Indsigelse om mangelfuld rådgivning og krav om erstatning for tab ved investering i Nordea Bull DAX 15 certifikater og i Nordea Bull EURSTX 15 certifikater.
| Sagsnummer: | 362/2016 |
| Dato: | 27-09-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning og krav om erstatning for tab ved investering i Nordea Bull DAX 15 certifikater og i Nordea Bull EURSTX 15 certifikater. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning og krav om erstatning for tab ved investering i Nordea Bull DAX 15 certifikater og i Nordea Bull EUR- STX 15 certifikater.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank og havde handlet værdipapirer igennem banken i mange år.
Af en risikoprofil fra september 2014 udarbejdet af banken i samarbejde med klageren fremgik blandt andet:
”… Vi vurderer, at du har en Middel risikoevne og en høj risikovillighed. Sydbanks investeringsafdeling tager udgangspunkt i din samlede risikoprofil, der vurderes at være: Vækstorienteret.
Du har en forholdsvis høj tolerence overfor risiko. Du har fokus på, at et højt langsigtet afkast kræver investeringer i risikofyldte aktiver. Der kan forekomme forholdsvis store udsving i værdien af din investering fra år til år. Det kan betyde relativt store tab i enkelte år, og at investeringen er faldet en del, hvis du pludselig måtte få brug for pengene.”
Mandag den 7. november 2016 kl. 08:08 ringede klageren (K) til sin rådgiver, R, i banken. Banken har fremlagt en afskrift af telefonsamtalen, der varede ca. 36 minutter. Heraf fremgik blandt andet:
”…
K Æh, hvordan æhhhhhhh, hvad tror du sådan personligt, eller hvordan tror i med markederne, hvis nu Hillary hun forhåbentlig vinder
R Jamen hvis Hillary hun vinder, så bli’r det nok mere eller mindre business as usual, lige et lettelsens suk, og så tror jeg især at emerging market aktier vil profitere af det
…
K Ja…..såh….men æhhhh nej, det, jeg har overvejet meget de dér certifikater, øh, det må jeg indrømme, æhh også fordi jeg syns, jeg syns at det her, det er…. altså for mig da…jeg har, jeg er 90 procent, nej det er jeg ik engang, jeg er 95 procent sikker på det bliver Hillary. Så……
R Jamen, la’ vær med at sats alt på den hest, fordi det ka’ godt gå hen og bli’ Trump. Jeg snakkede med, eller ik snakkede med, jeg har hørt flere udtale sig, som faktisk siger, at de er overbeviste om, at det bliver Trump. Simpelthen fordi, at nu vil amerikanerne prøve noget nyt. Altså så en tåbe eller tumpe, lad så det være, det tror jeg amerikanerne ser lidt over med, eller bærer lidt over med. Så jeg er ikke så 100 procent sikker. Jeg tror også det bliver Clinton, hun er også favorit, men jeg vil bestemt ikke afvise det bliver Trump, og jeg kan ikke…. anbefale, at man satser alt på det bliver Hillary. Det kan jeg ikke.
K Nej nej, men det er heller ikke sats alt, men jojo, men jeg er jo som jeg er, og når jeg så’n ligesom…. ka’ du følge mig, jeg ser det som en lotteriseddel med 90 procent chance for at den går den gode vej. Jeg ved godt, at går det den anden vej så…, så i stedet for at vinde lidt, så taber man, så taber man de penge jeg sætter ind..
R Jo jo, altså heldigvis er det jo også sådan, du bestemmer jo selv.
…
K Lad os nu sige at jeg binder 1 million i det hér, det ved jeg godt, at bliver det Trump, så, så’ den væk den æh million inden jeg når at blinke med øjnene. Det ved jeg godt. Men det, men det jeg ligesom mener fordi, la os nu sige, fordi jeg overvejede faktisk at gøre det i fredags men
R Ja
K Det sku jeg faktisk så ha’ gjort, så, altså nu vender markedet, men jeg havde sådan på fornemmelsen at, at, at, at tallene begynder at rette sig. Og det tror jeg stadig væk på, jeg tror stadigvæk på hun vinder med… at der er 10 i forskel og det… altså når valget er over, det tror jeg. Men det er så min mening men æhhhh
R Jeg håber du får ret.
…
R Jamen, la, lad os håbe det, jeg, jeg, jeg…. tør ik selv at tro på at vi skal markant op, hvis det bliver Hillary. Jeg tror vi skal lidt op.
