 97,20 | 126.060,00 | Salg |
25.04.2007 | 0,00 Kommunekredit Japanske Ejd. II 2011 | 100,50 | 125.625,00 | Køb |
Pr. den 15. maj 2007 havde depotet en kursværdi på ca. 1.760.000 kr.
Under en telefonsamtale den 29. juli 2008, der blev fulgt op med et møde den 8. august 2008, gjorde S på vegne klageren indsigelse imod bankens rådgivning og rejste krav om erstatning. Banken afviste at have pådraget sig et erstatningsansvar.
S har opgjort for tabet på investeringerne i perioden 2000-2008 til knap 400.000 kr. S har anført, at klagerens eksisterende beholdning af papirer blev anskaffet til en kursværdi på i alt 1.832.866 kr. Med tillæg af det samlede kurstab i perioden 2000-2008 (259.487 kr.) og fradrag af klagerens kursgevinster i samme periode (16.793 kr.) burde kursværdien af depotet udgøre 2.075.559 kr., hvilket er knap 400.000 kr. mere end den aktuelle kursværdi.
Banken har under sagen fremlagt en afkastopgørelse for klagerens depot for perioden 5. oktober 2000 - 8. juli 2008. Af denne fremgår et samlet afkast på 113.165 kr., der fremkommer således:
Kursregulering realiseret | - 245.052 kr. |
Kursregulering urealiseret | - 124.654 kr. |
Rente og udbytte | 514.373 kr. |
Omkostninger | - 31.502 kr. |
Totalt afkast | 113.165 kr. |
Parternes påstande.
Den 15. september 2008 har S i henhold til fuldmagt fra klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale erstatning.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
S har anført, at Nordea Bank ved dårlig rådgivning og dårlig forvaltning af klagerens formue har påført klageren et tab på ca. 400.000 kr.
I perioden 2000-2002 investerede klageren 2.075.000 kr. via banken. Pr. den 8. august 2008, hvor han var til møde med banken, havde depotet en værdi på ca. 1.700.000 kr. På alle værdipapirerne i depotet var der et urealiseret tab.
Banken har plejet sine egne interesser i stedet for klagerens.
Banken har udelukkende anbefalet egne investeringsbeviser i Nordea Invest og stort set altid i nye afdelinger med emissionskurser over 100, der kort tid efter faldt. Hertil kommer, at banken har opkrævet gebyr på 1.800 kr. to gange om året for investeringsrådgivning.
Banken anbefalede og solgte investeringsbeviser til klageren med en overdreven og ubegrundet tillid til egne evner til at skabe afkast til investorerne. Kundens behov tilgodeses ikke bedst muligt, når salg af egne mere profitable produkter har førsteprioritet fra bankens side.
Banken har undladt at anbefale f.eks. aftaleindlån, hvorpå rentesatserne har været stigende, hvilket ville være en risikofri og stabil placering af formuen.
Konsekvenserne af pengeinstitutternes anbefalinger om investering via investeringsforeninger bør undersøges generelt. Der er efter hans opfattelse tale om en praksis, hvor pengeinstitutterne er sikret fortjeneste, mens investorerne står med den fulde risiko.
Det er uacceptabelt, at banken som professionel investeringsrådgiver over den omhandlede 9 års periode udelukkende har præsteret tab på klagerens engagement. Kurstabet udgør ubestrideligt ca. 400.000 kr. Afkastet har generelt været lavt, navnlig de seneste tre år, hvor det har været på omkring 2 %.
Rådgivningsforløbet startede i 2000, hvor klagerens ægtefælle døde. Klageren havde ikke forudsætninger for at overskue investeringsforslagene og handlede i tillid til bankens anbefalinger. Banken undlod at tage hensyn til klagerens alder og hendes mulighed for at vurdere investeringsforslagene. Tværtimod tilsidesatte banken hendes udtrykkelige ønske om ikke at have risikobetonede investeringer, men investeringer med begrænset risiko og et stabilt afkast. Denne investeringsprofil svarede til hendes alder.
