Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med tegning af livrente. Gyldighed af forlig.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod Nordea Bank Danmarks rådgivning i forbindelse med overførsel af en kapitalpension til en livrente. Krav om tilsidesættelse af forlig.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1937, havde en kapitalpension (-871) hos Nordea Bank Danmark.

Pr. 15. august 2002 havde kapitalpensionen en værdi af 224.691,44 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2002 indgik klageren en aftale med banken om overførsel af en kapitalpension til en livrente i Nordea Liv og Pension, der er koncernforbundet med Nordea Bank Danmark.

Klageren har oplyst, at aftalen med banken om overførslen senere blev udsat til 1. januar 2006.

Livrenten skulle udbetales fra 1. januar 2005 og frem til 2020.

Den 11. maj 2005 indgav klageren en klage til Ankenævnet med krav om erstatning for fejlagtig rådgivning ved tegning af livrenten.

Den 2. november 2005 afsagde Ankenævnet kendelse i sagen 137/2005.

Banken har oplyst, at klagerens advokat kontaktede banken den 21. november 2005 og tilkendegav, at klageren var indstillet på en forligsmæssig løsning.

Banken har oplyst, at klageren den 30. maj 2006 accepterede bankens forligstilbud på 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Af advokatens brev fremgår:

"…

Jeg har forelagt Deres skrivelse af 6. april 2006 for min klient, som har meddelt, at hun accepterer Deres forligstilbud på kr. 30.000,00 til fuld og endelig afgørelse af sagen.

…"

Den 6. juni 2006 afregnede banken forligsbeløbet over for advokaten.

Klageren har anført, at det først var i januar 2011, at hun blev opmærksom på, hvordan det forholdt sig på grund af den tidligere sag ved Pengeinstitutankenævnet.

Parternes påstande

Den 1. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Nordea Bank Danmark skal betale et beløb svarende til resterende beløb af livrenten.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at ankenævnssagen 137/2005 ikke angik hendes kapitalpension, men drejede sig om manglende ydelser på 8.460 kr. om året. Hun indgik forlig i 2006 med banken og modtog 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Hendes advokat har nu anbefalet hende at klage til Pengeinstitutankenævnet.

I forbindelse med overførslen modtog hun mange breve og beregninger, som så lovende ud.

Banken har taget de ca. 225.000 kr. Hun har intet fået ud af omlægningen til en livrente. De fleste af hendes pensionsindtægter går til SKAT. Hun er således ikke økonomisk bedre stillet i dag end før 2005, og hun har mistet sine indekskontrakter og kapitalpension.

Da livrenten først udløber i 2020, og hun gerne vil have sagen afsluttet hurtigst muligt, ønsker hun en forligsmæssig løsning.

Nordea Bank Danmark har anført, at klagerens indsigelser mod banken er de samme som under den tidligere sag nr. 137/2005.

Sagen 137/2005 er afsluttet ved forlig som klageren indgik med banken. Uanset klageren i dag finder, at forligsbeløbet på 30.000 kr. ikke kompenserede hende på tilstrækkelig vis, er klageren bundet af forliget som hun accepterede den 30. maj 2006.

Der er ikke grundlag for at genoptage sagen 137/2005. Denne sag bør derfor afvises.

Banken tager forbehold for at fremkomme med indholdsmæssige anbringender, hvis Pengeinstitutankenævnet beslutter at realitetsbehandle sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Den 2. november 2005 afsagde Ankenævnet kendelse i sagen 137/2005.

Banken har oplyst, at klageren den 30. maj 2006 accepterede bankens forligstilbud på 30.000,00 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Den 6. juni 2006 afregnede banken forligsbeløbet over for klagerens advokat.

Sagen fra 2005 drejede sig om Nordeas rådgivning i forbindelse med overførelse af klagerens kapitalpension til livrente.

Den foreliggende sag vedrører også Nordeas rådgivning i forbindelse med overførelse af samme kapitalpension til livrente. Uanset klageren først i januar 2011 blev opmærksom på, hvordan det forholdt sig på grund af den tidligere sag ved Ankenævnet, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det indgåede forlig, hvorfor klageren er bundet heraf.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.