Afgørelse

Fjernsalgstransaktion. Køb af værdibeviser til et sushi-kursus via et dealsite, der efterfølgende gik konkurs.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om godtgørelse af udgiften til køb af fire værdibeviser til et sushi-kursus via et dealsite, der efterfølgende gik konkurs.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 21. august 2015 købte klageren via internettet fire værdibeviser for i alt 1.261 kr. til et sushi-kursus via et dealsite D på en dansk hjemmeside. Klageren betalte med sit Visa/dankort, hvor det var dankort-delen af kortet, som blev anvendt.

Klageren modtog herefter en mail fra D, hvori D fremsendte fire link til værdibeviser til et sushikursus den 10. november 2015, som D oplyste, at klageren kunne hente ved at klikke på linkene. Af mailen fremgik endvidere:

”Den vare, du køber hos [D’s navn], er et værdibevis, og derfor trækker vi pengene når du modtager dette. Læs evt. mere i vores handelsbetingelser

Information om levering og kontakt til forhandleren finder du i dit værdibevis.

…”

Af værdibeviserne fremgik udover klagerens navn, koden, købsdato og udløbsdato blandt andet:

Vigtig info:

• 1) Udskriv dette værdibevis
• 2) Bekræft din bestilling hos [leverandørens mailadresse]
• 3) Medbring og fremvis værdibeviset hos [leverandørens navn]
• 4) Nyd din oplevelse og del glæden med andre
• Værdibeviset er gyldigt til den valgte kursusdag.
• Bekræft din bestilling på [leverandørens mailadresse]. HUSK at oplyse koden fra dit værdibevis
• Ingen mulighed for afbestilling. Dog kan datoen ændres, såfremt der er plads på kurset. Aftales direkte med [leverandørens navn]
• Dealsitet optræder alene som mellemmand og ikke sælger. Det er samarbejdspartneren og ikke dealsitet, som leverer de varer eller tjenesteydelser, som værdibeviset giver adgang til. Dealsitet forestår udelukkende salget af værdibeviser. Samarbejdspartneren er ansvarlig for aftalens opfyldelse og er forbrugerens egentlige aftalepart

LEVERANDØR

[navn og adresse]

…”

Af D’s Handelsbetingelser fremgik blandt andet:

”…

Det er samarbejdspartneren og ikke [D’s navn.dk], der leverer de varer eller tjenesteydelser, som et værdibevis giver adgang til.

…

Bestilling

…

• Værdibeviset indløses hos den relevante samarbejdspartner

…

Ansvarsbegrænsning og forbehold

[D] fraskriver sig ethvert ansvar for de varer og tjenesteydelser, som leveres fra samarbejdspartnere i forbindelse med indløsningen af værdibeviset. Den vare eller tjenesteydelse, som dit værdibevis giver adgang til, leverer samarbejdspartneren i eget navn og for egen regning, hvorfor [D] ikke er ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i forbindelse med samarbejdspartnerens levering af varen eller tjenesteydelsen, med mindre andet følger af ufravigelig lovgivning. [D] har ingen forpligtelse til at udbetale nogen erstatning for det eventuelle tab, som du måtte lide som følge af (1) at værdibeviset ikke er blevet indløst af samarbejdspartneren, (2) at varen eller tjenesteydelsen ikke svarende til dine forventninger….

…

Ved fejl eller problemer

Opstår der fejl eller problemer med værdibeviset eller indløsningen heraf vil [D] hjælpe med at finde en løsning. Du kan skal i sådanne tilfælde kontakte os på [D’s mailadresse]

…”

D gik konkurs medio oktober 2015.

Klageren har oplyst, at sushi-kurset herefter ikke blev afholdt i sin oprindelige form og har fremlagt en udateret mail fra udbyderen af sushi-kurset stilet til kommende kursister, hvoraf blandt andet fremgik, at D var gået konkurs, og at D var ”bagmanden”. Udbyderen oplyste endvidere, at D ikke havde betalt sine regninger siden august 2015, men at D alligevel fortsatte med at tage imod betalinger. Udbyderen oplyste, at alle, der endnu ikke havde været på sushi-kursus, hver havde mistet deres 314 kr., som kunne anmeldes i D’s konkursbo.

Udbyderen af sushi-kurset fremsatte endvidere forslag om, at de kursister, der endnu ikke havde været på sushi-kursus, kunne deltage i et andet kursus mod yderligere indbetaling af 180 kr. pr. kursist.

Klageren har oplyst, at hun på et ikke nærmere oplyst tidspunkt over for Nordea Bank gjorde indsigelse mod kortbetalingen for værdibeviserne.

Banken afviste at tilbageføre beløbet til klageren.

Af bankens Regler for dankort og Visa/dankort gældende fra den 1. januar 2015 fremgår blandt andet:

”…

2.2 Køb i forretninger

Hvis forretningen tager imod både Visa-kort og dankort, vil din betaling blive gennemført som en dankort-betaling. Det vil altid fremgå af posteringen på din konto, om en betaling er gennemført som en dankort- eller en Visa-transaktion.

…”

Parternes påstande

Den 16. november 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal dække et beløb på 1.254 kr. svarende til købsprisen for fire værdibeviser.

Nordea Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke har fået den vare/tjenesteydelse, som hun har købt, og at banken derfor er forpligtet til at tilbageføre kortbetalingen.

