Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for tab ved salg af aktier og beskatning af fortjeneste ved salget.

Sagsnummer: 446/1998
Dato: 12-04-1999
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Værdipapirer - skatteforhold
Ledetekst: Spørgsmål om erstatningsansvar for tab ved salg af aktier og beskatning af fortjeneste ved salget.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af mangelfuld rådgivning vedrørende beskatning i forbindelse med klagerens salg af aktier i juli 1996.

Sagens omstændigheder.

I juni 1994 blev klagerens værdipapirer i et kapitalpensionsdepot hos indklagede overført til et åbent depot.

Primo juli 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede om salg af aktier i Danisco, Den Danske Bank og J. Lauritzen, der beroede i depotet. Kursen på Danisco og Den Danske Bank aktierne var i forhold til kursen ved overførslen i juni 1994 steget, mens kursen på J. Lauritzen aktierne i samme periode var faldet.

Klageren har oplyst, at han ønskede dels at begrænse risikoen på J. Lauritzen aktierne ved at sælge 25 af de 40 stk., der indgik i beholdningen, dels skattemæssigt at afbalancere tabet med en fortjeneste af samme størrelse på Danisco og Den Danske Bank aktier.

Under sagen har klageren fremlagt et udateret af ham håndskrevet notat, der viser de ønskede dispositioner. Klageren har anført, at han medbragte notatet ved sin henvendelse til indklagede. Indklagede har anført, at man ikke er bekendt med notatet og i øvrigt ikke erindrer klagerens fremmøde i afdelingen. I notatet blev fortjenesten ved salget af Danisco og Den Danske Bank aktierne beregnet til henholdsvis 10.800 kr. og 18.009 kr. Beløbene er anført med fradrag af skat 50% svarende til henholdsvis 5.400 kr. og 9.005 kr., i alt 14.405 kr. Heroverfor er tabet på J. Lauritzen aktierne beregnet til 16.000 kr. ved salg til kurs 600.

Det blev aftalt at gennemføre salgene med kurs 650 som mindstekurs for J. Lauritzen aktierne.

Salget af Danisco og Den Danske Bank aktierne blev gennemført henholdsvis den 8. og 9. juli 1996.

Salget af J. Lauritzen aktierne blev gennemført den 10. juli 1996 til kurs 615. Da salgskursen var under limit, blev handlen på baggrund af en henvendelse fra klageren herom annulleret af indklagede den 17. juli 1996.

Den 13. august 1996 solgte klageren J. Lauritzen aktierne til kurs 600.

I 1998 ændrede skattemyndighederne klagerens skatteansættelse for 1996 således, at hans kapitalindkomst blev forhøjet med 12.809 kr. svarende til den samlede fortjeneste ved salgene af Danisco og Den Danske Bank aktierne på i alt 28.809 kr. med fradrag af tabet på J. Lauritzen aktierne på 16.000 kr.

Parternes påstande.

Den 14. december 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.726 kr., svarende til beskatningen af fortjenesten på 12.809 kr. samt en erstatning på op til 64.000 kr. for mistet fortjeneste på Danisco og Den Danske Bank aktierne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at notatet og hensigten med salgene blev forelagt en navngiven medarbejder hos indklagede, som blev præsenteret for ham som "den, der havde forstand på den slags". Medarbejderen oplyste, at indklagede tilrådede salg af J. Lauritzen aktien, og at der næppe kunne forventes yderligere stigning i Den Danske Bank aktien, mens Danisco havde lidt potentiale til stigning. Det skattemæssige blev bekræftet som værende i orden. Afhændelsen af J. Lauritzen aktierne til kurs 650 var en forudsætning for ønsket om at realisere kursgevinsten på de øvrige aktier. Indklagede begik derfor en fejl ved at gennemføre salgene af Danisco og Den Danske Bank aktierne, før salget af J. Lauritsen aktierne var gennemført til den limiterede kurs. Under hensyn til at han af skattemæssige årsager alene ønskede en kursgevinst, der modsvarede kurstabet, burde indklagede have gjort opmærksom på, at det planlagte salg af Danisco og Den Danske Bank aktier ville medføre en kursgevinst, der oversteg tabet. Endvidere undlod indklagede at gøre opmærksom på, at kurstabet kunne fremføres over de følgende fem år, hvilket gav ham mulighed for at afvente realiseringen af kursgevinsten. Da der var tale om en langsigtet investering, havde han ikke særligt ønske om at afhænde Danisco og Den Danske Bank aktierne på daværende tidspunkt. Såfremt salget af Danisco og Den Danske Bank aktierne var blevet begrænset til den del, der modsvarede kurstabet, eller var blevet udskudt, kunne han have opnået en kursgevinst på op til 64.000 kr., beregnet på basis af kursen 9. december 1998. Samtidig havde han undgået beskatningen på 6.726 kr. Det bestrides, at indklagede henviste ham til at søge rådgivning hos advokat eller revisor. Det forhold, at medarbejderen ikke erindrer sagen og ikke har foretaget notater, fritager ikke indklagede fra ansvar for rådgivningen.

Indklagede har anført, at det følger af indklagedes formueplejekoncept, at man ikke yder rådgivning om skattemæssige konsekvenser af køb og salg af aktier i situationer som den foreliggende, men i stedet henviser kunderne til at søge råd hos revisor eller advokat. Ligeledes kommenteres kundernes egne noter eller beregninger af de skattemæssige konsekvenser af en aktiehandel ikke. Når dette sammenholdes med medarbejderens forklaring om ikke at erindre klagerens fremmøde i afdelingen i juli 1996 og det forhold, at der ikke foreligger notater herom i klagerens kundemappe, må det lægges til grund, at rådgivning ikke er ydet, men at klageren er henvist til at søge anden rådgivning. Det afvises derfor, at man er ansvarlig over for klageren i relation til de utilsigtede skattemæssige konsekvenser af den transaktion, som klageren ønskede gennemført i 1996. Under hensyn til, at man til stadighed offentliggør købs- og salgsanbefalinger på udvalgte papirer, afvises det ikke, at man er fremkommet med sådanne over for klageren i forbindelse med handlerne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han i forbindelse med handlerne i juli 1996 søgte rådgivning hos indklagede, og at han i den forbindelse meddelte, at han af skattemæssige årsager ønskede at tilrettelægge salgene således, at fortjenesten ved salgene af Danisco og Den Danske Bank aktierne ikke væsentligt måtte overstige kurstabet ved salget af J. Lauritzen aktierne.

Indklagede begik, som det også blev erkendt, en fejl ved at gennemføre salget af J. Lauritzen aktierne under den aftalte kurs.

Klageren havde forud for henvendelsen til indklagede foretaget beregninger vedrørende sammenhængen mellem salgene af på den ene side Den Danske Bank og Danisco aktierne og på den anden side J. Lauritzen aktierne.

Hvis klageren, efter at alle tre aktieposter var solgt, ville fastholde sammenhængen mellem handlerne, måtte han over for indklagede have rejst krav om, at alle handlerne skulle tilbageføres på grund af fejlen ved salget af J. Lauritzen aktierne. Klageren kunne herved afvente, om det ville vise sig muligt at gennemføre de tre aktiesalg i overensstemmelse med den oprindelige plan.

Klageren valgte at lade salgene af Den Danske Bank og Danisco aktierne stå ved magt, og Ankenævnet finder, at klageren allerede af denne grund er afskåret fra at rejse krav over for indklagede i anledning af, at hans dispositioner fik uønskede skattemæssige konsekvenser for ham.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.