Afgørelse

Spørgsmål om klage må betragtes som erhvervsmæssig

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelse af valutaswap-aftaler med Jyske Bank i 2007 og 2008 og spørgsmålet om klagen må betragtes som erhvervsmæssig.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er kunde i Jyske Bank, er landmand og driver en landbrugsvirksomhed inden for avl af slagtesvin. Ejendommen er på 325 ha jord og virksomheden har en årlig omsætning på 23,6 mio. kr. Ifølge CVR-registret beskæftiger klageren 2-4 ansatte i sin landbrugsvirksomhed.

Det fremgår af sagen, at klageren i forbindelse med sin landbrugsvirksomhed i hvert fald siden 2010 har haft realkreditlån for mere end 35 mio. kr.

På baggrund af møder med banken den 18. september 2007 og den 8. september 2008 indgik klageren i alt tre renteswap-aftaler med banken.

Banken har oplyst, at de af klagen omfattede renteswap-aftaler omfatter aftaler i DKK og EUR og omfatter beløb, der nominelt i alt overstiger modværdien af 30 mio. DKK.

Ifølge det oplyste var renteswapaftalerne ved en fejl blevet oprettet i klagerens CPR-nummer, hvorfor banken i august 2009 omlagde aftalerne til klagerens CVR-nr.

I et brev af 12. juni 2013 til klageren, beskrev et landbrugsrådgivningscenter en række problemer forbundet med klagerens renteswapaftaler, herunder at swapaftalernes variable rente og afdragsprofil ikke passer til rente- og afdragsprofilen på klagerens realkreditlån.

Banken har under sagen oplyst, at renteswapaftalernes markedsværdi i januar 2014 omregnet var negativ med samlet ca. 7,5 mio. kr.

Parterne er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at Ankenævnet udskiller spørgsmålet om Ankenævnets kompetence til at behandle klagen til særskilt behandling.

Parternes påstande

Den 23. december 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ankenævnet kan behandle sagen og at klageren er berettiget til at ophæve renteswapaftalerne, subsidiært at banken anerkender, at klageren ikke er banken noget beløb skyldigt i anledning af aftalerne.

Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, jf. vedtægterne § 2, stk. 2 og 3, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han driver en traditionel landbrugsvirksomhed inden for avl af slagtesvin, der drives ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

Han har ikke erfaring med investering i finansielle produkter.

Ved mødet den 18. september 2007 gennemgik bankens medarbejder et præsentationsmateriale og forsikrede ham om, at renteswaps var den mest fordelagtige måde at sikre renten på frem for at anvende lange obligationslån.

Han oplyste i den forbindelse, at han ikke havde erfaring og viden inden for investering i finansielle instrumenter, herunder valutaswaps og at han ikke ønskede at investere i valuta.

Hans økonomiske og regnskabsmæssige forhold blev ikke gennemgået eller drøftet i øvrigt, idet bankens medarbejder mente, at hans økonomi sagtens kunne bære en swap.

Det var på baggrund af bankens vedvarende pres og anprisninger, at han i september 2008 indgik yderligere renteswapaftaler.

Han blev ikke i forbindelse med indgåelsen af swapaftalerne informeret om de konsekvenser og risici, der var forbundet med investering i de pågældende swaps, ligesom banken undlod at afklare hans risikovillighed.

Renteswapaftalerne er risikofyldte, passer ikke til de underliggende realkreditlån, markedsværdien var negativ fra dag ét og aftalernes konveksitet betyder, at hans risiko for kurstab er større end muligheden for kursgevinst.

På baggrund af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 59/2013, som omhandlede mangelfuld rådgivning i forbindelse med aftaler om rente- og valutaswaps, må Ankenævnet anses som kompetent til at behandle nærværende sag.

På denne baggrund har forsikringsselskabet F ligeledes afvist at meddele tilsagn om retshjælpsforsikring i en lignende sag, der verserer ved Ankenævnet, med den begrundelse, at sagen først skal forelægges Ankenævnet.

Jyske Bank har anført, at klageren igennem en årrække har drevet erhvervsvirksomhed i form af betydelig og omfattende landbrugsvirksomhed.

Ifølge klagerens årsregnskab for 2012 havde klageren aktiver for mere end 75 mio. kr. og i budgettet for 2013 var der budgetteret med en omsætning på mere end 24 mio. kr.

Af ”Statistik 2012 svinekød”, som er fremlagt under sagen, fremgår det, at klageren tilhører den meget lille gruppe af landmænd, som driver særligt omfattende landbrugsvirksomhed, herunder svineproduktion, idet klageren i opgørelsen for 2012 tilhører en gruppe med ekstraordinært store bedrifter, som leverer mere end 20.000 slagtesvin årligt. Denne gruppe landmænd udgør 1,5 % af samtlige leverandører af slagtesvin.

De af klageren indgåede renteswap-aftaler er indgået som led i finansieringen af klagerens landbrugsvirksomhed og vedrører dennes gældsforhold.

Renteswap-aftalerne er ligeledes indgået i landbrugsvirksomhedens navn, ligesom aftalerne fremgår af virksomhedens årsregnskaber.

Renteswap-aftalerne er indgået i tilknytning til de underliggende realkreditlån i klagerens landbrugsejendomme. De underliggende realkreditlån er optaget med sikkerhed i klagerens landbrugsejendomme.

Klageren har igennem tiden indgået en række forskellige aftaler med banken om handel/køb af finansielle instrumenter tilknyttet klagerens landbrugsvirksomhed, herunder valutaswapforretninger, terminsforretninger og swaptionsaftaler.

Der er tale om et erhvervskundeforhold og klageren skal betragtes som erhvervsdrivende. Sagen adskiller sig i øvrigt væsentligt fra, hvad der sædvanligvis forekommer i et privat kundeforhold.

Klagen falder således udenfor Ankenævnets kompetence, hvorfor sagen bør afvises i henhold til vedtægterne § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, kan klager for erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager om privatkundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3.

Klageren er landmand og driver en landbrugsvirksomhed inden for avl af slagtesvin. Ejendommen er på 325 ha jord og virksomheden har en årlig omsætning på 23,6 mio. kr.

Klageren, der har realkreditlån for mere end 35 mio. kr., indgik i 2007 og 2008 tre renteswapaftaler med Jyske Bank i DKK og EUR ifølge det oplyste for beløb, der nominelt i alt overstiger modværdien af 30 mio. DKK.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at indgåelsen af renteswap-aftalerne havde en sådan forbindelse med klagerens erhvervsvirksomhed, der er af betydelig størrelse, at sagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. herved Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.