Spørgsmål om misligholdelse af afviklingsaftale.
| Sagsnummer: | 49 /1996 |
| Dato: | 30-09-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om misligholdelse af afviklingsaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. marts 1988 indgik klageren aftale med indklagede om afvikling af en gæld på 646.099,99 kr., som klageren havde pådraget sig i forbindelse med en lånefinansieret spekulation i værdipapirer. Af aftalen fremgår:
"Debitor og banken har d.d. indgået følgende afviklingsaftale:
- debitor indbetaler d.d. kr. 250.000,00
- herefter afdrages kr. 1.500,00 hver den 1. i måneden, første gang den 1.8.88 indtil gælden andrager
kr. 230.000,00
på hvilket beløb banken meddeler debitor saldokvittering.
Så længe debitor overholder ovennævnte afviklingsaftale betales alene afdrag. I tilfælde af misligholdelse vil banken gøre hele sit tilgodehavende, incl. renter fra 20.12.87, gældende."
Som svar på en henvendelse fra klageren anførte indklagede i en skrivelse af 15. juni 1988:
"De bedes derfor drage omsorg for at afviklingsaftalen ikke misligholdes, idet banken ellers vil gøre hele sit tilgodehavende incl. renter fra 20/12-87 gældende."
Den månedlige ydelse i henhold til afviklingsaftalen betaltes dels ved, at der overførtes et beløb fra en konto tilhørende anden kunde hos indklagede dels ved, at klageren pr. check fremsendte det resterende beløb.
Ved skrivelse af 16. august 1989 rykkede indklagede for en indbetaling på 690,82 kr., som klageren blev anmodet om at indbetale inden 8 dage.
Pr. 1. december 1995 blev det månedlige beløb fra kontoen tilhørende den anden kunde hos indklagede ikke overført. Ved anbefalet skrivelse af 14. s.m. meddelte indklagede klageren:
"Under henvisning til vedlagte kopi af afviklingsaftale skal vi herved meddele Dem, at vi på baggrund af gentagne restancer betragter aftalen som misligholdt.
Vi kan således herefter opgøre vort tilgodehavende til kr. 246.358,82, hvortil skal lægges renter fra 14.12.1990."
Klageren protesterede mod indklagedes opsigelse af afviklingsaftalen. Klageren har oplyst, at han herefter følte sig presset til at indgå aftale med indklagede om kontant betaling af 16.358,82 kr., hvorefter indklagede meddelte saldokvittering.
Ved klageskema af 31. januar 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 16.358,82 kr., hvorefter afviklingsaftalen på ny træder i kraft. Indklagede bør herudover meddele ham en undskyldning som følge af opsigelsen af afviklingsaftalen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede opsagde afviklingsaftalen uden varsel og uden forinden at have rykket for restancen. Den månedlige samlede indbetaling har i en række tilfælde tidligere været foretaget for sent, uden at indklagede reagerede. Indklagede har kun reageret en enkelt gang, nemlig i august 1989. Der var da tale om en lignende situation, hvor indklagede undlod at opsige afviklingsaftalen. En opsigelse af afviklingsaftalen med indbetaling af hele restgælden ville betyde en personlig konkurs for ham. Havde han taget forbehold i forbindelse med indbetaling af restbeløbet, havde han risikeret, at indklagede ikke ville modtage beløbet og give saldokvittering. Han valgte derfor at vente med at reagere på opsigelsen, indtil han ikke risikerede en personlig katastrofe.
Indklagede har anført, at indklagedes opsigelse af afviklingsaftalen som følge af klagerens misligholdelse af betaling af den månedlige ydelse var berettiget. Afviklingsaftalen blev misligholdt ved den manglende indbetaling af hele ydelsen pr. 1. december 1995, idet der kun blev indbetalt 550 kr. af ydelsen. Det var klagerens pligt at sikre sig, at tidspunktet for rettidig betaling ikke blev overskredet, og der foreligger ikke vedrørende betalingen forhold eller hændelige begivenheder, for hvilke indklagede bærer risikoen. Misligholdelsen var væsentlig, da der er tale om et pengekrav, hvor kravet om punktlighed er strengere end ved andre fordringer. Hertil kommer, at gældsforholdet var opstået som følge af klagerens omfattende aktiviteter i form af spekulation med værdipapirer. Efter modtagelsen af skrivelsen af 14. december 1995 indgik parterne aftale om, at klageren ved betaling af 16.358,82 kr. kunne opnå saldokvittering. Klageren tog ikke forbehold om at kræve beløbet tilbagebetalt, og klageren accepterede således at indbetale beløbet mod at få saldokvittering.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede havde tidligere accepteret misligholdelse af den indgåede ordning, og misligholdelsen pr. december 1995 bestod i, at det beløb, der skulle overføres fra tredjemands konto, ikke blev overført, hvilket klageren ikke nødvendigvis var bekendt med. Herefter og som følge af de alvorlige følger, som en opsigelse af afviklingsaftalen måtte få for klageren, og som indklagede må antages at have været bekendt med, finder Ankenævnet, at indklagede ikke var berettiget til uden varsel at opsige afviklingsaftalen som sket ved skrivelsen af 14. december 1995. Ankenævnet finder, at indklagede, forinden opsigelse kunne ske, burde have givet klageren en vis kortere frist til at berigtige restancen.
Ankenævnet finder, at klageren ved uden forbehold at indbetale restbeløbet på 16.358,82 kr. er afskåret fra nu at kræve beløbet tilbagebetalt og afviklingsaftalen genoptaget. Ankenævnet finder ikke, at det af klageren anførte om baggrunden for, hvorfor han undlod at tage forbehold, kan føre til et andet resultat.
Klagerens påstand om meddelelse af en undskyldning angår ikke en formueretlig tvist, hvorfor Ankenævnet ikke kan tage stilling hertil.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.