K Jaja, men det jeg mener med det, nu er det jo sådan certifikater der er gearede lidt, ik også, det’ ik bar…. hvis du skal se det fra min side af… jeg ved godt, og vente til valget er overstået om 2 dage, så er man også sikker, men så er.., så er markedet måske steget 3 procent i forhold til nu, ikke også, eller 4
R Jojo, jojojo. Det har du ret i. Altså hvis det er sådan, du, du vil all-in på, at det bliver Hillary, og du vil gerne, æhhh ha nogen værdipapirer med, med stigningspotentiale, hvis din forventning holder stik, så er det certifikater du skal ind og kigge på.
K Ja, ja, jeg ved, jeg er, altså jeg forstår godt at æh, fx hvis jeg køber dem der M15 ik også, så er det 7 procent, så er pengene væk, ik også.
R Jo
…
K Ja. Hvem, hvem ved meget om det dér certifikater dér, hvis jeg lige skal snakke det ordentligt igennem. Ved du meget om det, eller har I nogen der ved….
R Ja… jeg ved meget om det.
K Så, du ved meget om det.
R Ja, det gør jeg.
…
R Hvad er det for én helt konkret du gerne vil ind i?
K Jamen nu har jeg kigget, nu har jeg læst lidt om det her i weekenden og faktisk brugt meget tid på det ik også, og det var netop fordi den dér effekt jeg går efter… jeg ved godt det er lidt gambling og lidt men..
R Jojo men det bestemmer du jo selv. Så jeg kan godt fornemme du ved godt hvad det drejer sig om, og du ved godt du risikerer at miste, faktisk hvis du vil, især hvis du køber dem med rigtig høj gearing, kan du hurtigt komme ud af den. Fordi det er jo sådan, hvis den, hvis den ændrer sig med 50 procent, så bliver den jo lukket. Indenfor en dag.
K Jaja, jamen det… hvis det er 15, så er det jo kun 7 procent ik, så…
R Jo
K Så vil det sige den kun skal flytte sig tre en halv så….
R Ja, korrekt
K Og så, hvad gør den så, så bliver den lukket eller hvad?
R Ja. Og så får du selvfølgelig penge tilbage.
K Så bliver den lukket helt ned så eller hva?
R Ja. Fordi der er nogle klare regler hvis sådan et certifikat flytter sig med 50 procent, så bliver den lukket.
K Og…. så får man ik den kurs hvad den lå til?
R Jojo, du får den kurs, den bliver lukket på.
K Nå OK. OK. Så…. Jamen jeg har kigget på…..der er én der hedder DAX 15 ik også.
R Jo, det er dér. Og der er også én der hedder OMX, altså det svenske marked. Men jeg vil helst handle på DAXen, fordi det er den mest likvide af dem
K Er det nemmest at komme af med, eller hvad?
R Ja det der markedet er mest likvidt.
K Ja…. Og hvorfor har man den anden, den svenske dér…den…?
R Jamen der er jo mange…, der er da investorer som synes de vil hellere kigge på svenske aktier. Det er jo… altså Nordea er jo en svensk bank, der er mange der mener vi kender det svenske marked langt, langt bedre end vi kender DAXen.
K Nå OK. og hvad med den EURO Stock? Den, den har de også i 15 kan jeg se.
R Ja
K …fordi det er jo hele Europa, er det ik det?
R Nej EURO Stocks, jeg tror det… æh..hvis det er den jeg tænker på, så er det 500 æhhhh af de største europæiske aktier. Lad mig nu lige se, hvad der er bench mark her… nej det er 50, det er de 50 største aktier den.. det underliggende aktieindex, den der hedder EURO Stocks 50.
K Ja
R Og som også står, der her i æh den her, hvis underliggende aktiv falder med mere end 6,67 procent i forhold til, til handelsdagens referencekurs, så lukker certifikatet. Så bliver den solgt på det niveau. Og så, hvis så altså tingene de bare kører helt som de skal æhhhhh og, og markedet er likvidt, jamen så har du tabt 50 procent af det du investerede for.
K Øhhhhhhh, jamen 6 komma et eller andet, det burde jo være det hele jeg har tabt så, hvis det er gange 15, ik?
R Jo…..det er rigtigt. Så hvis du ellers lige… uden jeg dog har nærlæst det her certifikat, så….altså detttttt…., NORMALT vil den altså blive lukket når det er faldet med de der 3,3 – det kan jeg ikke lige se her, men sådan er det……… certifikaterne lukker, når halvdelen er tabt…..
