Tvist om indskud på private ratepensioner efter kontohavernes fyldte 60. år.
| Sagsnummer: | 1 /2008 |
| Dato: | 26-06-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Ratepension - skattemæssige forhold
|
| Ledetekst: | Tvist om indskud på private ratepensioner efter kontohavernes fyldte 60. år. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, i hvilket omfang klagerne i 2007, hvor de var fyldt 60 år, kunne foretage indskud på deres private ratepensioner i Danske Bank.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1942 og 1944.
Den 10. september 1993 oprettede H en ratepensionsopsparing (konto nr. -823) i Danske Bank med et engangsindskud på 12.934 kr. Udbetalingerne skulle begynde den 18. juni 2004.
Den 30. december 1993 oprettede M en ratepensionsopsparing (konto nr. -514) i Danske Bank med et engangsindskud på 30.000 kr. Udbetalingerne skulle begynde den 1. januar 2003.
H havde en arbejdsgiveradministreret ratepensionsopspring, som med virkning fra den 1. september 2002 blev ændret til en privat ordning i Danske Bank (konto nr. -195). Den oprindelige aftale er bortkommet. Ifølge ratepensionsaftale af 26. september 2002 skulle udbetalingerne begynde den 1. januar 2005. Vedrørende indbetalinger fremgik: "Der foretages ikke indbetaling på denne aftale."
Da M i 2002 fyldte 60 år, havde hans ratepension en værdi på 11.315,30 kr.
Da H i 2004 fyldte 60 år, havde hendes ratepensioner en værdi på henholdsvis 20.870,80 kr. (-823) og 4.850,07 kr. (-195).
Den 4. december 2007 sendte banken en ny aftale for hver ratepension. Ifølge aftalerne skulle udbetalingerne begynde den 1. januar 2010. Vedrørende indbetaling fremgik: "Der foretages ikke indbetaling på denne aftale." På side 3 i aftalerne er der anført oplysninger om beskatningsregler for ratepensioner, herunder om opfyldningsfradraget, der i 2007 var på 43.100 kr.
Den 21. december 2007 sendte M følgende besked pr. e-mail til banken:
"...
Jeg skal have overført 43.100 kr., på både [H's] og min ratepension, og hvis du vil være så venlig at e-maile kvitteringen til os. Tak.
…"
Den 27. december 2007 sendte banken en ny aftale for hver ratepension. På M's ratepension skulle der den 27. december 2007 indskydes 5.657 kr. På H's ratepensioner skulle der indskydes henholdsvis 10.435,40 kr. (-823) og 2.425 kr. (-195). Beløbene svarede til halvdelen af ordningernes værdi ved klagernes fyldte 60. år.
Den 28. december 2007 blev indskuddene overført til ratepensionerne.
Klagerne protesterede over indskuddenes størrelse og gjorde gældende, at de var berettiget til at indskyde 43.100 kr., svarende til opfyldningsfradraget i 2007, på hver ratepension, hvilket deres revisor havde bekræftet.
Banken fastholdt, at indskuddene ikke kunne overstige de beløb, der var overført, og tilbød at kontakte klagernes revisor. Banken har anført, at man efterfølgende drøftede reglerne for indbetaling efter det fyldte 60. år med såvel M som klagernes revisor uden at nå til enighed.
Af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 1. og 3. pkt. fremgår:
"Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende konto ikke er indtrådt. … Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. …"
Klagerne har anført, at der i december 2007 opstod problemer med hensyn til deres tilslutning til bankens netbank. En medarbejder i bankens hjælpelinje slettede i den forbindelse alt på deres computer. Banken lovede at kontakte Microsoft, som de imidlertid ventede forgæves på i to dage. Via et familiemedlem fik de kontakt til en person, der arbejder med edb. Den pågældende brugte en hel dag på at geninstallere alt på deres computer, hvilket de betalte ham 800 kr. for.
Banken har anført, at klagerne den 21. december 2007 ringede til bankens Kundesupport afdeling, idet deres netbank ikke fungerede. Ved en fejl fik en medarbejder i Kundesupport slettet nogle genveje på klagernes computer. Genvejene kunne desværre ikke gendannes. Det blev aftalt, at man ville forsøge at få Microsoft til at kontakte klagerne. Microsoft kontaktede imidlertid ikke klagerne som aftalt.
Parternes påstande.
Den 4. januar 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at Danske Bank uberettiget afskar dem fra at indskyde 43.100 kr. på hver af de tre ratepensioner i 2007. De blev herved afskåret fra at opnå skattemæssigt fradrag for de ønskede indbetalinger, og banken bør erstatte deres tab som følge heraf. Banken bør endvidere betale erstatning for omkostninger og ulempe i forbindelse med, at alt på deres computer blev slettet.
