Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån med solidarisk hæftelse

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at hun påtog sig solidarisk hæftelse for et lån i Nordea Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1931, og klagerens nu afdøde ægtefælle, M, der var født i 1925, underskrev den 8. maj 2007 som låntagere et gældsbrev til Nordea Bank vedrørende et lån på 75.150 kr. Underskrivelsen foregik uden for banken. Om baggrunden for lånet har Nordea Bank oplyst, at der var tale om en omlægning af en tidligere fælles kassekredit med et maksimum på 75.000 kr.

Den 14. november 2011 døde M. Ved skifteretsattest af 14. december 2011 om boudlæg blev boet efter M udlagt til klageren. Restgælden på lånet var da 55.671,16 kr.

Klageren gjorde indsigelse mod et krav fra banken om at indfri restgælden, dels på et møde den 22. december 2011, dels via en advokat, som ved brev af 23. januar 2012 til banken bl.a. anførte, at klageren kun kunne erkende at skylde banken 50 % af restgælden.

Den 24. januar 2012 fastholdt banken klagerens hæftelse for den fulde restgæld.

Parternes påstande

Den 27. april 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal frafalde hendes hæftelse for lånet.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke opfyldte sin oplysningsforpligtelse i forbindelse med stiftelsen af lånet.

Hun og M havde været kunder i banken i mange år, og banken vidste, at det var M, der tog sig af økonomiske anliggender.

Hun underskrev gældsbrevet sammen med M i deres fælles hjem. Hun blev ikke rådgivet om, at der var tale om solidarisk hæftelse og om konsekvenserne heraf i tilfælde af misligholdelse eller død.

På baggrund af de konkrete omstændigheder havde banken en udvidet rådgivningspligt.

Aftalen bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36 og som følge af koncipistreglen, da det bør komme banken til skade, at aftalen ikke er gjort så forståelig som muligt.

Nordea Bank Danmark har anført, at klageren hæfter fuldt ud for gælden. Den solidariske hæftelse fremgår direkte af gældsbrevets ordlyd, idet låntagerne påtager sig at betale tilbage med ordlyden "jeg/vi betaler lånet tilbage med …".

Selv uden særlig angivelse i gældsbrevet er der tale om solidarisk hæftelse, jf. gældsbrevslovens § 2.

Der var ikke behov for særlig rådgivning om den solidariske hæftelse, og der bestod ikke noget krav på rådgivning.

Det bestrides, at der er grundlag for at tilsidesætte aftalen i henhold til aftalelovens § 36, da aftalen om tilbagebetaling af den fælles gæld, hverken er urimelig eller strider mod redelig handlemåde.

Ved brevet af 23. januar 2012 har klageren erkendt sin hæftelse for 50 % af gælden.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren underskrev som låntager gældsbrevet på 75.150 kr. til Nordea Bank sammen med sin dalevende ægtefælle.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har anført omstændigheder, der kan medføre, at hendes hæftelse for den fulde restgæld på lånet er bortfaldet, hverken helt eller delvis.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke med i klagen.