Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med omlægning af eksisterende lån samt tillægsbelåning.
| Sagsnummer: | 236/2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Villy Dyhr, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med omlægning af eksisterende lån samt tillægsbelåning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med en omprioritering og tillægsbelåning har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Sagens omstændigheder.
Den 25. november 1999 blev der afholdt et møde i indklagedes Hinnerup afdeling med klageren og hans daværende revisor. Mødet fandt sted med henblik på en gennemgang af klagerens budget.
Ved skrivelse af 26. november 1999 til klageren opsummerede indklagede, hvad der var aftalt på mødet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Med henblik på reduktion af den månedlige udgift og inddækning af nuværende underskud på budgetkontoen ca. tkr. 50, søges størst muligt lån over 30 år i Unikredit til indfrielse af lån i Nykredit, Den Danske Bank og [indklagede]."
Klagerens ejendom var prioriteret med et kontantlån i Nykredit baseret på 7% obligationer med hovedstol på oprindelig 670.000 kr. Restløbetiden var 27 år og obligationsrestgælden var 748.150 kr.
Klageren havde endvidere et pantebrevslån, 8%, i Danske Bank på oprindelig 135.000 kr. Lånet, der havde en restløbetid på 20 år, kunne indfries med 127.635 kr.
Den 30. november 1999 udstedte Unikredit et lånetilbud på et 30-årigt 7% obligationslån på 1.031.000 kr. med en aktuel kursværdi på 998.008 kr.
Ved skrivelse af 1. december 1999 fremsendte indklagede lånetilbudet til klageren. Indklagede anslog, at klageren med den tilbudte låneomlægning kunne inddække overtrækket på budgetkontoen på 50.000 kr. og samtidig opnå en årlig likviditetslettelse på 18.000 kr. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"I vurderingen skal selvfølgelig overvejes, at afviklingen af jeres lån herefter strækker sig over længere tid, og at der i beregningen ikke er taget hensyn til skattekonsekvenser."
Den 16. december 1999 underskrev klageren en omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelsen af Unikreditlånet og indfrielsen af Nykreditlånet og pantebrevslånet. Endvidere skulle klagerens lån hos indklagede nedbringes med 60.000 kr., og på klagerens budgetkonto skulle der indsættes 50.000 kr.
Efter gennemførelsen af omprioriteringen rettede klageren via sin nuværende revisor henvendelse til indklagede.
Ved skrivelse af 10. april 2000 anførte revisoren, at han havde konstateret, at klageren havde lidt et tab på 116.000 kr. "ved at overgå til Unikredit med det samlede lån i stedet for at få tilbudt et tillægslån til indfrielse af pantebrev m.v." Revisoren havde udarbejdet følgende opgørelse:
"Kapitalbehov: | |
Oprindelig NK lån kontant på basis af7% obligationer | 653.000 |
Indfriet pantebrev | 127.00 |
Kontant udbetalt | 125.000 |
Tinglysning | 1.200 |
Stempel | 1.800 |
Kurstab tillægslån | 7.000 |
Samlet gæld herefter | 915.000 |
Faktiske forhold efter Deres rådgivning: | |
Restgæld Unikredit | 1.031.000 |
Tab | -116.000 |
Specificeres således: | ||
Indfrielse af NK lån | 741.000 | |
Kurstab lån Unikredit | 29.000 | |
med fradrag af kurstab 127.000+125.000 | -7.000 | |
Indfrielse af pantebrev | 127.000 | |
Kontant | 125.000 | |
Omkostninger | 16.000 | |
Lån i alt | 1.031.000 | " |
Indklagede bestred revisorens opgørelse og afviste kravet om betaling af 116.000 kr.
Parternes påstande.
Den 15. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede tilpligtes at betale 116.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen. Indklagede burde have rådet ham til at optage et lån på 248.000 kr., som manglede for at få tingene til at hænge sammen.
Han accepterede den gennemførte omlægning i tillid til, at indklagedes forslag til finansiering var det optimale.
Ifølge revisorens opgørelse kunne de have disponeret over 116.000 kr. mere for samme årlige ydelse. Som følge af den mangelfulde rådgivning bør indklagede erstatte dette tab.
Indklagede har ikke dokumenteret, at han ikke kunne have nøjedes med at hjemtage det lån, som revisoren har skitseret.
Indklagede har anført, at det under mødet den 25. november 1999 blev besluttet, at der skulle indhentes tilbud på størst mulig realkreditbelåning af klagerens ejendom. Formålet var at opnå lavest mulig ydelse på klagerens gæld til afhjælpning af aktuelle likviditetsproblemer. Ved den gennemførte låneomlægning opnåede klageren den ydelsesbesparelse, som han efterspurgte. Klageren var bekendt med, at låneomlægningen medførte en forlænget løbetid.
Under hele forløbet blev klageren bistået af sin revisor, som tiltrådte den gennemførte omlægning.
Der var ikke fremkommet et højere provenu, såfremt der var optaget et tillægslån i stedet for en totalomlægning.
I revisorens opgørelse er Nykreditlånet alene medtaget med kontantrestgælden, mens det nyoptagne Unikreditlån er medtaget til obligationsrestgælden. Et realkredit-institut, som måtte blive anmodet om at yde et tillægslån, ville bedømme det eksisterende lån efter en tilnærmet kursværdi af obligationsrestgælden og ikke kontantrestgælden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren ville have kunnet opnå et større provenu ved en tillægsbelåning frem for den gennemførte låneomlægning. Det bemærkes herved, at det eksisterende Nykreditlåns obligationsrestgæld vil blive lagt til grund ved udmåling af størrelsen af et eventuelt tillægslån.
Beslutningen om den gennemførte låneomlægning blev truffet på grundlag af en drøftelse af klagerens økonomi, og låneomlægningen medførte den likviditetslettelse, der var formålet hermed. Som følge heraf, og idet låneomlægningen ikke kan anses for ufordelagtig for klageren, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har ydet mangelfuld rådgivning eller i øvrigt pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.