Ansvar for overtræk på budgetkonto opstået ved overførsel til opsparing
| Sagsnummer: | 246/2013 |
| Dato: | 05-02-2014 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Lani Bannach, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - overtræk
Indlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Ansvar for overtræk på budgetkonto opstået ved overførsel til opsparing |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører ansvar for overtræk på budgetkonto, opstået blandt andet ved ændret overførsel til opsparingskonto.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Spar Nord Bank, hvor han har en lønkonto, en budgetkonto og en aktionærkonto.
I 2010 havde klageren endvidere en pensionskredit og et forbrugslån i banken. Frem til oktober 2010 overførte klageren 2.000 kr. hver måned fra budgetkontoen til sit forbrugslån. Fra lønkontoen overførte klageren endvidere hver 14. dag 3.800 kr. til budgetkontoen og 620 kr. til pensionskreditten.
Fra november 2010, hvor forbrugslånet var indfriet, blev overførslerne fra lønkontoen til pensionskreditten sat op med 500 kr. til 1.120 kr. hver 14. dag, mens overførslerne fra lønkontoen til budgetkontoen blev sat ned med 500 kr. til 3.300 kr. hver 14. dag.
I august 2011 var pensionskreditten indfriet, og overførslerne fra lønkontoen til kreditten ophørte. I stedet blev der hver 14. dag, som en ny overførsel, overført 1.120 kr. fra budgetkontoen til klagerens aktionærkonto.
Klageren har anført, at han og hans rådgiver i banken, R, ikke drøftede, om overførslen til aktionærkontoen skulle ske fra lønkontoen eller fra budgetkontoen. Banken har anført, at overførslen til aktionærkontoen fra budgetkontoen skete efter aftale med klageren.
Den 5. januar 2012 var der opstået et overtræk på budgetkontoen på 16.174,82 kr. Overtrækket blev inddækket af klageren, blandt andet ved en ekstra overførsel på 6.500 kr. fra lønkontoen den 26. marts 2012. I perioden fra 1. januar 2012 til den 1. april 2012 blev der debiteret overtræksrenter på budgetkontoen på i alt netto 494,18 kr. Fra maj 2012 blev overførslerne fra lønkontoen til budgetkontoen igen sat op til 3.800 kr. hver 14. dag.
Ved e-mail af 3. juni 2013 til banken rejste klageren indsigelse mod, at overførslerne til aktionærkontoen var blevet hævet fra budgetkontoen. Klageren fremsatte endvidere krav om en erstatning på 32.717,18 kr., bestående af 18 overførsler á 1.120 kr., renter af overtræk 494,18 kr., hævning på aktionærkonto og lønkonto uden klagerens godkendelse 5.563 kr. samt klagerens indbetaling på 6.500 kr.
Den 10. juli 2013 overførte banken et beløb på 494,18 kr. til klagerens budgetkonto til kompensation for overtræksrenten.
Parternes påstande
Den 24. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal anerkende, at banken begik en ansvarspådragende fejl, at banken skal betale 32.223 kr., og at banken skal give ham en undskyldning.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han, da pensionskreditten var indfriet i august 2011, besluttede, at den hidtidige indbetaling på pensionskreditten på 1.120 kr. i stedet skulle overføres til aktionærkontoen. Han kontaktede derfor banken for at påbegynde opsparingen på aktionærkontoen.
Banken ændrede uden hans viden og samtykke overførslerne, så de ikke blev trukket fra lønkontoen men i stedet fra budgetkontoen. Han og R drøftede ikke, om beløbet skulle hæves på budget- eller lønkontoen. R nævnte intet om, at beløbet i stedet skulle trækkes fra budgetkontoen. Han antog derfor, at aftalen fortsatte som hidtil, så beløbet blev hævet på lønkontoen.
Efterfølgende opstod der et stort overtræk på budgetkontoen i forbindelse med betaling af forsikringsaftaler, som han indgik i samarbejde med R. Banken er ansvarlig for overtrækket, da R ændrede overførslerne uden hans samtykke. Banken er endvidere ansvarlig for at dække det beløb på ca. 11.000 kr., som indestod på budgetkontoen, og som skulle dække betalingen af forsikringerne i januar 2012.