K Og…….ja og….
R Men, men du ka…. der er jo ingen garanti, det kan være på et tidspunkt hvor markedet er illikvidt, så det giver ingen garanti. Altså du, du ved med 100 procent sikkerhed du kan aldrig nogen sinde tabe mere end det du investerer.
K Nejnej…nejnej… og ja og du mener de lukker, om det, om det stiger med 3 en halv eller falder med 3 en halv, så lukker det
R Ja
K For dén dag og så…
R Og så starter den forfra næste dag.
K Ja, ja eller så skal man ind og købe den igen, eller
R Ja, ja det er korrekt
…
R Jeg….synes du satser helt vildt, men du bestemmer det selv. Hvor meget vil du handle for i hver?
K Mmmmmm jamen jeg har egentlig forestillet mig, jeg har skrevet 600.000 på hver hér.
R Ja, det svarer jo så til dét, at æhhh, så er du jo voldsomt inde. Hvis du siger 600, så det gange med 15, så svarer det til, så køber du jo for 9 millioner i hvert af de her ting.
K Jaja, det kan, det kan koste mig 1,2 millioner…
R Ja, det kan det.
…
R Jamen jeg synes jo du satser helt vildt. Du kender min holdning til det, men det er din’ midler og du bestemmer selv. Du kan lynhurtigt ha tabt det hele, lynhurtigt.
K Jaja, de der 1,2 millioner de….
R Ja
K … de ka være væk
R Det kan de.
K Det er vi enige om. Det er vi enige om.
R Ja
K Men, men det giver altså også godt, hvis det går godt.
R Det’ rigtigt. Det er en lodseddel.
K Det er en lodseddel, ja. Og det er også det jeg siger, jeg har aldrig gjort det før, jeg kommer nok aldrig til at gøre det igen, men jeg synes bare der er rigtig, rigtig gode chancer den her gang. Det er derfor jeg gør’ et.
…
R Så 600.000 Bull 15 i EURO Stocks og DAX, og 500.000 i æhhh C20 Bull 2.
K Ja
R Jamen [klagerens navn], jeg køber det til dig og så krydser jeg fingre og håber det bedste for dig. Men du er ude i et kæmpesats.
K Jaja, med de 1,2 er jeg i hvert fald, det er vi enige om.
R Ja
K Så…..æh…..
R Jamen jeg æh…. går i gang med at kigge på det.
K Jeg ved godt det kan koste halvanden to millioner i alt
R Ja
K …hvis det bliver Trump.
R Ja, du … ja plus du så samtidig taber på de andre ting du har.
K Jaja, det er også det jeg siger, 2 millioner…
R Ja
K Så… så men jeg har jo sådan en plan for, hvis det bliver ham, så sælger jeg, sælger hele lortet og så ta det med et smil..
….”
Af fondsafregninger af 7. november 2016 fremgik, at klageren kl. 09:03 købte 3.600 stk. Nordea Bull DAX 15 certifikater til kurs 165,45 for i alt 597.853, 58 kr. incl. kurtage og kl. 09:04 købte 3.650 stk. Nordea Bull EURSTX 15 certifikater til kurs 163,60 for i alt 599.379,28 kr. incl. kurtage.
Endvidere købte klageren den 7. november 2016 for ca. 500.000 kr. Nordea Bull OMX C20 2 certifikater, der havde en gearing på 2 gange.
Onsdag den 9. november 2016 kl. 08:44 ringede R til klageren. Banken har fremlagt en afskrift af telefonsamtalen. Heraf fremgik blandt andet:
”…
R Trump han vinder.
K Nå det gør han?
R Ja, det gør han.
K Hold da kæft, det er godt nok uhyggeligt
R Ja, ja…lige et øjeblik [klagerens navn]. Ja, og nu må vi så se, hvad der sker. Altså markederne falder ikke så meget som frygtet. Men de falder. Den tyske Dax er nede med 4 procent.
K OK
R Og du ved ik’også, den falder med 6,67 procent på dagen i dag, så er du helt ude af dine certifikater.
K Jamen det var det du sagde den ikke kunne. Den kunne max falde 3 på en dag, sagde du.
R Nej, det kan den ikke. Altså det, det troede jeg det også gjaldt på de her certifikater, men det er ikke tilfældet. De her, der er ingen stop og ud undervejs, det kan slet ikke administreres med 15 gange gearing.
