Afgørelse

Krav om tilbageførsel af kontooverførsler foretaget af ukendt gerningsmand til tredjemands konto i andet pengeinstitut. Spørgsmål om klageren havde udleveret sine NemID-oplys- ninger til gerningsmanden og burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Sagsnummer:	102 /2018
Dato:	12-12-2022
Ankenævn:	Henrik Waaben, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af kontooverførsler foretaget af ukendt gerningsmand til tredjemands konto i andet pengeinstitut. Spørgsmål om klageren havde udleveret sine NemID-oplys- ninger til gerningsmanden og burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Indklagede:	Sparekassen Kronjylland og Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler foretaget af ukendt gerningsmand til tredjemands konto i Nykredit Bank. Spørgsmål om klageren havde udleveret sine NemID-oplysninger til gerningsmanden og burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en lønkonto -552 med et tilknyttet betalingskort, en budgetkonto -560 og netbankadgang.

Sagen vedrører følgende netbankoverførsler fra klagerens konti i Sparekassen Kronjylland til tredjemand, T’s, konto i Nykredit Bank foretaget i perioden fra den 9. oktober 2017 til den 10. oktober 2017, som klageren ikke kan vedkende sig:

Dato	Tidspunkt	Konto	Beløb i kr.
9/10 -2017	17:19	-552	5.000
9/10-2017	17:22	-552	4.999
I alt (refunderet pr. kulance under sagens forberedelse af Sparekassen Kronjylland)			9.999
9/10-2017	17:23	Overførsel mellem klagerens egne konti fra -552 til -560	50.000
10/10-2017	00:32	-552	5.000
10/10-2017	00:32	-552	4.999
10/10-2017	07:35	-560	5.000
10/10-2017	07:36	-560	4.999
10/10-2017	10:59	-560	5.000
10/10-2017	11:00	-560	4.999
10/10-2017	12:14	-560	5.000
10/10-2017	12:16	-560	4.999
10/10-2017	15:54	-560	5.000
10/10-2017	15:57	-560	4.999
10/10-2017	18:13	-560	5.000
10/10-2017	18:13	-560	4.999
10/10-2017	21:45	-552	5.000
10/10-2017	21:45	-552	4.999
I alt 10/10-2017			69.993

Sparekassen har oplyst, at de to overførsler foretaget den 10. oktober 2017 kl. 21:45 først blev bogført den 11. oktober 2017.

Overførslerne blev gennemført ved login med NemID, det vil sige brugerid, adgangskode og kode fra nøglekort.

Den 9. oktober 2017 blev der i perioden fra kl. 16:49 til kl. 17:25 sendt syv engangskoder til klagerens telefonnummer. Den 10. oktober 2017 blev der i perioden fra kl. 7:37 til kl. 11:02 sendt tre engangskoder til klagerens telefonnummer.

Det fremgår af en af sparekassen fremlagt udskrift fra sin datacentral, at teksten på de af sparekassen sendte SMS’er med engangskoder var følgende:

”Engangskode til brug i Netbank [sekscifret kode]”

Sparekassen har oplyst, at SMS-engangskoderne var en ekstra sikkerhedsmæssig foranstaltning, og at der på tidspunktet for overførslerne var et limit på 10.000 kr. for straksoverførsler pr. dag uden brug af SMS-engangskode på konti med et tilknyttet betalingskort. Der blev foretaget log in med CPR-nummer/brugerid + egen kode + NemID, hvorefter beløb under kr. 10.000,- pr. dag, den 9. 10. og 11. oktober 2017 på konto -552 blev straksoverført uden SMS-engangskode (i alt 29.997 kr.). De resterende beløb (i alt 49.995 kr.) blev overført fra konto -560 (budgetkonto), som ikke havde noget limit for straksoverførsler (da kort ikke var tilknyttet). De tilsendte SMS-engangskoder til klagerens telefonnummer skyldtes forsøg på overførsel af beløb fra konto -552, og engangskoderne blev ikke anvendt til de i sagen gennemførte overførsler. Der skulle ikke anvendes SMS-engangskoder ved overførsel mellem egne konti i sparekassen.

Den 11. oktober 2017 henvendte klageren sig i sparekassen og anmeldte misbruget. Sparekassen spærrede herefter klagerens nøglekort. Samme dag rettede sparekassen endvidere henvendelse til Nykredit Bank med henblik på om muligt at få spærret de overførte beløb.

Ved en tro- og loveerklæring af 12. oktober 2017 gjorde klageren over for sparekassen indsigelse mod, at der var foretaget netbankoverførsler på i alt 79.992 kr., som han ikke kunne vedkende sig. I tro- og loveerklæringen oplyste klageren blandt andet:

”Modtager SMS koder 9/10 + 10/10. Tænker ikke videre over det. Tror der er en fejl. Hæver penge i ATM tirsdag 10/10 sen aften og opdager der er overført nogle penge uberettiget. Henvender mig i Spk. onsdag 11/10 kl. ca. 14 og opdager der også er hævet penge på budget. Budget fremgik ikke af netbank, som den plejer. Kunne kun se lønkonto.

