Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i manglende meddelelse om ændringer af det sikrede lån

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod deres kautionsforpligtelser over for Danske Bank begrundet i manglende meddelelse om ændringer af det sikrede lån.

Sagens omstændigheder

I 2010 solgte klagernes datter en lejlighed med underskud. I den forbindelse kautionerede klagerne den 12. september 2010 for et lån på 259.795,92 kr., som Danske Bank ydede datteren. Lånet, der blev udbetalt den 16. september 2010, skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. Renten var variabel for tiden 9,25 % om året.

Den 6. september 2011 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. Datteren underskrev i den forbindelse et nyt gældsbrev for lånet. Klagerne blev ikke informeret om forhøjelsen.

Den 19. juli 2012 blev ydelsen på lånet nedsat til 1.500 kr. pr. måned. Datteren underskrev i den forbindelse et nyt gældsbrev for lånet. Klagerne blev ikke informeret om ydelsesnedsættelsen.

Ved brev af 18. februar 2014 til datteren opsagde banken lånet til indfrielse som følge af misligholdelse. Ved breve af 17. marts 2014 anmodede banken klagerne om at indfri kautionen. Den samlede gæld blev opgjort til 267.222,66 kr.

Fra og med den 30. april 2014 indbetalte datteren 500 kr. pr. måned på gælden. Efter det oplyste blev indbetalingerne pr. den 1. december 2015 forhøjet til 2.500 kr. pr. måned.

Ved stævning af 18. januar 2016 anlagde banken en retssag mod klagerne med påstand om betaling af en hovedstol på 258.222,66 kr. med tillæg af renter for perioden 10. marts 2014-18. januar 2016 svarende til 39.844,34 kr., i alt 298.067 kr. Hertil kom procesrenter af 258.222,66 kr. fra sagsanlægget. Klagerne nedlagde påstand om frifindelse.

Ved processkrift af 29. februar 2016 nedsatte banken hovedstolen til 226.722,66 kr. og renterne for perioden 10. marts 2014-18. januar 2016 til 33.455,52 kr., i alt 260.178,18 kr. Hertil kom procesrenter af 226.722,66 kr. fra sagsanlægget. Ifølge bankens beregninger blev klagerne herved stillet som om, lånet ikke var blevet forhøjet, og ydelsen ikke var blevet nedsat i perioden frem til den 17. marts 2014, hvor kautionen blev gjort gældende.

Den 29. marts 2016 indgav klagerne en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

I et retsmøde den 11. marts 2016 blev retssagen henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal frafalde kautionen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken forhøjede lånet og ændrede betalingsforpligtelserne uden deres samtykke, og uden at de underskrev nye kautionspapirer. Herved må deres kautionsforpligtelse anses for bortfaldet.

Lånet har endvidere ikke været misligholdt. De månedlige betalinger på 500 kr. er blevet betalt som aftalt, og pr. den 1. december 2015 har datteren efter anmodning fra banken betalt den oprindeligt aftalte ydelse på 2.500 kr.

Danske Bank har anført, at klagerne er blevet stillet som om låneforhøjelsen aldrig var givet, samt som om alle ydelser var betalt af datteren med det oprindeligt aftalte beløb på 2.500 kr., indtil lånet blev misligholdt og kautionen gjort gældende.

Banken er ikke forpligtet til at frafalde eller nedsætte kautionen yderligere.

Klagerne er bundet af kautionsforpligtelsen.

Retssagen blev anlagt med henblik på at afbryde forældelsen og danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten. Banken er berettiget til at fremme sagen for at sikre sin retsstilling bedst muligt i forbindelse med inddrivelsen af sit tilgodehavende.

Ankenævnets bemærkninger

I 2010 kautionerede klagerne for et lån på 259.795,92 kr., som deres datter optog i Danske Bank.

Banken forhøjede lånet og nedsatte ydelsen uden at informere klagerne.

Den 17. marts 2014, hvor lånet var opsagt som følge af misligholdelse, gjorde banken kautionerne gældende overfor klagerne.

Før klagerne klagede til Ankenævnet nedsatte banken klagernes kautionshæftelser således, at klagerne hverken hæfter for låneforhøjelsen eller gældsforøgelsen som følge af ydelsesnedsættelsen frem til den 17. marts 2014, hvor kautionerne blev gjort gældende over for klagerne.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at deres kautioner skal bortfalde eller nedsættes yderligere.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.