Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

Klageren er en andelsboligforening, som har to lån til det indklagede realkreditinstitut. Lånene blev optaget i 2004. Af såvel lånetilbud som LånGuiden og pantebrevene for lånene fremgik det, at instituttet af forretningsmæssige eller markedsmæssige grunde kunne forhøje bidragssatsen eller ændre beregningsprincipperne. Instituttet varslede i marts 2009 en forhøjelse af bidragssatsen fra 0,45 pct. til 0,65 pct. med virkning pr. 1. juli 2009 og i september 2009 en yderligere bidragsforhøjelse til 0,75 pct. pr. 1. januar 2010. Forhøjelserne blev begrundet med konjunktur- og markedsudviklingen. Klageren protesterede forgæves over bidragsforhøjelserne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand, principalt at instituttet havde været uberettiget til at forhøje bidraget som sket, subsidiært at forhøjelsen først kunne gennemføres, når lånene i 2013/2014 kunne indfries til pari. Instituttet påstod frifindelse.

Der var i Nævnet enighed om, at sagen kunne realitetsbehandles, idet et mindretal tilføjede, at det forhold at klagen konkret behandles efter § 2, stk. 2, i nævnsvedtægterne efter deres opfattelse ikke er udtryk for, at en andelsboligforening generelt kan anses for privatkunde eller forbruger. Nævnet fandt, at instituttet efter parternes aftale havde hjemmel til at foretage ændringer i bidragssatsen med det angivne varsel, og at bidragsforhøjelsen var sket inden for de – vide - rammer, der var angivet i aftalegrundlaget. Nævnet fastslog, at fastsættelsen af størrelsen af bidragssatsen i et låneforhold som det foreliggende henhører under instituttets markeds- og kreditpolitik, som Nævnet kun under helt ekstraordinære omstændigheder finder at kunne gribe ind i. Efter Nævnets opfattelse forelå sådanne omstændigheder ikke i den aktuelle sag. Et mindretal ønskede at tilføje, at de var enige i afgørelsen, men at det forekom påfaldende, at det havde været nødvendigt at hæve bidragssatsen 2 gang i løbet af kort tid, at der med en bidragsforhøjelse af en størrelsesorden som den foreliggende burde have været givet et længere varsel, og at en andelsboligforening, hvis medlemmer typisk består af en række privatpersoner, efter mindretallets opfattelse generelt bør behandles parallelt til en forbruger, idet det er det samme beskyttelseshensyn. Nævnet frifandt som følge af de anførte realkreditinstituttet.