K Nå for fanden. Du sagde bare, at..
R Jamen altså du ka komme af med dem nu. Altså jeg kan sælge dem, med hvor du taber 50 procent. Ligesåsnart markedet åbner, hvis det er dét du vil. Det kan vi gøre.
K Er det ikke det vi gør, synes du?
R Jamen jeg synes at man må sige det var ……, så æh æh så får du dem solgt, det synes jeg.
K Ja ik også, fordi vi er jo ik vi er jo ik herre over hvor det ender henne det her..
R Nej, det er vi ikke.
…
R Jamen altså man taler jo om, at han, der, alle de rabiate ting han har talt om, æh, dem kan han jo ik’ få gennemført…..
K Nej….
R Ik’ få bygget dem mur til Mexico. Jeg tror også han får meget svært ved at stoppe alle de frihandelsaftaler, som USA har indgået. Fordi han kan ik få flertal for det.
K Nej…. Æh….Jamen jamen jeg har også lige forberedt mig her, hvis det var, det gjorde jeg sådan set i går..
R Ja
K …har en plan. Har du noget at skrive på, sådan lige..
R Ja, det har jeg.
K Vi er enige om, æh….. Det jeg sådan regner med er, at æh…..at man sku sælge ik æh… det var…. æh… det var ’hvertfald de der 2 gange 15 gearing dér..
R Ja, lige præcis.
…”
Af fondsnotaer af 9. november 2016 fremgik, at klageren kl. 09:02 solgte 3.600 stk. Nordea Bull DAX 15 certifikater til kurs 106,70 for i alt 382.679,55 kr. incl. kurtage og kl. 09:05 solgte 3.650 stk. Nordea Bull EURSTX 15 certifikater til kurs 103,863 for i alt 377.678,33 kr. incl. kurtage.
Samme dag kl. 09:14 ringede R på ny til klageren. Banken har fremlagt en afskrift af telefonsamtalen. Heraf fremgik blandt andet:
”…
R Nej men det gik jo ik så slemt som frygtet altså. Du købt på 165,45
K Jah…
R og du solgte dem på 106,70, så du har ik engang tabt halvdelen.
K Det’ fantastisk….
R ….det’ slemt nok, det’ slet ik’ det, og dine æh, dine… Eurostocks dem købte du på 163 60, dem har du solgt på 103,86.
K Nå…..det’ fin
…”
Klageren valgte at beholde sine certifikater i Nordea OMX C20 Bull 2, idet det på grund af udbud og efterspørgsel i markedet ikke var muligt at sælge dem samtidig med de øvrige to typer af certifikater. Certifikaterne i Nordea OMX C20 Bull 2 er ikke omfattet af klagen.
Parternes påstande
Den 23. november 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte hans tab ved investering i Nordea Bull DAX 15 certifikater og i Nordea Bull EURSTX 15 certifikater i november 2016.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i telefonsamtalen med banken den 7. november 2016, forinden han købte Nordea Bull certifikaterne, bad om at tale med den i banken, der vidste mest om disse certifikater, da han aldrig før havde handlet sådanne certifikater.
R oplyste, at han vidste alt om disse certifikater.
Under telefonsamtalen med R den 7. november 2016 drøftede de, at der var høj risiko ved certifikaterne. R oplyste imidlertid, at certifikaterne maksimalt ville kunne tabe 50 % af værdien på en dag, og så ville de blive lukket. Denne oplysning brugte han til at vurdere risikoen. Han gik således ud fra, at certifikaterne maksimalt kunne tabe 50 % på en dag, og at der så var mulighed for, at de rettede sig efter den første dag. Oplysningen havde stor betydning for, hvor meget han turde investere. Han købte for ca. 600.000 kr. af hver af de tre certifikater, det vil sige i alt for ca. 1,8 mio. kr.
Den 9. november 2016 om morgenen inden markederne åbnede, ringede R til ham og fortalte, at valget i USA ikke var gået som forventet, og at aktierne ville falde voldsomt. Hans kommentar hertil var, at de to typer af certifikater med en gearing på 15 gange, som han havde købt, jo ville blive lukket ned, hvis de faldt med 50 %. R oplyste imidlertid, at det ikke var rigtigt, og at der ikke var ”stop” på disse certifikater.