Banken har indrømmet sit ansvar ved at betale kompensation for overtræksrenten. Han har lidt et yderligere tab. Det er rigtigt, at han selv har brugt pengene på sin lønkonto, men han kunne ikke tage sine forholdsregler, da han var uvidende om, at R havde flyttet opsparingen fra lønkontoen til budgetkontoen.
Banken havde udarbejdet en budgetoversigt til ham i 2009, hvor han og R aftalte, at han skulle overføre 3.800 kr. hver 14. dag fra lønkontoen til budgetkontoen. Han har altid betalt alle faste udgifter fra budgetkontoen og har altid nøje undersøgt på hvilken konto, der var dækning til uforudsete udgifter. Det var R’s idé, at pensionskreditten skulle afvikles ved overførsel fra lønkontoen. R begrundede ikke dette nærmere.
Han rejste indsigelse første gang, da han indbetalte overtrækket. Han fik først adgang til netbank i august 2012. Banken var bekendt med dette, da det var R, som endeligt aktiverede adgangen i august 2012. Indtil da kunne han alene følge sine konti via de årlige kontoudtog, som han fik sendt med posten.
Spar Nord Bank har anført, at banken ikke har begået nogen ansvarspådragende handling i forbindelse med håndtering af klagerens engagement. Banken har alene handlet efter aftale med klageren, når der skulle ske ændringer af overførslerne mellem kontiene.
Banken har ikke flyttet overførsler mellem konti og har ikke oprettet nye overførsler uden klagerens instruks.
Overførslerne til aktionærkontoen skete fra budgetkontoen efter aftale med klageren.
Klageren havde løbende kontakt med banken, hvor betalinger og overførsler mellem klagerens konti blev aftalt. Kontakten skete via telefon, ved henvendelse til kasseskranken i afdelingen eller ved personlige møder med R, hvorfor der ikke blev oprettet skriftlig aftale.
Banken har ikke påtaget sig at kontrollere, at der altid var midler til alle betalinger på budgetkontoen. Banken udarbejdede ikke en budgetoversigt for klageren. Klageren styrede selv størrelsen af det beløb, der skulle overføres fra lønkontoen til budgetkontoen. Banken har efter klagens indgivelse aftalt med klageren, at klageren leverer en oversigt over sit budget, således at kontiene kan blive tilrettet.
Klageren har været tilmeldt netbank gennem en længere periode og har haft mulighed for at følge betalingerne på de forskellige konti. Banken er dog ikke bekendt med, hvornår klageren har aktiveret og brugt adgangen.
Klageren har ikke lidt et tab, idet klageren har haft et tilsvarende større beløb på lønkontoen, end han ville have haft, hvis overførslerne var sket fra lønkontoen.
Overtrækket i januar 2012 skete blandt andet som følge af nogle store betalinger i forbindelse med skift af forsikringsselskab. Banken rettede derfor henvendelse til klageren, der betalte overtrækket.
Ankenævnets bemærkninger
Overførslerne fra klagerens budgetkonto til klagerens aktionærkonto på 1.120 kr. hver 14. dag blev påbegyndt i forbindelse med indfrielse af pensionskreditten i august 2011. Ydelserne på pensionskreditten, der ligeledes udgjorde 1.120 kr. hver 14. dag, havde hidtil været overført fra klagerens lønkonto. Klageren har anført, at han og R ikke drøftede, om overførslen til aktionærkontoen skulle ske fra lønkontoen eller fra budgetkontoen. Banken har anført, at overførslen til aktionærkontoen fra budgetkontoen skete efter aftale med klageren.
I januar 2012 opstod der et overtræk på budgetkontoen. Den 10. juli 2013 overførte banken et beløb på 494,18 kr. til klagerens budgetkonto til kompensation for overtræksrenten.
Ankenævnet finder ikke, at klageren herudover er blevet påført et tab ved, at overførslerne til aktionærkontoen skete fra budgetkontoen. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge banken at betale yderligere kompensation til klageren.
Klagerens krav om en undskyldning vedrører ikke en formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens krav om en undskyldning.
Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.