I begyndelsen af december 2007 henvendte de sig til banken, idet de ønskede dels at udnytte opfyldningsfradraget, dels at ændre udbetalingstidspunktet på deres ratepensioner. De underskrev aftalerne af 4. december 2007, som de opfattede som dokumentation for, at udbetalingstidspunktet var ændret, og at de ville blive kontaktet vedrørende indskuddene, jf. aftalernes side 3 om opfyldningsfradraget. Da de ikke modtog nogen henvendelse fra banken, sendte de faxen af 21. december 2007. Den medarbejder, som de havde indgået aftalen med, ringede og oplyste, at han ville sætte en anden medarbejder til at ekspedere sagen, da han ikke var "så meget inde i det med pensioner".
De var berettiget til at foretage indbetalinger svarende til opfyldningsfradraget på deres eksisterende ordninger, hvilket deres revisor har bekræftet. Banken er i en vildfarelse med hensyn til fortolkning af reglen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 3. punktum. Denne bestemmelse har alene betydning for oprettelse af ratepensioner efter det 60. år - men ikke for allerede oprettede og eksisterende ordninger.
De gav gennem hele forløbet udtryk for både vilje og evne til at indskyde beløb svarende til opfyldningsfradraget på ratepensionerne, uden at dette gav anledning til bemærkninger fra bankens side. Først lige inden indbetalingerne skulle finde sted, skiftede banken holdning og stoppede indskuddene.
På baggrund af bankens fortolkning af reglerne burde banken have taget kontakt til dem før de fyldte 60 år med henblik på at tilrettelægge fremtidige indbetalinger.
Danske Bank har anført, at ratepensionsaftalerne ikke indeholdt aftale om løbende indskud eller indskud efter det 60. år. Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 3. punktum kunne klagerne derfor kun indskyde beløb svarende til halvdelen af ordningernes værdi ved det fyldte 60. år.
Banken er forpligtet til at overholde gældende lovgivning, og det var derfor berettiget at afvise klagernes ønske om at indskyde større beløb på ratepensionerne.
Aftalerne af 4. december 2007 vedrørte alene ændring af udbetalingstidspunktet. Der blev ikke i den forbindelse drøftet yderligere indskud på ordningerne. Muligheden for yderligere indskud blev først drøftet med klagerne ved deres henvendelse herom i slutningen af december 2007.
Opfyldningsfradraget på 43.100 kr. i 2007 gælder pr. person og ikke pr. ratepensionsordning. Uanset fortolkningen af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, kunne klagerne ikke have opnået skattemæssigt fradrag for 3 x 43.100 kr. i indkomståret 2007.
Klagerne blev ikke kontaktet for en drøftelse af ratepensionsaftalerne forud for deres fyldte 60. år. Aftalerne blev indgået i 1993 og 1995, og det påhvilede ikke banken løbende at rådgive klagerne om allerede indgåede aftaler.
Klagerne blev løbende orienteret om Kundesupports forsøg på at få kontakt til Microsoft i forbindelse med computerproblemerne. Microsoft har nu afhjulpet de problemer ved klagernes computer, som var forårsaget af banken. Det bestrides, at banken har foretaget handlinger, der kan have slettet alt på klagernes computer. Der er ikke den fornødne årsagssammenhæng mellem de slettede genveje og klagernes udgifter til bistand. Klagernes krav er delvist et krav om torterstatning for ikke økonomisk skade.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det forhold, at Danske Bank undlod at kontakte klagerne før deres fyldte 60. år med henblik på at få afklaret, hvorledes der skulle forholdes med hensyn til eventuelle fremtidige indbetalinger på ratepensionerne, kan ikke medføre erstatningsansvar for banken.
Det må i overensstemmelse med det, som er anført af Danske Bank, lægges til grund, at klagernes mulighed for i december 2007 at foretage indskud på deres ratepensioner i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, var begrænset til halvdelen af ordningernes værdi ved deres fyldte 60. år. Det bemærkes herved, at bestemmelsen må forstås således, at den også omfatter tillæg til bestående ratepensionsaftaler. Ankenævnet finder derfor, at Danske Bank var berettiget til at afvise indskud, der oversteg de beløb, der fremgik af aftalerne af 27. december 2007. Dette gælder, selv om banken i begyndelsen af december 2007 måtte have bibragt klagerne en fejlagtig forventning om, at de kunne indskyde 43.100 kr. på hver ratepension.
Det må anses for uafklaret, om den fejl, som bankens Kundesupport afdeling begik i forbindelse med klagernes netbankproblemer, helt eller delvist var årsag til den fejl, der opstod på klagernes computer, og som medførte, at de måtte betale 800 kr. for bistand. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til dette spørgsmål ville kræve en bevisførelse, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge af det anførte
Klagen vedrørende størrelsen af de indskud, som i december 2007 kunne foretages på klagernes ratepensioner, tages ikke til følge. Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende den fejl, som opstod på klagernes computer.