Der var tale om, at han fik en forkert rådgivning forinden købet af Nordea certifikaterne, og at han købte de to typer af certifikater med en gearing på 15 gange uden at forstå, hvordan de fungerede og dermed på et forkert grundlag.
R mente, at han skulle sælge med det samme, lige når markedet åbnede. Han mente selv, at han skulle vente, til panikken var ovre. Han anførte, at det ville være dumt at sælge i panikken, også kaldet ”tossetimen”, men R pressede og overtalte ham til at sælge i panikken lige, da markedet åbnede, på trods af at han tydeligt ikke var enig i beslutningen. R havde aldrig før ringet til ham før markederne åbnede for at diskutere et køb eller salg. Der må have været tale om, at R vidste, at han havde fejlinformeret ham, og at han kunne risikere at miste 100 % på investeringerne og ikke 50 %, som R forklarede ved købet.
Han var i chok, meget forvirret og ikke i stand til at tænke klart efter den nye oplysning om, at der ikke var et stop på certifikaterne ved 50 %. Han følte sig presset til at sælge, da det var en helt ny oplysning, og dermed en helt ny situation. Han ville normalt ikke have solgt i panik.
De 1,2 mio.kr. – 2 mio. kr., som han nævnte som et muligt tab, var et tab på alle hans aktier i banken og ikke kun på certifikaterne.
Det af banken anførte om, at hvis han var kommet ud af investeringen på grund af et vilkår i certifikatet om eksekvering af stop loss, når halvdelen af det investerede beløb var tabt, så ville hans tab have været betydeligt højere end det tab, som han endte med at realisere, er ikke relevant.
Havde oplysningen om, at der havde været et stop på certifikaterne ved 50 % været korrekt, havde der været ro på, idet han maksimalt kunne miste 50 %. Han ville i så fald have ventet med at sælge for at se, om certifikaterne rettede sig, hvilket netop var det, der skete. Dette havde betydet, at havde fået en meget stor gevinst, idet certifikaterne begyndte at stige senere på dagen den 9. november 2016, og de fortsatte med at stige de næste to dage.
Sydbank har anført, at klageren var en særdeles erfaren investor med en høj risikovillighed, der tidligere havde foretaget mange investeringer, herunder investeringer som ikke var blevet anbefalet af banken, men som han selv havde undersøgt og derefter kontaktet banken for, at den skulle gennemføre handlerne.
Købet af de i sagen omhandlede certifikater med en gearing på 15 gange skete ligeledes på klagerens eget initiativ. Klageren havde selv undersøgt certifikaterne, inden han kontaktede banken, og det var klageren selv, der anmodede banken om at købe certifikaterne.
Klageren var bekendt med risikoen for store tab ved risikofyldte investeringer, og han havde tidligere haft tab, også større tab.
Som det fremgår af afskrifterne af telefonsamtalerne, var klageren bekendt med risikoen for store tab forbundet med købet af certifikaterne, herunder at han ved investeringen i de to typer af certifikater med en gearing på 15 gange risikerede at tabe 1,2 mio. kr., hvilket han accepterede.
Det fremgår endvidere af afskrifterne af telefonsamtalerne, at banken kraftigt frarådede ham at købe certifikaterne, idet han efter bankens opfattelse påtog sig en alt for stor risiko.
Under telefonsamtalen den 7. november 2016 oplyste R klageren om, at der i nogle certifikater var et vilkår om, at et stop loss ville blive eksekveret, hvis halvdelen af værdien af det investerede beløb blev tabt inden for dagen. R var ikke bekendt med, hvordan det var med lige præcis de to typer af certifikater, som klageren ønskede at investere i, men klageren ønskede ikke yderligere undersøgelser heraf, inden investeringen blev foretaget.
R oplyste endvidere, at selv om der var en bestemmelse om eksekvering af stop loss i certifikaterne, var det ikke en garanti for, at nedlukning kunne ske med et tab på kun 50 %, da det altid er afhængigt af, om der i det aktuelle marked kan gennemføres handler og til hvilke priser.
Hvis de konkrete certifikater havde haft et sådant vilkår om eksekvering af stop loss, når halvdelen af det investerede beløb var tabt inden for dagen, hvilket de ikke havde, og hvis stop loss var blevet eksekveret, ville klagerens tab have været betydeligt højere end det tab, som klageren endte med at realisere. Klageren endte med at tabe ca. 1/3 af det investerede beløb og har derfor ikke lidt et erstatningsberettiget tab.