Der er måske 3-4 personer, som kan have haft kendskab til oplysninger og adgang til computer. Bruger ikke mobilbank.”

Den 12. oktober 2017 indgav klageren ligeledes en politianmeldelse.

Samme dag oplyste Nykredit Bank over for sparekassen, at bankens kunde, T, havde oplyst, at han havde solgt noget til klageren via Den Blå Avis, og at han ikke ville tilbageføre beløbet.

Den 13. oktober 2017 kontaktede sparekassen klageren telefonisk for at få en uddybning af sagen. Sparekassen har fremlagt en transskription af telefonsamtalen. Heraf fremgår, at klageren blandt andet oplyste, at hans rengøringskone og en tidligere kollega havde hjulpet ham med et par netbankoverførsler, og at en computerekspert også havde haft adgang til nogle af hans oplysninger, da han skulle installere hans computer. Han oplyste ligeledes, at han havde været så letsindig at lade sit nøglekort ligge fremme ved computeren, mens rengøringskonen gjorde rent, og at hans tidligere kollega havde haft kendskab til hans CPR-nummer, og at hans nøglekort muligvis ligeledes havde ligget fremme i forhold til kollegaen.

Klageren har bestridt indholdet af telefonsamtalen. Han har anført, at transskriptionen af telefonsamtalen er udfærdiget af bankens advokat, og at den ikke kan tillægges bevismæssig værdi og bør udgå af sagen.

Sparekassen har oplyst, at Nykredit Bank den 16. oktober 2017 oplyste, at der ingen penge var at hente for klageren hos bankens kunde.

Ved et brev af 18. oktober 2017 afviste sparekassen klagerens indsigelse og krævede en selvrisiko på det fulde beløb hos klageren.

Den 2. november 2017 meddelte klageren Nykredit Bank, at han havde anmeldt bankens kunde, T, for bedrageri.

I februar 2021 indgav klagerens advokat til Statsadvokaten klage over sagsbehandlingstiden hos politiet vedrørende politianmeldelsen af 12. oktober 2017. I et brev af 9. april 2021 traf Statsadvokaten afgørelse om, at sagsbehandlingstiden hos politiet havde været urimelig lang og beklagede dette. Statsadvokaten oplyste, at politiet forventede, at tiltalespørgsmålet kunne være afgjort inden for en måned.

Ved et brev af 27. juli 2021 til klageren oplyste politiet, at der var rejst tiltale mod T. På klagerens anmodning har klagen i Ankenævnet været sat i bero med henblik på at afvente straffedommen i sagen. Klageren har afgivet vidneforklaring under straffesagen.

Ved en dom af 17. marts 2022 blev tiltalte, T, dømt for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, hæleri, ved i perioden fra den 9. oktober 2017 til den 11. oktober 2017 at have givet sit kontonummer i Nykredit Bank til en ukendt gerningsmand, som herefter for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt påvirkede resultatet af elektronisk databehandling, idet denne svigagtigt via klagerens netbank konto  -552 og konto -560 i Sparekassen Kronjylland overførte 8 x 5.000 kr. og 8 x 4.999 kr. i alt 79.992 kr. til T’s konto, selv om T vidste eller bestemt formodede, at pengene, der indgik på hans konto, stammede fra en strafbar lovovertrædelse. Af rettens begrundelse fremgik blandt andet:

”Det er godtgjort, at der fra en konto tilhørende [klageren] er overført penge til en konto tilhørende tiltalte som anført i anklageskriftet og at pengene er hævet igen umiddelbart efter.

Tiltaltes forklaring til rapport om at pengene stammede fra salg af et Rolexur købt nogle år forinden tilsidesættes som utroværdig, da der ikke er indikationer for, at der er hævet penge fra tiltaltes konti til betaling af et ur til angiveligt 95.000 kr. og da den arv, tiltalte fik udbetalt fra sin moder, dels blev udbetalt i mindre portioner, dels i væsentligt omfang var foruddisponeret.

Det fremgår af vidnets forklaring, at der er en sammenhæng mellem tiltalte og den person vidnet mistænker for misbrug af sin konto.

Det er helt ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste at pengene stammede fra en kriminel handling.

Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

…”

Sparekassen Kronjylland har under sagens forberedelse i Ankenævnet pr. kulance godtgjort klageren de to overførsler på 5.000 kr. og 4.999 kr., i alt 9.999 kr., som blev foretaget den 9. oktober 2017.

