Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Realkreditbelåning, ekspeditionstid.

Sagsnummer: 580/1994
Dato: 17-05-1995
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Realkreditbelåning, ekspeditionstid.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med klagerens salg af en fast ejendom tilbød Realkredit Danmark i skrivelse af 12. april 1994 et ejerskiftelån på 397.000 kr. som kontantlån. Tilbudet fremsendtes til den medvirkende ejendomsmægler.

Ifølge klageren videresendte ejendomsmægleren lånetilbudet til indklagede, således at det var fremme i indklagedes Krarup afdeling den 14. april 1994. Ifølge indklagede blev tilbudet først modtaget den følgende dag, fredag den 15. april; indklagede har henvist til kopi af fremsendelsesskrivelse fra mægleren af 14. april 1994, som under sagens forberedelse er rekvireret hos ejendomsmægleren. Indklagede har i øvrigt oplyst, at Krarup afdeling har kontortid på ugedagene mandag, onsdag og fredag.

Den 3. maj 1994 indgik klageren kurssikringsaftale med indklagede til kurs 82,20.

Ved skrivelse af 17. maj 1994 rettede klagerens søn på klagerens vegne henvendelse til indklagede og stillede krav om, at indklagede betalte erstatning svarende til, at kontantlånet havde været kurssikret til kurs 84,80 den 14. april 1994. Sønnen opgjorde tabet til 12.557,17 kr. Indklagede afviste i skrivelse af 8. juli 1994 at have pådraget sig ansvar og henviste bl.a. til, at klageren forud for sin henvendelse den 19. april af sin advokat var blevet tilrådet at overveje kurssikring, men dette blev ikke nævnt den 19. april. I skrivelse af 23. juli 1994 fastholdt klagerens søn erstatningskravet og oplyste bl.a., at det var korrekt, at hans mor af sin advokat var orienteret om at søge rådgivning om kurssikring hos indklagede.

Indklagede har oplyst følgende om kursudviklingen på kontantlånets bagvedliggende obligationsserie i perioden 14. til 27. april 1994:

DAGKURS

14. 84,800














Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 12.557,17 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede modtog lånetilbud fra mægleren den 14. april 1994, idet mægleren har oplyst, at han den 13. april fremsendte tilbudet; dette er bekræftet af afdelingsbestyreren telefonisk den 2. maj 1994. I perioden 15. til 27. april 1994 henvendte hun sig flere gange til afdelingens bestyrer vedrørende ekspeditionen af ejerskiftelånet, men fik oplyst, at "sagen ligger nederst i bunken". Afdelingsbestyreren har overfor hendes søn oplyst, at han havde for travlt til at ekspedere sagen. Først den 28. april drøftede hun sagens ekspedition og kurssikring med indklagede. Det aftaltes, at kurssikring skulle afvente bestyrerens drøftelse af sagen med hendes søn. Hendes søn kontaktede mandag den 2. maj 1994 bestyreren, hvorefter kurssikring foretoges den følgende dag.

Indklagede har anført, at klageren er bosat i Espe og derfor oftest kommer i Espe afdeling, der alene har kontortid tirsdag og torsdag. Efter modtagelsen af lånetilbudet den 15. april fandt man ikke anledning til at kalde klageren til møde i Krarup, men afventede næste ekspeditionsdag i Espe, tirsdag den 19. april 1994. At afdelingsbestyreren, der fungerer som bestyrer både i Krarup og Espe afdeling, måtte have udtalt, at lånetilbudet blev modtaget den 14. april og ikke den 15. april, beror på en fortalelse. Klageren henvendte sig i Espe afdeling den 19. april, og man lovede at se på sagen. Klageren nævnte intet om eventuel kurssikring, uanset at hun tidligere af sin advokat var blevet tilrådet at overveje dette.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger til grund, at indklagede modtog lånetilbudet fredag den 15. april 1994 fra den medvirkende ejendomsmægler. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede afventede at drøfte sagens ekspedition indtil tirsdag den 19. april 1994, således som det skete. Under mødet fremsatte klageren ikke anmodning om kurssikring, uagtet hun af sin advokat var tilrådet at rejse dette spørgsmål. I øvrigt ville en kurssikring pr. 19. april 1994 efter oplysningerne om kursudviklingen ikke have stillet klageren bedre end den faktisk etablerede kurssikring pr. 3. maj 1994. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningspligtig overfor klageren, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.