Aktionærkonto. Vilkår. Tab ved salg af aktierne.
| Sagsnummer: | 330/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Aktionærkonto. Vilkår. Tab ved salg af aktierne. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med indklagedes emission af aktier i oktober 1989 tegnede klageren og dennes ægtefælle aktier til kurs 300 for ca. 27.000 kr. I samme forbindelse etablerede klageren og ægtefællen hver en aktionærkonto hos indklagede.
I en brochure om indklagedes aktionærkonto er bl.a. anført:
"En SDS Aktionærkonto giver Dem en ekstra høj forrentning af indlån, der bliver stående på kontoen i et helt kalenderkvartal eller mere. Og De har samtidig mulighed for at hæve på anfordringsvilkår.
For indskud, der står på kontoen en kortere periode, får De en lidt mindre rente."
Ved skrivelse af 26. oktober 1992 til den kontoførende afdeling anmodede klageren indklagede om at sælge de i 1989 tegnede aktier "... til den bedst mulige kurs, omkring 100". Klageren angav i samme forbindelse, at han omkring årsskiftet 1991/1992, hvor aktierne var faldet 1/3 i værdi, efter råd fra en medarbejder hos indklagede undlod at sælge, men at han nu, hvor aktierne var faldet med 2/3 med udsigt til yderligere kursfald, ønskede at sælge dem. Der var ikke i skrivelsen anført noget om forrentningen af aktionærkontiene. Indklagede afhændede den 27. oktober aktierne til kurs 101.
Ved skrivelse af 5. april 1993 til indklagede anførte klageren, at de i 1989 købte aktier udelukkende blev anskaffet med henblik på at udnytte muligheden for at foretage indskud på aktionærkontoen. Klageren angav endvidere i skrivelsen:
"Deres medarbejder oplyste, at denne konto var som andre bankaktionærkonti. Dette var urigtigt! Da jeg skulle bruge kontoen, viste det sig, at den lovede rente først kunne opnås, efter at pengene havde stået på kontoen i 3 mdr., det var en alvorlig afvigelse fra andre bankers aktionærkonti. (...) Som jeg udtalte under vores samtale d. 1/4 1993, mener jeg, at det vil være rimeligt, at [indklagede] erstatter vort tab på 16.000 kr., da vi føler os snydt af [indklagede's] salgsargument med, at kontoen var som andre bankers, hvad den absolut ikke var! Og det kostede min kone og mig 16.000 kr., som vi imødeser indsat på vores pensionskonti af [indklagede]."
Indklagede afviste klagerens krav.
Af kontoudskrifter fremgår, at klagerens aktionærkonto kun har været anvendt i månederne november og december 1989, medens ægtefællens konto ikke har være anvendt.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 16.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han på forespørgsel, om kontoen var som andre bankers aktionærkonti, fik oplyst, at dette var tilfældet, hvilket imidlertid var usandt. Indklagede har tilbudt klageren en forhøjet rente på klagerens og ægtefællens pensionskonti, men klageren mener, at dette er for lidt i forhold til det af indklagede påførte tab på 16.000 kr.
Indklagede har anført, at klagerens forudsætninger om aktionærkontoen ikke har været afgørende for købet af aktierne; subsidiært har disse forudsætninger ikke været tilkendegivet overfor indklagede. Klageren var allerede i november måned 1989 opmærksom på, at forrentningen af aktionærkontoen ikke var som forventet. På dette tidspunkt kunne klageren have solgt aktierne med fortjeneste, hvilket klageren undlod. Klageren må derfor være afskåret fra at gøre eventuelle bristede forudsætninger omkring aktionærkontoen gældende. Klageren valgte at undlade at bruge aktionærkontoen, men beholdt aktierne. Dermed har klageren underlagt sig den risiko, der er forbundet med enhver aktieinvestering. Indklagede har ikke haft nogen indflydelse på klagerens beslutning om at sælge aktierne på det historisk laveste kursniveau.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren allerede i slutningen af 1989 blev bekendt med, at den høje forrentning af en aktionærkonto forudsatte, at beløbet havde stået på kontoen i et helt kalenderkvartal eller mere. Klageren og hans ægtefælle fremsatte ikke på dette tidspunkt krav om, at købet af aktierne skulle gå tilbage, og de kunne i øvrigt på dette tidspunkt have solgt aktierne uden tab. På denne baggrund findes klageren og hans ægtefælle at måtte være afskåret fra nu at kræve erstatning for det kurstab, de led ved salget af aktierne i oktober 1992, og klagen kan allerede af denne grund ikke tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.