Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for banken efter den ene forældremyndighedshavers hævning på fællesbørns konti.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af klagerens tidligere ægtefælles hævning af indestående på døtres konti uden klagerens samtykke.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes tidligere ægtefælle K har fælles forældremyndighed over døtrene A og B.

A og B havde hver en konto i Nordea Bank.

Banken har oplyst, at forældrene mundtligt havde givet hinanden samtykke til at disponere hver for sig vedrørende A og B’s konti, hvilket de havde meddelt banken.

Nogle år efter parrets skilsmisse skiftede K pengeinstitut.

Den 23. januar 2009 modtog banken en overførselsanmodning fra K’s nye pengeinstitut vedrørende blandt andet A og B’s konti. Banken har oplyst, at anmodningen var underskrevet af K.

Den 29. januar 2009 flyttede K via netbank næsten hele indeståendet på A og B’s konti til sit nye pengeinstitut, så A og B herefter havde et indestående i banken på henholdsvis 2,30 kr. og 6,20 kr.

Den 19. februar 2009 opgjorde banken A og B’s konti og overførte de resterende beløb til K’s nye pengeinstitut.

Banken har efterfølgende tilbudt klageren at genoprette de to konti med de af 19. februar 2009 overførte beløb. Dette har klageren afvist.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. maj 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal tilbageføre halvdelen af det af K overførte indestående til de to konti.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at K flyttede A og B’s opsparinger uden hans samtykke.

Han anmodede efterfølgende K om at tilbageføre halvdelen af beløbene, da dette ca. svarer til beløb A og B har fået i gaver af ham. Dette afviste K imidlertid.

Ved hans henvendelse til banken fik han at vide, at han selv havde haft mulighed for at flytte midlerne fra banken, da de begge har beføjelse til at råde over kontiene.

Nordea Bank Danmark har anført, at den ene værge i henhold til værgemålslovens § 3, stk. 3, med virkning i forhold til tredjemand kan modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage, med mindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske.

Hverken klageren eller K havde meddelt banken, at den anden forældre ikke kunne modtage og kvittere for beløb i henhold til denne bestemmelse. Tværtimod havde forældrene meddelt, at de kunne disponere hver for sig.

K havde således legitimation til at foretage overførslerne den 29. januar 2009 uden forevisning af samtykke fra klageren. Banken var derfor ikke forpligtet til at tilbageføre disse overførsler.

Banken har alene begået fejl for så vidt angår flytningen af kontiene til K’s nye pengeinstitut med den saldo, der var pr. 19. februar 2009 efter K’s netbanksoverførsel. Klagerens ønske kan derfor ikke imødekommes.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren og K havde fælles forældremyndighed over A og B og var således i forening værger for A og B.

Det må lægges til grund, at klageren ikke overfor banken har anmeldt, at udbetalinger eller overførsler kun måtte ske med hans samtykke, samt at banken heller ikke i øvrigt var bekendt med forhold, som måtte gøre K’s overførsel af kontienes indestående betænkeligt. K har derfor med frigørende virkning for banken kunnet foretage overførslerne, jf. værgemålsloven § 3, stk. 3.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.