Ved en udeblivelsesdom afsagt den 9. august 2022 af byretten under en civil sag blev T dømt til at betale klageren 69.993 kr. med procesrente fra den 17. marts 2022 samt sagens omkostninger med 750 kr.

Parternes påstande

Den 20. marts 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland og/eller Nykredit Bank skal betale 69.993 kr.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært, at klageren skal hæfte for en selvrisiko på 8.000 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

 

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hans konto/netbank er blevet misbrugt, og at han har været udsat for en kriminel handling, jf. dommen af 17. marts 2022. Det følger af betalingslovens forbrugerbeskyttelsesregler, at Sparekassen Kronjylland i et sådant tilfælde skal dække hans tab, jf. en række lignende sager i Ankenævnet.

På trods af dette forsøger Sparekassen Kronjylland i stedet at vælte skylden over på ham ved at anføre, at han har overladt sit ID til andre. Sparekassen forsøger at løfte sin bevisbyrde ved at fremlægge en påstået kopi af en telefonsamtale, som er forkert i sit indhold og ufuldstændig, og som sparekassen ikke vil dokumentere i sit fulde omfang ved fremlæggelse af optagelsen. Udskriften af telefonsamtalen bør derfor udgå af sagen, da den ikke i sig selv kan fungere som det bevis, som sparekassen ønsker.

Sparekassen Kronjylland og Nykredit Bank har undervejs været ligeglade med, at han blev udsat for en kriminel handling, jf. dommen af 17. marts 2022, og i stedet har de i fællesskab, med sparekassen som pennefører, udbredt vildledende udokumenterede påstande mod ham.

Han har ikke anvendt eller oplyst andre om de ti engangskoder, som blev sendt til hans telefonnummer på SMS.

Da han blev opmærksom på de uberettigede hævninger, kontaktede han sparekassen umiddelbart herefter den 11. oktober 2017 og indgav politianmeldelse den 12. oktober 2017.

Han skulle selv anmelde sagen til politiet, selv om det blev oplyst, at sparekassen ville gøre det og hjælpe med det, hvilket den undlod.

Sparekassen Kronjylland sikrede sig ikke i forhold til Nykredit Bank, selv om sparekassen godt vidste, at hans konto var blevet lænset uberettiget.

Nykredit Bank har uberettiget nægtet tilbageførsel af midlerne fra T’s konto, da Sparekassen Kronjylland rettede henvendelse til banken.

Nykredit Bank har oplyst, at den ikke ville tilbageføre pengene til Sparekassen Kronjylland, selv om det, som bankens kunde havde oplyst til banken, var forkert, jf. dommen af 17. marts 2022.

Nykredit Bank skal i henhold til hvidvaskloven kende sine kunder. Sparekassen Kronjylland og Nykredit Bank vil ikke svare på, om sagen er sendt videre til hvidvask/fraud, men oplyser alene, at de efterkommer alle regler, men dokumenterer intet.

Sparekassen Kronjylland har anført, at han både skal hæfte for selvrisiko og for resten af beløbet, selv om sparekassen erkender at have begået sådanne fejl, at der indtil videre af sparekassen er sket tilbagebetaling af et foreløbigt a conto beløb til ham.

Sparekassen Kronjylland og Nykredit Bank, der i øvrigt begge må anses for at være dækket af forsikring for denne slags sager, hæfter for beløbet minus det af sparekassen allerede foreløbigt udbetalte a conto beløb.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en endelig bevisførelse af de uoverensstemmelser, der er mellem parterne vedrørende kendskab til klagerens NemID-oplysninger, vil kræve, at der afgives vidneforklaring/partsforklaring. En sådan vidneforklaring/partsforklaring kan ikke finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises.

Sagen skal endvidere afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e), da sagen er afgjort ved en domstol, jf. straffedommen af 17. marts 2022, og dommen af 9. august 2022, hvor klageren fik tilkendt et beløb på 69.993 kr. med procesrente fra den 17. marts 2022.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at klageren ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte sine personlige oplysninger, herunder NemID, adgangskoder og nøglekort.

Overførslerne blev gennemført ved login med NemID, det vil sige brugerid, adgangskode og kode fra nøglekort.

Transaktionerne er korrekt registreret og bogført.

Klageren har ikke anvendt betalingsinstrumentet i overensstemmelse med betingelserne for udstedelse og brug heraf.

Ved at oplyse sine loginoplysninger og adgangskoder til NemID til tre til fire personer, som ikke stod klageren nær, samt forsømmelig omgang med sit nøglekort, burde klageren have indset, at der var risiko for misbrug. Der henvises i øvrigt til den af sparekassen fremlagte transskription af telefonsamtalen af 13. oktober 2017 mellem klageren og sparekassen.