Banken har anført, at det er dankort-delen af hendes Visa/dankort, der er brugt. Det er imidlertid ikke noget, som hun har defineret, men det skyldes, at købet er sket på en dansk hjemmeside.

Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag, idet sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det tydeligt fremgår af aftalegrundlaget mellem klageren og D, at D var mellemmand og alene skulle levere værdibeviserne.

I et notat fra Forbrugerombudsmanden ”Salg af deals på internettet – hvem er ansvarlig” fra 2016, er der redegjort for, hvornår udgangspunktet om, at dealsitet er forbrugerens aftalepart, må anses for fraveget. D har i denne sag opfyldt samtlige betingelser for fravigelsen, og det må derfor lægges til grund, at D alene var mellemmand, at D alene skulle levere værdibeviserne, og at udbyderen af sushi-kurset var klagerens egentlige aftalepart.

Det har i øvrigt formodningen mod sig, at D, der alene var et dealsite, ville kunne afholde noget så specielt og avanceret som et sushi-kursus.

Klageren købte værdibeviserne til sushi-kurset af D, og levering af ydelsen i form af værdibeviserne skete samtidig med eller umiddelbart efter betalingen. Klagerens efterfølgende indløsning af værdibeviserne hos udbyderen af sushi-kurset var D uvedkommende.

Tilsyneladende har udbyderen af sushi-kurset accepteret, at D kunne fortsætte med at tilbyde værdibeviser til sushi-kurser trods manglende betaling fra D til udbyderen.

Klageren kan klage over udbyderens manglende gennemførelse af sushi-kurset til Forbrugerklagenævnet.

Betalingen for købet af værdibeviserne blev gennemført som en dankort-transaktion, og klagerens krav på tilbagebetaling skal alene bedømmes efter reglerne i lov om betalingstjenester.

Klagerens online betaling med sit dankort var et fjernsalg, og betalingen er omfattet af lov om betalingstjenester § 74, der viderefører principperne i Forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende fjernsalg. Heraf fremgik, at formålet med retningslinjerne blandt andet var at sikre, at en kortindehaver ikke stilles ringere, f.eks. i forbindelse med fjernsalg, end en forbruger, der betaler pr. efterkrav. Ankenævnet har i sin fortolkning af Forbrugerombudsmandens retningslinjer lagt vægt på, at kortindehavere heller ikke skal stilles bedre end forbrugere, der betaler kontant.

Hvis andre kunder havde betalt kontant til D, ville de tilsvarende have fået leveret værdibeviset ved betaling, og kunderne ville være stillet ligeså dårligt uanset betalingsmåden.

Det følger endvidere af forarbejderne til § 74 i lov om betalingstjenester, at bestemmelsen ikke hjemler en generel sikring mod konkurs, og at kortindehavere ikke skal stilles bedre end forbrugere, der betaler kontant.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klageren købte den 21. august 2015 via internettet fire værdibeviser for i alt 1.261 kr. til et sushi-kursus den 10. november 2015 via et dealsite D på en dansk hjemmeside. Klageren betalte med sit Visa/dankort, hvor det var dankort-delen, som blev anvendt.

D gik konkurs medio oktober 2015.

Klageren har oplyst, at sushi-kurset herefter ikke blev afholdt i sin oprindelige form, idet udbyderen af sushi-kurset i en udateret mail stilet til kommende kursister oplyste, at alle, der endnu ikke havde været på sushi-kursus, havde mistet deres 314 kr., som kunne anmeldes i D’s konkursbo.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Flemming Pristed og Karin Sønderbæk – udtaler:

Uanset om D eller udbyderen af sushi-kurset må anses for at være klagerens egentlige aftalepart, finder vi, at klageren ikke kan gøre et krav gældende mod banken som kortudsteder i tilfælde af D’s konkurs hverken i henhold til lov om betalingstjenester § 74 eller på andet grundlag. Hvis udbyderen af sushi-kurset må anses som aftalepart, må klageren rette kravet mod denne, og hvis D må anses som aftalepart, finder vi ikke, at banken i henhold til lov om betalingstjenester § 74 som kortudsteder er forpligtet til at refundere betalingen. I disse tilfælde er klageren ikke dårligere stillet, end hvis hun i en fysisk handel havde indgået en aftale om kontant forudbetaling.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist – udtaler:

Klageren købte via internettet fire værdibeviser hos D. Værdibeviserne skulle give adgang til et sushi-kursus ved, at D overførte klagerens deltagelsesgebyr til udbyderen af sushi-kurset. D overførte ikke klagerens deltagelsesgebyr til udbyderen af sushi-kurset. Den manglende overførsel af deltagelsesgebyret betød, at klageren ikke kunne få adgang til at deltage i kurset som forudsat. Da der ikke foreligger nogen opfyldelsesforanstaltning fra D’s side, finder vi, at der er tale om ikke-levering af den bestilte vare, og at Nordea Bank derfor er forpligtet til straks at tilbageføre den omtvistede betaling i henhold til lov om betalingstjenester § 74, stk. 1, nr. 2.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Banken har oplyst, at klageren har mulighed for at få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt hun har et krav over for udbyderen af sushi-kurset ved at indgive en klage over denne til Forbrugerklagenævnet.

Klageren får ikke medhold i klagen.