Fjernsalgstransaktion, køb af festivalbillet over Internettet, hvor arrangørens bo blev taget under konkursbehandling.
| Sagsnummer: | 190/2004 |
| Dato: | 23-11-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
|
| Ledetekst: | Fjernsalgstransaktion, køb af festivalbillet over Internettet, hvor arrangørens bo blev taget under konkursbehandling. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med køb af en billet til en musikfestival over Internettet anvendte klageren sit dankort. Købet skete via et billetbureau. Arrangøren af musikfestivalen gik efterfølgende konkurs. Klagen angår klagerens krav om godtgørelse af udgiften ved billetten.
Sagens omstændigheder.
Primo juni 2004 købte klageren via Internettet hos billetudbyderen B en billet til Midtfyns Festival 2004. Klageren anvendte sit dankort i denne forbindelse.
Den 3. juni 2004 blev der på klagerens konto hos indklagede trukket 910,07 kr. vedrørende købet. Af beløbet udgjorde 875 kr. billettens pris, mens det resterende beløb vedrørte billetgebyr m.v.
Den 10. juni 2004 blev det anpartsselskab, der var arrangør af festivalen, taget under konkursbehandling.
Klageren rettede henvendelse til indklagede med anmodning om godtgørelse af 875 kr., hvilket indklagede afslog.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. juli 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 875 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det følger af Forbrugerombudsmandens retningslinier af 16. december 1996 vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort, at indklagede som kontoførende pengeinstitut bør godtgøre de 875 kr., idet han ikke har modtaget ydelsen.
Han bestrider, at billetten er den vare, han har købt over Internettet. Billetten er blot en kvittering for, at han senere vil modtage varen i form af en tjenesteydelse.
Hans situation svarer til, at en person over Internettet bestiller en mobiltelefon og modtager en kvittering på, at sælger har trukket beløbet på købers konto og med oplysning om, at mobiltelefonen vil blive tilsendt, når firmaet har den på lager. Hvis firmaet i mellemtiden går konkurs, således at køber ikke modtager mobiltelefonen, vil køberen have krav på det betalte af det pågældende pengeinstitut.
Indklagede har anført, at klageren har modtaget billetten til festivalen og således den ydelse, som han via Internettet bestilte hos B.
B's ydelse består i billetten, som skaber en legitimation for klageren til at deltage i festivalen og således modtage de kontraktmæssige forpligtelser, som festivalarrangøren havde påtaget sig at levere over for en ukendt kreds af fordringshavere.
Indklagede har endvidere henvist til en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet (sag nr. 572/7-86 af 13. september 2002), hvoraf det fremgår, at B's ydelse består i at modtage bestilling af billetter samt udlevering heraf mod betaling af billetten samt et ekspeditionsgebyr. Af kendelsen fremgår, at formidlingsydelsen er erlagt, når billetten er sendt til billetkøberen. Forbrugerombudsmandens retningslinier finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag.
Klagerens eksempel med køb af en mobiltelefon er ikke relevant, idet kvitteringen i klagerens eksempel ikke er den ydelse, som kunden har bestilt og betalt for. Kvitteringen kan ikke sidestilles eller sammenlignes med en billet.
Det fremgår af Forbrugerombudsmandens bemærkninger til retningslinierne vedrørende anvendelsesområdet, at retningslinierne først og fremmest har til formål at sikre kortindehaveren mod misbrug i forbindelse med fjernsalg. Der tænkes her på misbrug i traditionel forstand, det vil sige hvor en betalingsmodtager undlader at sende sin ydelse til forbrugeren eller hvor en betalingsmodtager, der undlader at tilbagebetale beløb, hvor forbrugeren har udnyttet sin fortrydelsesret.
Retningslinierne har yderligere til formål at regulere situationer, hvor gennemførelsen af en betalingstransaktion i praksis stiller kortindehaver ringere end den forbruger, der betaler pr. efterkrav eller ved brug af et indbetalingskort, der følger med en leveret ydelse.
Det følger ikke af retningslinierne, at kortindehaver skal stilles bedre end andre forbrugere ved køb af tilsvarende ydelser, blot fordi købet er foretaget via Internettet. Formålet har ikke været at beskytte kortindehaver i tilfælde af betalingsmodtagers konkurs. Klageren har været lige så sikret mod misbrug som andre forbrugere, som købte billetter til festivalen.
Klageren må henvises til at anmelde sit krav i konkursboet. Indklagede har oplyst klageren om boets kurator.
Der er ikke holdepunkter i bemærkningerne til retningslinierne for, at Forbrugerombudsmanden ved udstedelsen har fastsat regler, som ændrer ved de grundlæggende konkursretlige principper og/eller reglerne i konkursloven.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af Forbrugerombudsmandens retningslinier fremgår, at formålet med retningslinierne først og fremmest er at sikre kortindehaver mod misbrug som følge af muligheden for at gennemføre betalingstransaktioner uden en aflæsning af betalingskortet, ligesom retningslinierne har til formål at regulere de situationer, hvor gennemførelsen af en betalingstransaktion i praksis stiller kortindehaveren ringere end den forbruger, der betaler pr. efterkrav eller ved brug af et indbetalingskort, der følger med den leverede ydelse.
I den konkrete sag er der ikke tale om misbrug, og klageren er ikke blevet ringere stillet ved den 3. juni 2004 at have foretaget betalingen for billetten via dankortet. Der er derfor ikke grundlag for at tage klagen til følge.
Som følge heraf Klagen tages ikke til følge.