Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ret til at foretage indskud.

Sagsnummer: 192/1989
Dato: 10-07-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn
Klageemne: Rente - indlån
Ledetekst: Ret til at foretage indskud.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I september 1983 oprettede klageren en konto i indklagedes Øster Højst afdeling. I skrivelse af 23. september 1983 fra afdelingen til klageren var kontoen betegnet som lønkonto, og det oplystes, at den var uden opsigelse og blev forrentet med 12% p.a. i perioden 23. september 1983 til 23. september 1993.

I skrivelse af 12. juni 1987 medelte afdelingen klageren, at kontoens rentesats var ændret til for tiden 8% p.a., og at kontoen ikke kunne anvendes som løbende konto. Afdelingen meddelte endvidere, at renten i fremtiden ville følge den til enhver tid gældende sats for garantkonti, da kontoen betragtedes som en konto på garantlignende vilkår.

Efter klagerens skriftlige henvendelse meddelte afdelingen i skrivelse af 13. august 1987, at renten på 12% ville være gældende indtil 1. januar 1993, men at kontoen var lukket for indskud. Klageren forsøgte herefter forgæves at indsætte et beløb på kontoen, hvorefter afdelingen i skrivelse af 15. februar 1988 meddelte hende, at rentesatsen på kontoen og vilkårene fra kontoen ved oprettelsen skulle svare til den rente og de vilkår, som Finansbanken i 1974 have tilbudt klagerens fader på en jubilæumskonto. På denne baggrund noteredes, at kontoen skulle forrentes med 12% til den 23. september 1993. Der ville imidlertid kun kunne foretages yderligere indskud på kontoen, såfremt der igen blev åbnet fra indskud.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at åbne hendes konto for indskud.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun har indgået en aftale med indklagede om oprettelse af kontoen, og at denne ikke medfører, at kontoen er lukket for indskud.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at klageren er datter af et af indklagedes bestyrelsesmedlemmer og en betydelig kunde i afdelingen, hvorfor den tidligere afdelingsleder følte sig foranlediget til at indgå en for indklagede urimelig aftale. Indklagede har derfor forsøgt at finde en løsning, der kunne anses som rimelig for såvel klageren som indklagede.

Efter pkt. 6 i indklagedes almindelige forretningsbetingelser kan indskud opsiges af indklagede til udbetaling med 3 måneders varsel. Efter opsigelses fristens udløb forrentes kapitalen ikke.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved skrivelse af 23. september 1983 gav afdelingen rentegaranti i 10 år på klagerens lønkonto i afdelingen. Der er ikke i skrivelsen taget noget forbehold om, at indskud kun kunne foretages i bestemte perioder eller inden en vis tid efter kontoens oprettelse, og der er, som sagen foreligger, ikke grundlag for at fastslå, at afdelingen på anden måde havde taget et sådant forbehold. Indklagede findes under disse omstændigheder at have været uberettiget til at lukke kontoen for indskud og bør derfor anerkende, at klageren fortsat er berettiget til at benytte kontoen som lønkonto.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende, at klageren fortsat er berettiget til at benytte sin den i september 1983 i indklagedes Øster Højst afdeling oprettede konto som lønkonto. Klagegebyret tilbagebetales klageren.