Spørgsmål vedrørende hjemtagelse af kontantlån.

Sagsnummer:44/1995
Dato:16-11-1995
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål vedrørende hjemtagelse af kontantlån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved lånetilbud af 9. august 1994 tilbød BRF Kredit et kontantlån på 380.000 kr. baseret på 6% obligationer i klagerens og dennes ægtefælles ejendom til indfrielse af bl.a. to eksisterende lån med obligationsrestgæld på i alt ca. 262.000 kr. i samme realkreditinstitut. Det var i lånetilbuddet oplyst, at udbetaling kunne finde sted med en anden obligationsrente end den anførte. Klageren havde forinden opsagt de eksisterende lån til indfrielse pr. 1. oktober 1994. Indfrielsesbeløbene skulle betales senest 3. oktober 1994.

På ægtefællens anmodning tilbød indklagede at finansiere indfrielsen af et engagement på ca. 40.000 kr. i Unibank, til sikkerhed for hvilket et ejerpantebrev med pant i ejendommen var håndpantsat. Det var forudsat, at indklagede fik transport i provenuet af BRF lånet og gebyrfrit forestod den resterende del af omprioriteringen.

Under et møde hos indklagede den 15. september 1994 underskrev klageren og ægtefællen fuldmagt, garantierklæring og omprioriteringskreditkontrakt. Af en allonge til omprioriteringskreditkontrakten fremgår ved afkrydsning, at lånet ønskedes hjemtaget mod garanti. Under mødet overgav indklagede klagerens ægtefælle en check på det beløb, hvormed engagementet i Unibank kunne indfries. Ægtefællen tog herefter til Unibank og fik indfriet ejerpantebrevet, som derpå blev afleveret i kvitteret stand til indklagede.

Lånet blev udbetalt den 22. september 1994 på basis af 6% obligationer og mod indklagedes garanti. De eksisterende lån blev straksindfriet ved modregning i låneprovenuet. Klageren protesterede over hjemtagelsen, idet han bl.a. gjorde gældende, at lånet skulle være hjemtaget på basis af 10% obligationer.

Lånet blev herefter konverteret til et kontantlån baseret på 10% obligationer, der blev udbetalt den 29. september 1994. BRF Kredit debiterede i den forbindelse klageren 394,10 kr. i rente for perioden 22. september til 29. september, 7.687,50 kr. for tilbagekøb af 6% obligationer og salg af 10% obligationer og gebyr 2.000 kr., i alt 10.081,60 kr. Indklagede tilbød at betale BRF Kredits ekspeditionsgebyr på 2.000 kr. BRF Kredit har under klagesagens behandling erklæret sig indforstået med at godtgøre klageren 0,15 kurspoint på genkøbet af 6% obligationerne og 0,25 kurspoint for salget af 10% obligationerne i alt 1.796 kr.

Af betalingsvilkårene for kontantlånet hjemtaget i 10% obligationer fremgår, at differencen mellem rentebetalingen for perioden 29. september til 31. december 1994 (92 dage) og næste ordinære termin (90 dage) udgør 237.46 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 12.282,18 kr.

Klageren har opgjort sit krav således:



Rente på kontantlånet 22.9.-28.9.
Rente af kontantlånet 29.9.-2.10.
Låneombytning 6% til 10%
Kursspring 20.9.-29.9. (94,65-95,50)

I alt
Med fradrag af:
Besparelse ved straksindfrielse af de
eksisterende lån i alt
Gebyrgodtgørelse fra indklagede

I alt

731,41 kr.
470,76 kr.
10.081,60 kr.
3.230,00 kr.

14.513,77 kr.


231,59 kr.
2.000,00 kr.

12.282,18 kr.



Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indfrielsen af ejerpantebrevet skete efter hans og ægtefællens ønske, selv om indfrielse ikke var nødvendig for omprioriteringens gennemførelse. Det blev meddelt indklagede, at indfrielse af de eksisterende lån kunne ske rettidigt den 3. oktober 1994, såfremt udbetalingsanmodning blev fremsendt til BRF Kredit den 28. september. Der opstod tvivl om tinglysningen af pantebreve kunne være ekspederet til dette tidspunkt. Der blev derfor underskrevet en garantierklæring, som kunne bruges ved hjemtagelse af lånet, såfremt pantebrevet ikke var indklagede i hænde i tinglyst stand den 27. september 1994. Han ønskede at iagttage kursbevægelserne frem til den 27., før han besluttede sig for, hvilken obligationsrente, lånet skulle baseres på, og han stolede på, at indklagede ville kontakte ham herom, inden udbetalingsanmodningen blev fremsendt til BRF Kredit. Det bestrides, at han accepterede at afholde omkostninger i forbindelse med konverteringen fra 6% obligationer til 10% obligationer. Indklagede begik fejl ved at hjemtage lånet 11 dage for tidligt på basis af en ikke ønsket obligation, og ved at hjemtage mod garanti i strid med indgået aftale. Allongen til omprioriteringskreditten, hvoraf fremgår, at lånet ønskedes hjemtaget på garanti, blev udfyldt af indklagede efter hans og ægtefællens underskrift på mødet den 15. september 1994. Garantierklæringen blev ligeledes underskrevet med henblik på eventuelt senere brug.

Indklagede har anført, at ægtefællen i forbindelse med henvendelsen vedrørende finansieringen af frigivelsen af ejerpantebrevet blev forespurgt, om omprioriteringslånet ønskedes hjemtaget på basis af 6% obligationer som anført i BRF Kredits lånetilbud, hvilket ægtefællen bekræftede. Spørgsmålet om hjemtagelse i andre obligationer end 6% obligationer blev ikke drøftet på mødet den 15. september 1994. Under mødet fremskaffede ægtefællen ejerpantebrevet i kvitteret stand, hvilket var en betingelse for indklagedes garantitilsagn. Omprioriteringen blev ekspederet i overensstemmelse med klagerens instruks, og det bestrides, at der er begået fejl eller ydet forkert rådgivning. Vedrørende klagerens opgørelse af kravet har indklagede anført, at kurstabet i perioden 20. til 29. september 1994 er inkluderet i BRF's pris for låneombytningen (10.081,60 kr.), hvorfor kravet om erstatning herfor på 3.230 kr. ikke kan anerkendes. Hertil kommer, at kurstabet under alle omstændigheder ville være opstået, hvis lånet var hjemtaget, således som klageren angiver at have ønsket hjemtagelsen. Rentebeløbet angivet til 731,41 kr. bør retteligt være 394,10 kr., svarende til det beløb, der blev opkrævet af BRF Kredit. Rentebeløbet 470,76 kr. bør retteligt være 237,46 kr., hvilket fremgår af BRF-Kredits betalingsvilkår. Endelig bør kravet nedsættes med refusionen på 1.796 kr. fra BRF-kredit.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at klageren på mødet den 15. september 1994 burde have gjort indklagede opmærksom på, at han ikke havde lagt sig fast på at hjemtage lånet på grundlag af 6% obligationer. Da der herefter ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning for omkostningerne i forbindelse med omlægningen til 10% obligationer

Den indgivne klage tages ikke til følge.