Klageren burde ved modtagelse af syv engangskoder den 9. oktober 2017 have fattet mistanke og straks have spærret sin netbank/sit NemID og/eller have underrettet sparekassen. Såfremt klageren havde reageret på de sendte engangskoder, kunne tabet have været minimeret til alene at dreje sig om de to beløb på i alt 9.999 kr. som blev hævet den 9. oktober 2017, som sparekassen pr. kulance har godtgjort klageren.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har sparekassen anført, at klageren har afgivet sine personlige sikkerhedsforanstaltninger i form af adgangskoder til NemID og nøglekort oplysninger, hvilket har muliggjort et misbrug.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke kan afgøres uden parts- og vidneafhøringer fra klageren, T og den tredje implicerede person. Sagen er således uegnet til behandling ved Ankenævnet og bør derfor afvises under henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke er klagerens udbyder af betalingstjenester, hvorfor hæftelse efter betalingslovens § 100 ikke finder anvendelse. Klageren har ikke et økonomisk krav mod banken.

Banken har på trods af de fremlagte domme ingen hjemmel til at tilbageføre pengene fra T’s konto til klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke grundlag for at sætte sagen i yderligere bero for blandt andet at afvente politiets behandling af klagerens anmodning i november 2022 om aktindsigt i den afsluttede straffesag, der resulterede i afsigelse af straffedom af 17. marts 2022.

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en lønkonto med et tilknyttet betalingskort, en budgetkonto og netbankadgang.

Sagen vedrører 16 netbankoverførsler fra klagerens konti i Sparekassen Kronjylland til tredjemand, T’s, konto i Nykredit Bank foretaget i perioden fra den 9. oktober 2017 til den 10. oktober 2017 på i alt 79.992 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.

Ved en dom afsagt den 17. marts 2022 blev T dømt for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, hæleri, ved i perioden fra den 9. oktober 2017 til den 11. oktober 2017 at have givet sit kontonummer i Nykredit Bank til en ukendt gerningsmand, som herefter for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt påvirkede resultatet af elektronisk databehandling, idet denne svigagtigt via klagerens netbank konto -552 og konto -560 i Sparekassen Kronjylland overførte 8 x 5.000 kr. og 8 x 4.999 kr. i alt 79.992 kr. til T’s konto, selv om T vidste eller bestemt formodede, at pengene, der indgik på hans konto, stammede fra en strafbar lovovertrædelse.

Sparekassen Kronjylland har under sagens forberedelse i Ankenævnet pr. kulance godtgjort klageren to overførsler på 5.000 kr. og 4.999 kr., i alt 9.999 kr., som blev foretaget den 9. oktober 2017.

Ved en udeblivelsesdom afsagt den 9. august 2022 i en civil sag blev T dømt til at betale klageren 69.993 kr. med procesrente fra den 17. marts 2022 samt sagens omkostninger med 750 kr.

Ankenævnet finder, at der var tale om tredjemands misbrug af klagerens netbank.

Efter § 62, stk. 6, i den dagældende lov om betalingstjenester hæfter betaleren uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet, når den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt, og betalers udbyder godtgør, at betaleren har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Efter § 62, stk. 3, nr. 2, i den dagældende lov om betalingstjenester hæfter betaleren med op til 8.000 kr., når betaleren har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 6.

Det fremgår af den af klageren udfyldte tro- og loveerklæring af 12. oktober 2017 og den efterfølgende telefonsamtale mellem banken og klageren den 13. oktober 2017, at der var tre-fire personer, som måske kunne have haft adgang til klagerens personlige sikkerhedsforanstaltning/NemID-oplysninger. Ankenævnet finder, at der mangler oplysninger i sagen om, hvem den ukendte gerningsmand var, og hvorledes den ukendte gerningsmand var kommet i besiddelse af klagerens personlige sikkerhedsforanstaltning, herunder om klageren havde videregivet sin personlige sikkerhedsforanstaltning til gerningsmanden, og om dette var sket under omstændigheder, hvor han indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. Ankenævnet finder derfor, at en stillingtagen til klagen over Sparekassen Kronjylland forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen over Sparekassen Kronjylland, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Det tilføjes, at sagen vil kunne genoptages, hvis der efterfølgende fremkommer nye oplysninger, som – hvis de havde foreligget under behandlingen i Ankenævnet – må antages at ville have medført et andet udfald af sagen.

Ankenævnet finder ikke, at klagen over Nykredit Bank skal afvises.

Nykredit Bank var ikke klagerens udbyder af betalingstjenester, hvorfor hæftelse efter § 62 i den dagældende lov om betalingstjenester ikke kan komme på tale.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nykredit Bank har udvist fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Nykredit Bank.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Sparekassen Kronjylland.

Klageren får ikke medhold i klagen over Nykredit Bank.

Klageren får klagegebyret tilbage.