Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for forsinkelse ved kurssikring.

Sagsnummer: 97/2000
Dato: 04-07-2000
Ankenævn: Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar for forsinkelse ved kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne ved forsinkelse med kurssikring af et ejerskiftelån optaget ved klagernes køb af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Ved købsaftale af 21. maj 1999 købte klagerne af den ene klagers bror en fast ejendom til overtagelse 1. juli 1999. Af købesummen på 1.478.000 kr. skulle 1.068.000 kr. berigtiges ved optagelse af et 30-årigt kontantlån i Realkredit Danmark. Endvidere fremgik:

"Ejerskiftelånet optages i: sælgers navn

......

Ejerskiftelånet hjemtages af: Sælgers pengeinstitut

og provenuet tilfalder sælger.

Hvis køber efterfølgende ændrer den valgte finansiering til at være et obligationslån, skal køber omgående foretage kurssikring eller stille bankgaranti for lånets provenu."

Klagerne valgte at ændre ejerskiftelånet til et obligationslån.

Ved lånetilbud af 31. maj 1999 tilbød Realkredit Danmark et 30-årigt 6% obligationslån på 1.202.000 kr. Tilbudskursen var 97,20.

Den ved handlen medvirkende ejendomsmægler telefaxede den 4. juni 1999 lånetilbud fra Realkredit Danmark til indklagedes Køge afdeling, der er klagernes pengeinstitut. Af ejendomsmæglerens skrivelse fremgår, at fremsendelsen skete i henhold til forudgående telefonsamtale, ligesom mægleren kunne "bekræfte, at De forestår kurssikring af lånet i henhold til aftale med Deres kunder og sælgers pengeinstitut ......".

Ved skrivelse af 4. juni 1999 til klagerne fremsendte indklagede kopi af lånetilbudet. Indklagede anmodede samtidig klagerne om at "kontakte os så vi snarest muligt kan få talt om kurssikring af lånet."

Klagerne har anført, at den ene af dem mandag den 7. juni 1999 kontaktede indklagede telefonisk og meddelte, at der skulle kurssikres her og nu. Indklagede bestrider dette.

Ved skrivelse af 14. juni 1999 anmodede indklagede klagerne om at rette henvendelse som følge af, at man ikke havde hørt fra klagerne vedrørende kurssikring af ejerskiftelånet. Indklagede har anført, at man samme dag efter afsendelsen telefonisk blev anmodet om at foretage kurssikring, hvilket herefter aftaltes med sælgers pengeinstitut. Kurssikring skete samme dag til kurs 95,092 med afvikling 1. juli 1999.

Ved skrivelse af 30. august 1999 rettede klagerne henvendelse til indklagede vedrørende ekspeditionen af kurssikringen. Klagerne anførte, at indklagedes medarbejder burde have kontaktet dem telefonisk fredag den 4. juni 1999 med henblik på at indgå aftale s.d. om kurssikring, og at der i hvert fald burde have været kurssikret den 7. juni i overensstemmelse med deres telefoniske instruks denne dag. Klagerne beregnede deres tab som følge af den sene kurssikring til 25.338,16 kr.

I indklagedes Roskilde afdelings svar af 8. september 1999 kommenteres klagernes henvisning til en telefonsamtale den 7. juni 1999 ikke. Afdelingen anfører, at man "i forbindelse med jeres ønske om indgåelse af kurskontrakt" havde haft kontakt med sælgers bank, men at sælger ifølge dennes oplysninger havde været på ferie. Da klagerne vendte tilbage den 14. juni 1999, havde indklagede igen taget kontakt til sælgers bank. Indklagede afviste at være erstatningsansvarlig. "For at skabe overblik i sagen" nævnte indklagede, at kurstabet ved kurssikring den 14. juni i stedet for den 7. juni var 0,458 kurspoint svarende til 5.505,16 kr. Skrivelsen er medunderskrevet af indklagedes sagsbehandler.

Indklagede har om kursudviklingen i den obligationsserie, hvor lånet udbetaltes oplyst:

"Dato Kurs Effr 04.06.99 96,25 6,53 07.06.99 96,05 6,55 08.06.99 96,40 6,52 09.06.99 96,30 6,51 10.06.99 95,75 6,58 11.06.99 95,65 6,62 14.06.99 95,40 6,62 15.06.99 95,60 6,59"

Parternes påstande.

Klagerne har den 2. marts 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 25.338,16 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af det faktiske tab.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagedes rådgivning vedrørende kurssikring var utilstrækkelig. Indklagede burde have rådgivet med hensyn til, hvornår og hvor meget det haster at kurssikre samt risikoen ved at undlade at kurssikre omgående.

Mandag den 7. juni 1999 meddelte de indklagedes medarbejder, at der skulle kurssikres straks, således som også ejendomsmægleren havde anmodet om. Såfremt dette ikke kunne ske, burde medarbejderen have oplyst, at kurssikring kunne ske ved telefonisk henvendelse til Realkredit Danmark.

I indklagedes skrivelse af 4. juni 1999 burde man have præciseret, at kurssikring var vigtig som følge af, at kurserne var ustabile, hvilket kunne betyde større omkostninger for dem.

Indklagede har anført, at man den 4. juni 1999, hvor man modtog lånetilbud fra ejendomsmægleren, straks skriftligt anmodede klagerne om at rette henvendelse for at drøfte kurssikring. Da dette ikke skete, rykkede man ved skrivelse af 14. s.m.

Den 4. juni eller i hvert fald senest den 7. juni kontaktede indklagede sælgers pengeinstitut for at undersøge om sælger havde taget skridt til at kurssikre.

Kurssikringen skulle ske gennem sælgers pengeinstitut og ikke gennem indklagede. Det blev ikke før den 14. juni 1999 aftalt med klagerne, at der skulle ske kurssikring.

På det pågældende tidspunkt var der ikke en kursudvikling, som burde have bevirket, at indklagede handlede anderledes end sket.

Kurssikring kunne tidligst være sket den 7. juni 1999. Denne dag ville der kunne være kurssikret til kurs 95,55. Den faktiske kurssikring blev aftalt til kurs 95,092 svarende til en difference på 0,458 kurspoint eller 5.505,16 kr. Klagernes tab overstiger derfor ikke dette beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende lægger Ankenævnet i overensstemmelse med klagernes forklaring til grund, at den ene af klagerne efter modtagelsen af indklagedes skrivelse af 4. juni 1999 telefonerede til indklagedes medarbejder den 7. juni 1999 og anmodede medarbejderen om straks at foranledige ejerskiftelånet kurssikret. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på indholdet af indklagedes skrivelse af 8. september 1999.

Det må herefter lægges til grund, at indklagede burde have foranlediget ejerskiftelånet kurssikret den 7. juni 1999. Klagernes tab som følge af, at dette ikke skete, må i overensstemmelse med den af indklagede foretagne beregning antages at udgøre 5.505,16 kr. Klagernes påstand tages herefter til følge med dette beløb med renter som nedenfor bestemt.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger til klagerne betale 5.505,16 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 2. marts 2000. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.