Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indfrielse af lån i tidligere pengeinstitut.

Sagsnummer: 340/1989
Dato: 20-12-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne: Udlån - indfrielse
Ledetekst: Indfrielse af lån i tidligere pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 21. november 1988 optog klageren i indklagedes Hellerup afdeling et lån på 40.000 kr. Provenuet herfra skulle for ca. 20.000 kr.'s vedkommende bruges til betaling af en bil, for ca. 13.000 kr.'s vedkommende til indfrielse af et lån i klagerens tidligere pengeinstitut samt til betaling af etableringsomkostninger og køb af 10 aktier hos indklagede, således at restbeløbet som var til klagerens disposition, udgjorde ca. 2.800 kr.

Umiddelbart efter lånets etablering overførtes 21.000 kr. til klagerens lønkonto, hvorfra han udskrev en check på ca. 20.000 kr., efter det oplyste til dækning af det nævnte bilkøb. I den følgende tid opstod der overtræk på klagerens lønkonto, og den 9. januar 1989 overførte afdelingen restprovenuet på 18.280 kr. fra lånekontoen til lønkontoen.

Den 12. januar 1989 indfriede afdelingen gælden til klagerens tidligere pengeinstitut med 13.071,78 kr., som blev trukket på udlånskontoen, hvorpå der imidlertid som følge af overførselen af restprovenuet til klagerens lønkonto ikke henstod nogen disponibel saldo. Kontoen kom således i overtræk, uden at klageren dog fik underretning herom.

Ved skrivelse af 29. marts 1989 oplyste afdelingen over for klageren, at udlånskontoen udviste et overtræk, og anmodede ham om at rette henvendelse til afdelingen vedrørende afvikling heraf.

Efter at afdelingen den 6. juli 1989 havde spærret klagerens Dankort, afholdtes der den 10. juli 1989 et møde i afdelingen, hvorunder klageren underskrev en forhøjelse af lånet med 13.071,78 kr.

Ved skrivelse af samme dag til afdelingen gjorde klageren gældende, at han til stadighed var gået ud fra, at afdelingen havde indfriet gælden til hans tidligere pengeinstitut i forbindelse med, at han optog lånet i november 1988, og at han derfor havde været i god tro med hensyn til sine forbrugsmuligheder i tiden derefter. Afdelingen havde således ved sin forsømmelse bevirket, at saldoen på lånet var blevet ca. 13.000 kr. større end forudsat af ham, da han optog lånet.

Efter at afdelingen ved skrivelse af 26. juli 1989 over for klageren havde gjort gældende, at forhøjelsen af lånet skyldtes hans eget forbrug, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke er forpligtet ved den den 11. juli 1989 underskrevne forhøjelse af lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han allerede under drøftelserne med afdelingens medarbejder forud for etablering af lånet gjorde denne opmærksom på, at han er "typen som skal holdes til ilden", og at han, da han ikke hørte yderligere fra afdelingen, gik ud fra, at denne havde gennemført de aftalte posteringer, herunder indfrielsen af hans lån i det tidligere pengeinstitut. Da han modtog overtræksmeddelelsen, gik han ud fra, at denne var fejlagtig og skyldtes, at beløbet var benyttet til at indfri engagementet i det tidligere pengeinstitut.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at overtrækket på kontoen skyldtes klagerens forbrug kombineret med indfrielse af klagerens engagement i det tidligere pengeinstitut, og at klageren, selv om om indklagede beklager at have foretaget indfrielsen uden at have givet klageren underretning herom, dog ikke har lidt noget tab herved, idet alternativet ville være, at afdelingen havde undladt at foretage indfrielsen, da denne ikke kunne rummes inden for det aftalte lånebeløb, hvorefter klageren i stedet ville have skyldt sit tidligere pengeinstitut det beløb, hvormed lånet blev indfriet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det tiltrædes som anført af indklagede, at klageren ikke har lidt tab ved de af indklagede foretagne dispositioner.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.