Byretsdom.
| Sagsnummer: | 100/1992 |
| Dato: | 12-08-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
|
| Ledetekst: | Byretsdom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. september 1980 underskrev klageren sammen med sin ægtefælle en kautionserklæring til sikkerhed for et lån på 358.502,75 kr., som indklagedes Skanderborg afdeling havde ydet et selskab, hvori klagerens ægtefælle var direktør.
Den 21. september 1981 opsagde klageren kautionsforpligtelsen under henvisning til, at indklagede havde foretaget uvedkommende transaktioner vedrørende selskabets konti, således at dettes gæld ikke var nedskrevet i overensstemmelse med forudsætningerne for kautionserklæringen. Indklagede opsagde herefter anpartsselskabets lån til fuld og endelig indfrielse.
Klagerens ægtefælles bo og selskabets bo blev ved dekreter af 4. februar 1982 taget under konkursbehandling ved skifteretten i Skanderborg. I begge boer blev konkursdekret afsagt efter begæring af forsikringsselskabet Codan, som havde afgivet garanti vedrørende et optaget lån. Efter konkursen overtog indklagede konkursrekvirentens fordring.
Det fremgår af sagen, at et af klageren i 1973 udstedt ejerpantebrev på kr. 210.000,- oprindeligt med pant i en af klageren ejet ejendom i 1978 fik lyst påtegning om, at indklagede havde sædvanlig fuldmagt til at kvittere pantebrevet m.v. Ejerpantebrevet er aflyst ved indklagedes kvittering.
Ved Vestre Landsrets dom af 4. juni 1984 frifandtes indklagede for en af klageren nedlagt påstand om, at hun ikke var forpligtet ifølge kautionsforpligtelsen af 15. september 1980. Klagerens anke af dommen til Højesteret afvistes ved Højesterets dom af 24. november 1986.
Den 16. december 1985 anlagde klageren og ægtefællen sag mod bl.a. indklagede ved retten i Skanderborg. Under sagen nedlagdes bl.a. påstand om, at indklagede vedrørende ægtefællens bo og selskabets bo havde været uberettiget til at handle som separatist og konkursrekvirent på samme tid, ligesom indklagede skulle tilpligtes at anerkende at have været uberettiget til at aflyse ejerpantebrev på kr. 210.000,-. Ved dom af 21. januar 1987 afvistes sagen. I præmisserne er bl.a. anført, at "de nedlagte påstande vedrører de af skifteretten i Skanderborg behandlede konkursbegæringer mod sagsøgerne, behandlingen af konkursboerne og behandlingen af de af Vestre Landsret ved dommen af 20. maj 1986 pådømte forhold, et sagsanlæg mod (indklagede) vil som ovenfor antaget, f.s.v. angår sagen mod dommeren i Skanderborg, indebære en prøvelse af skifterettens afgørelser og behandling af konkursbegæringerne og i væsentligt omfang, f.s.v. angår (klagerens ægtefælles) forhold til (indklagede), en fornyet prøvelse af de landsretten pådømte forhold, og sådanne prøvelser kan ikke foretages af en byret som 1. instans."
Ved den citerede dom af 20. maj 1986 fra Vestre Landsret pådømtes en af indklagede mod klagerens ægtefælle anlagt sag og en af klagerens ægtefælle mod indklagede anlagt sag omhandlende parternes mellemværende. Ved dommen frifandtes indklagede for de af ægtefællen nedlagte påstande.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet ved klageskema af 13. februar 1992. Ifølge klageskemaet ønsker klageren indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede "var uberettiget til på samme tid at handle som konkursrekvirent og separatist og i denne forbindelse retsstridigt at kvittere det mig tilhørende ejerpantebrev til aflysning, hvorved jeg har lidt et betydeligt tab, da banken herved har berøvet mig min retsstilling i forbindelse med konkursbehandlingen og den herved lovstridigt ikke afholdte tvangsauktion.".
Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at indklagede kendes pligtig at fremlægge en opgørelse pr. 21. september 1981 vedrørende sikkerheder indlagt for lånet til selskabet.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse og har anmodet om, at sagen forelægges Ankenævnet med henblik på Ankenævnets stillingtagen til indklagede afvisningspåstand.
På klagerens forespørgsel oplyste Ankenævnets sekretariat ved skrivelse af 9. juni 1992, at sekretariatet havde besluttet at forelægge klagen for Ankenævnet vedrørende formalitetsspørgsmålet. Klageren har protesteret herimod og anmodet om mundtlig forhandling i henhold til Ankenævnets vedtægters § 9, stk. 1.
Klageren har bestridt, at der foreligger retsafgørelser om det forhold, som klagen omhandler. Der har ikke i nogen retssag fundet realitetsbehandling sted af de forhold, som klagen vedrører.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen synes at angå den kaution, som klageren i sin tid påtog sig for et lån ydet til et selskab. Ved Vestre Landsrets dom af 4. juni 1984 er tvisten om denne kaution afgjort. Klagerens påstand om, at indklagede har handlet retsstridigt ved at handle som konkursrekvirent og separatist på samme tid, og ved at have kvitteret ejerpantebrevet på 210.000,- kr. til aflysning blev behandlet i dommen af 27. januar 1987 afsagt af retten i Skanderborg, som afviste sagen. Afvisningen skete bl.a. med henvisning til Vestre Landsrets dom af 20. maj 1986, hvor indklagede blev frifundet. Den indgivne klage må således afvises efter Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, hvorefter Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at tage klagerens begæring om mundtlig forhandling af sagen til følge, og at Ankenævnet anser det for hensigtsmæssigt, at indklagedes indsigelser vedrørende nævnets kompetence afgøres særskilt.
Ankenævnet finder, at de af klageren nedlagte påstande er omfattet af Skanderborg rets dom af 21. januar 1987, ved hvilken klagerens sag mod indklagede blev afvist bl.a. med henvisning til, at de omhandlede forhold må anses for omfattet af bl.a. Vestre Landsrets dom af 20. maj 1986.
Som følge heraf bør klagen afvises efter Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.