Oplysningspligt i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt realkreditlån.
| Sagsnummer: | 350/1998 |
| Dato: | 24-02-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
|
| Ledetekst: | Oplysningspligt i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt realkreditlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan gøre ansvar gældende over for indklagede i anledning af, at klagerens ejendom i 1985 blev prioriteret med et inkonvertibelt obligationslån 11% frem for et konvertibelt obligationslån.
Sagens omstændigheder.
Med overtagelse 1. december 1985 købte klageren en byggegrund med henblik på opførelse af et typehus. I forbindelse med belåning af det opførte hus medvirkede et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede.
Klageren hjemtog et inkonvertibelt obligationslån på 481.000 kr. med rente 11%. Klageren indgik den 29. november 1985 kurskontrakt med indklagede, hvorefter lånets obligationer skulle afregnes til kurs 102,75.
Under sagen er fremlagt kopi af forside af pantebrevet til Nykredit. På forsiden er anført "Lånet kan kun indfries med obligationer".
Ved skrivelse af 13. marts 1998 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede og gjorde gældende, at indklagede måtte anses for ansvarlig i forbindelse med det tab, som klageren ville realisere ved at indfri lånet som følge af, at lånets obligationer oversteg pari. Indklagede afviste kravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede skal sidestilles med en professionel rådgiver, som efter den nyeste retspraksis ifalder ansvar ved hjemtagelse af inkonvertible obligationslån, jf. herved UfR 1997.1337 H og UfR 1998.1012 Ø. Klageren havde ikke valgfrihed mellem et konvertibelt og et inkonvertibelt lån, hvorfor det ikke er sandsynligt, at fordele og ulemper vedrørende de to lånetyper blev gennemgået med klageren i forbindelse med låneoptagelsen. Indklagede bør derfor erstatte hendes tab ved prioriteringen af ejendommen med et inkonvertibelt lån, principalt i overensstemmelse med det tidspunkt, hvor klageren fandt ud af, at der var tale om et inkonvertibelt obligationslån, d.v.s. i december 1994, subsidiært i overensstemmelse med lov til imødegåelse af indlåsningseffekter, hvorefter kursen pr. 15. juni 1995 var 125,80. Ankenævnets hidtidige praksis i tilsvarende sager må nu ses i lyset af de foran anførte domme.
Indklagede har anført, at der på nuværende tidspunkt ikke længere findes materiale om sagen hos indklagede. Den medarbejder, som i sin tid behandlede sagen, er ikke længere ansat. Det må imidlertid antages, at der i overensstemmelse med indklagedes faste praksis blev ydet sædvanlig rådgivning om forskellen, herunder fordelene og ulemperne ved et konvertibelt og et inkonvertibelt lån. Det fremgår tydeligt af forsiden af pantebrevet til Nykredit, at lånet kun kan indfries med obligationer. Det bemærkes herved, at lånet blev udbetalt til en kurs over 100. Klageren burde derfor have indset, at lånet kun kunne indfries på særlige vilkår. Klagerens krav mod indklagede må anses for forældet, idet dette er gjort gældende mere end 5 år efter låneoptagelsen. Under hensyn til Ankenævnets faste praksis, bør klagen ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af forsiden på pantebrevet til Nykredit fremgår, at lånet kun kan indfries ved indlevering af obligationer. Når endvidere henses til, at lånet blev udbetalt til overkurs, finder Ankenævnet, at klageren burde have været klar over, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det alene kunne indfries til overkurs. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar. Ankenævnet finder ikke, at de af klageren påberåbte domme kan føre til et andet resultat, idet disse domme ikke vedrører spørgsmålet om et pengeinstituts ansvar i forbindelse med en kundes optagelse af et inkonvertibelt lån, men om ejendomsmægleres ansvar for manglende oplysninger om, at overtagne lån har været inkonvertible.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.