Det var klageren selv, der besluttede, at certifikaterne skulle sælges ved markedets åbning den 9. november 2016 efter, at valgresultatet var kendt.
Banken informerede klageren om, at den ikke var bekendt med en fast praksis om, hvorvidt det i en situation som efter det amerikanske præsidentvalg den 8. november 2016, var bedst at afvente markedets åbning og se, hvordan markedet reagerede, inden et salg, eller om det var bedst at sælge straks ved markedets åbning. Der var ikke tale om, at banken overtalte eller pressede klageren til at sælge certifikaterne.
R oplyste endvidere, at klageren kunne minimere risikoen for tab ved at sælge certifikaterne ved markedets åbning. At bankens forventninger til markedet viste sig ikke at holde stik, er ikke ansvarspådragende for banken.
Det fremgår i øvrigt af afskrifterne af telefonsamtalerne den 9. november 2016, at klageren ikke blev forvirret eller gik i chok eller panik over det tab, som R og han drøftede som muligt ved markedets åbning. Han vidste nøjagtig, hvad han foretog sig, herunder var det særdeles velovervejet, da han valgte at sælge certifikaterne ved markedets åbning den 9. november 2016. Dette understøttes af, at klageren selv sagde til R, at han havde forberedt sig, og at han dagen inden havde gennemtænkt en plan, der gik ud på, at certifikaterne med en gearing på 15 gange skulle sælges.
Beslutningen om både køb og salg af certifikaterne var således klagerens egen, og han bærer selv risikoen for de trufne beslutninger.
Det af klageren anførte om, at han ønskede at beholde certifikaterne stedet for at sælge dem, er ikke dokumenteret, og er alene efterrationaliseringer, som er udformet efter det viste sig, hvorledes markedet rent faktisk udviklede sig.
Ankenævnets bemærkninger
Det fremgår af afskriften af telefonsamtalen mellem klageren og banken den 7. november 2016 kl. 08:08, at klageren var mere end 90 % sikker på, at Hillary Clinton vandt præsidentvalget i USA den 8. november 2016, og at han i den forbindelse ønskede at spekulere i værdipapirer med mulighed for et højt afkast, såfremt hans forventning holdt stik. Der var tale om, at klageren selv henvendte sig til banken og bad om nærmere oplysninger om Bull certifikaterne med en gearing på 15 gange, som han selv havde undersøgt.
Endvidere fremgår, at banken frarådede klageren at købe certifikaterne, idet han efter bankens opfattelse påtog sig en alt for stor risiko. Efter bankens opfattelse var klageren var ude i et ”kæmpesats”, og der var tale om, at klageren købte en lodseddel. Banken oplyste, at han i værste fald kunne risikere at tabe hele det beløb på 1,2 mio. kr., som han påtænkte at investere, hvilket klageren accepterede.
Banken oplyste fejlagtigt, at de to typer af Bull certifikater med en gearing på 15 gange, som klageren var interesseret i, havde et vilkår om, at et stop loss ville blive eksekveret, hvis halvdelen af værdien af det investerede beløb blev tabt inden for dagen. Banken oplyste også, at der ikke var nogen garanti for eksekvering af stop loss, når halvdelen af værdien var tabt, idet der på dette tidspunkt kunne være tale om, at markedet var illikvidt.
Af afskriften af telefonsamtalen af 9. november 2016 kl. 08:44 fremgår, at banken i starten af telefonsamtalen berigtigede den tidligere afgivne fejlagtige oplysning om, at Bull certifikaterne med en gearing på 15 gange havde et vilkår om eksekvering af et stop loss.
Efter at have drøftet tabsrisikoen med banken afgav klageren selv ordre om at sælge Bull certifikaterne, når markedet åbnede, for at begrænse et eventuelt tab. Ankenævnet finder ikke, at banken på utilbørlig måde overtalte eller pressede klageren til at sælge certifikaterne.
Efter salget udgjorde klagerens tab ca. 1/3 af det investerede beløb.
Ankenævnet finder ikke, at bankens fejlagtige oplysning til klageren om stop loss i Bull certifikaterne, var årsag til klagerens tab. Ankenævnet lægger i den forbindelse særlig vægt på, at banken berigtigede den fejlagtige oplysning over for klageren, forinden han traf beslutning om at sælge certifikaterne, og at det realiserede tab ikke oversteg tabet ved eventuel stop loss.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.