Som eksempler på dårlig rådgivning fremhæves købene af henholdsvis Kommunekredit Japanske Ejendomme og Nordea Invest Stabil Balanceret i 2007 samt købet af Nordea Invest Højrente i 2005. Købene blev finansieret ved salg af andre papirer med tab. Kommunekredit Japanske Ejendomme blev købt til kurs 100,5. Der var tilknyttet en garanti om, at de efter fire år ville kunne indløses til kurs 100, og at afkastet i samme periode ville være 0. Kursen faldt hurtigt til omkring kurs 85. Nordea Invest Stabil Balanceret var 40 % aktiebaseret og blev købt til kurs 109,1. Kursen faldt relativt hurtigt til kurs 98. Klageren havde tidligere haft en beholdning af Nordea Invest High Yield, som medførte tab. Alligevel anbefalede banken med købet af Nordea Invest Højrente på ny investering i inflationstyngede lande med relativ høj rente. Papirerne blev købt til kurs 101,3 og faldt efterfølgende til kurs 96.
Nordea Bank Danmark har anført, at banken ved investeringsrådgivningen af klageren ikke har handlet ansvarspådragende.
Handlerne blev gennemført inden for rammerne af depotplejeaftalen og den efterfølgende investeringsaftale og i det hele taget i overensstemmelse med klagerens ønsker til risiko og aktivfordeling.
Klagerens risikoprofil blev fastlagt ud fra hendes egne oplysninger om risiko, investeringshorisont og forventninger. Klageren ønskede lav risiko, idet hun dog i den oprindelige depotplejeaftale fra 2001 accepterede, at aktieandelen kunne variere mellem 0-40 %. Klageren accepterede dermed også, at kursudsvingene for denne del af den investerede formue kunne blive noget større. Det blev fremhævet i aftalen, at denne fordeling afveg fra bankens sædvanlige anbefaling.
Klageren var ikke ubekendt med værdipapirinvesteringer, herunder investeringer i aktier. Klageren oplyste, at hun tillige foretog værdipapirinvesteringer gennem sin anden bankforbindelse.
Samtlige investeringer skete i hvert enkelt tilfælde efter aftale med klageren, idet hun selv traf beslutning om køb eller salg på et fuldt oplyst grundlag.
Investeringsforslagene var baseret på forventninger til fremtiden, som kunne vise sig ikke at holde. Banken garanterede således ikke klageren et bestemt afkast, hvilket også fremgår tydeligt af såvel depotplejeaftalen fra 2001, som aftalen om investeringsrådgivning fra 2005.
Anbefalingerne om køb af investeringsbeviser i Nordea Invest beroede på klagerens risikoprofil, idet det generelt er mindre risikobetonet at investere i investeringsbeviser end i enkeltaktier. Gennem investeringsforeningen opnår man stor risikospredning på en bred portefølje af aktier og/eller obligationer.
Ved opgørelsen af tabet på 400.000 kr. har klageren udelukkende sammenholdt anskaffelsesværdier med nuværende kursværdier. En del af de afdelinger, som klageren har placeret sin formue i, sigter mod at give investor et afkast fortrinsvis i form af høje udbyttebetalinger og ikke i form af kursstigninger. Der bør derfor indregnes renter og udbyttebetalinger. I relation til afkastopgørelsen bemærkes, at klageren i 2003 realiserede et kurstab på 228.352 kr. på sine aktier, selv om banken frarådede dette.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin rådgivning af klageren om dennes investeringer i perioden 2000-2008.
Det må lægges til grund, at investeringerne skete i henhold til aftale med klageren og i overensstemmelse med den strategi, der blev fastlagt ved henholdsvis depotplejeaftalen af 2001 og investeringsrådgivningsaftalen af 2005 på grundlag af klagerens investeringshorisont og risikovillighed.
Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at bankens rådgivning byggede på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.