Opsigelsesgrund.
| Sagsnummer: | 380 /1990 |
| Dato: | 28-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Opsigelsesgrund. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Primo januar 1990 overførte klageren til indklagedes Suldrup afdeling et studielån. Samtidig bevilligedes klageren en kassekredit på 100.000 kr., to privatlån på henholdsvis 232.000 kr. og 194.527,64 kr. samt et erhvervslån på 237.750 kr. Til sikkerhed herfor håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i klagerens og dennes ægtefælles ejendom.
Det fremgår af kassekreditkontrakten, at indklagede til enhver tid helt eller delvis kan bringe kreditten til ophør, medens det i lånedokumenterne vedrørende de to privatlån samt erhvervslånet er anført, at gælden kan opsiges med en måneds varsel.
Klageren anvendte provenuet til indskud på 500.000 kr. i et aktieselskab, hvor han ejede de 50% af aktierne, mens en kompagnon ejede de resterende 50%. Klageren var administrerende direktør i selskabet, og selskabets bestyrelsesformand var blevet foreslaet af indklagede, hvis bestyrelse den pågældende tillige var medlem af.
Den 21. august 1990 afholdtes bestyrelsesmøde i selskabet, i hvilken forbindelse klageren blev bortvist. Bestyrelsesmødet blev afholdt i indklagedes hovedkontor om aftenen. Klageren modtog den følgende dag ved en anbefalet skrivelse af 21. august 1990 fra afdelingen meddelelse om, at engagementet med indklagede var opsagt til indfrielse. Det samlede beløb, der udgjorde ca. 767.000 kr., skulle være indbetalt inden den 22. september 1990. Skrivelsen indeholdt ikke nogen begrundelse for opsigelsen af engagementet.
Den 5. oktober 1990 sendte indklagede sagen til inkasso.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde opsigelsen af engagementet.
Indklagede, der under sagens forberedelse har frafaldet opsigelsen vedrørende studielånet, har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han på intet tidspunkt har været i restance med afviklingen af lånene, ligesom han på kassekreditten har indsat de beløb, han kunne frigøre. I maj 1990 meddelte klageren afdelingen, at han ønskede at forlade virksomheden, når han havde solgt sine aktier. Baggrunden herfor var, at samarbejdet med kompagnonen efterhånden var blevet anstrengt. Han havde forinden tilbudt kompagnonen at købe dennes aktier, men fik afslag. Forud for bestyrelsesmødet den 21. august 1990 kontaktede klageren bestyrelsesformanden, der oplyste, at mødet var ønsket af indklagede. Efter klagerens opfattelse har indklagede blandet hans private forhold sammen med forholdene omkring selskabet, idet formalet med opsigelsen må antages at være at tvinge klageren til at sælge sine aktier til kompagnonen. Hertil kommer, at indklagede har brudt sin tavshedspligt, idet to af selskabets forhandlere har oplyst overfor klageren, at de gennem hans kompagnon havde fået at vide, at sagen hurtigt ville løse sig, da indklagede havde klageren i en meget kort snor og måtte gå fra hus og hjem, hvis klageren ikke makkede ret.
Indklagede har anført, at man på grund af de oplysninger, som man modtog om udviklingen i selskabet igennem foråret og sommeren 1990 indtog en forsigtig holdning over for klageren. Da klageren blev afskediget, var indklagedes tiltro til klagerens person og økonomiske formåen efterhånden borte, hvorfor indklagede opsagde engagementet med normalt varsel. Indklagede bestrider endvidere, at have tilsidesat sin tavshedspligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren havde, da indklagede opsagde hans engagement ved skrivelsen af 21. august 1990, på intet tidspunkt misligholdt sine forpligtelser efter låneaftalerne. Skrivelsen indeholdt ingen begrundelse for opsigelsen, og indklagede har under sagens behandling for Ankenævnet alene generelt anført., at man på grund af bortvisningen af klageren fra virksomheden har mistet tiltroen til klageren, hvorimod indklagede ikke har henvist til konkrete forhold, som kunne belyse berettigelsen af dette standpunkt. Når endvidere henses til det af klageren anførte om baggrunden for bortvisningen og sammenhængen mellem denne og opsigelsen af klagerens engagement, findes det ikke godtgjort, at der foreligger en sådan saglig begrundelse for opsigelsen, som må være en forudsætning for indklagedes adgang til at påberåbe sig låneaftalernes bestemmelser om adgang til at opsige lånene henholdsvis uden varsel og med 1 måneds varsel.
Som følge heraf