Inkasso.
| Sagsnummer: | 285 /1992 |
| Dato: | 05-02-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
|
| Ledetekst: | Inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren blev i juli 1990 skilt fra sin daværende ægtefælle. Klageren og ægtefællen havde med indklagedes Pandrup afdeling et engagement, som udover særlig indlånskonti bestod af forskellige lån og kreditter.
Ved skrivelse af 22. november 1990 fra ægtefællens advokat til indklagedes afdeling orienteredes om, at der var opnået enighed om bodelingsaftale, hvoraf kopi fremsendtes. Advokaten anførte, at parterne forudsatte, at de hver overtog de anførte respektive lån, samt at de blev frigjort for enhver hæftelse vedrørende de lån, som den anden part overtog. Afdelingen anmodedes derfor om at tiltræde bodelingsaftalen. Afdelingen besvarede henvendelsen i skrivelse af 26. november 1990 med, at man inden man tog stilling til opdelingen af gælden, ønskede at modtage budgetter, som viste begges fremtidige økonomiske situation.
Ved skrivelse af 14. februar 1991 til klageren meddelte afdelingen, at man efter modtagelse af budgetter samt afholdelse af møder ikke kunne acceptere bodelingen, for så vidt angik frigivelse af den gensidige personlige hæftelse overfor indklagede. I skrivelsen anførtes endvidere:
"Vi mener derfor, at samtlige aktiver i bodelingen må realiseres og afvikles på gælden. Dette er allerede gjort for så vidt angår sommerhuset og vi mener forretningen skal følge efter. De private boliger skal i første omgang holdes udenfor realisationen.
Når aktiverne er realiseret og afviklet på gælden må der nye forhandlinger til vedrørende deling af gælden set i forhold til hvad De (ægtefællen) fremtidig kan afvikle."
I skrivelse af 15. april 1991 til klageren anførte afdelingen:
"Vi vil fortsat anmode om at forretningen bliver lukket bedst og hurtigst muligt. Salg af varelager skal anvendes til inddækning af kreditorerne herunder banken.
Der vil fortsat være gensidig hæftelse af Dem og (ægtefællen) for det fælles engagement.
Når forretningen er afhændet og bankengagementet er blevet nedbragt, skal der træffes aftaler om hvorledes De og Deres tidligere hustru kan indbetale restengagementet til banken."
Den 11. september 1991 overgav afdelingen engagementet til inkasso. Ved skrivelse af 12. september 1991 fra indklagedes advokat til klageren anmodedes denne om at indbetale restgælden ifølge 3 konti ialt opgjort til 416.191,74 kr. tillige med inkassoomkostninger. Klageren protesterede i skrivelse af 2. oktober 1991 til indklagedes advokat og foreslog, at afdelingens bestyrer kontaktede klageren med henblik på en drøftelse af, hvorledes engagementet kunne afvikles.
Den 10. oktober 1991 udtog indklagedes advokat stævning mod klageren til betaling af 231.672,23 kr., som udgjorde saldoen af 10. september 1991 på klagerens og ægtefællens kassekredit. Den 14. april 1992 blev retssagen af retten i Brønderslev udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte sit krav som følge af, at sagen uadviseret er overgivet til inkasso.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ikke inden sagens overgivelse til inkasso har adviseret klageren herom. Klageren bør derfor ikke hæfte for de ved overgivelsen til inkasso påløbne ekstra omkostninger, som klageren anslår til ca. 100.000 kr. På bodelingstidspunktet var den omhandlede kassekredits saldo således 161.757,87 kr., sammenholdt med stævningsbeløbet på 231.672,23 kr. I indklagedes skrivelser af 14. februar og 15. april 1991 anførtes, at der skulle forhandles om en løsning, når forretningen var blevet afhændet. Efter modtagelsen af skrivelsen af 15. april 1991 afventede klageren afdelingens svar og den nævnte forhandling, men hørte intet før modtagelsen af inkassoskrivelsen. Efterfølgende er forretningen og dens varelager realiseret. Klageren finder ikke, at han i denne forbindelse har udvist passivitet overfor indklagede.
Indklagede har anført, at man fra april 1990 uden held havde søgt at finde en løsning vedrørende opdelingen af ægtefællernes gæld, ligesom man senest ved skrivelsen af 15. april 1991 havde meddelt, at man først efter en realisation af aktiverne kunne tage stilling til gældens opdeling. Efter den 15. april 1991 hørte indklagede ikke mere fra klageren, som i samme periode overførte sin lønkonto til andet pengeinstitut. Sagen blev herefter overgivet til inkasso, uanset at man ikke, hvad der er indklagedes normale praksis, havde adviseret skriftligt herom. Det måtte imidlertid stå klageren klart, at indklagede ikke i længden ville acceptere klagerens passivitet, og at indklagede derfor måtte overgive sagen til inkasso. Den manglende underretning har ikke haft reel betydning for sagen. Indklagede finder, at klageren har udvist passivitet, ligesom klageren under sagsforløbet har givet udtryk for, at det var indklagede, der måtte finde en løsning på klagerens økonomiske problemer. Først efter sagens overgivelse til inkasso reagerede klageren; sagens overgivelse til inkasso har alene betydet påløb af inkassoomkostninger for klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som sagen er oplyst, har klageren udvist en sådan passivitet over for indklagedes henvendelser, senest ved skrivelse af 15. april 1991, at der ikke er grundlag for at kritisere sagens overgivelse til inkasso. Der kan derfor ikke gives klageren medhold, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.