Afgørelse

Krav i forbindelse med returnering af falske udenlandske checks. Spørgsmål om passivitet

Indledning

Sagen vedrører krav i forbindelse med returnering affalske udenlandske checks. Spørgsmål om passivitet.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Sparekassen Kronjylland i forbindelse med, at sparekassen i april 2012 erhvervede dele af Sparekassen Østjylland.

Den 24. juli 2012 indløste klageren en udenlandsk check dateret 24. juli 2012 på 6.500 GBP i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Brædstrup. Klageren fik samtidig udleveret en kvittering, hvoraf blandt andet fremgik:

"… Ved køb af check sker honorering under forbehold af, at betrukne pengeinstitut honorerer checken. …"

Klageren blev ekspederet af sparekassens medarbejder M1. Checken blev indsat på klagerens konto og derefter udbetalt til klageren med 61.665,07 kr.

Den 6. august 2012 indløste klageren en udenlandsk check dateret 27. juli 2012 på 3.500 GBP i sparekassens afdeling i Østbirk. Sparekassen udstedte en kvittering med tilsvarende ordlyd som ovenfor citeret til klageren, der underskrev kvitteringen. Klageren blev ekspederet af sparekassens medarbejder M2. Klageren fik samme dag udbetalt checkbeløbet på 32.842,70 kr.

Den 15. eller 16. august 2012 henvendte klageren sig med en udenlandsk check dateret 15. august 2012 på 3.500 GBP i sparekassens afdeling i Brædstrup, hvor han blev ekspederet af M1. Checkbeløbet på 33.254,55 kr. blev indsat på klagerens konto den 16. august 2012. Den 17. august 2012 hævede klageren et beløb på 28.328 kr. fra kontoen ved henvendelse i afdelingen i Brædstrup. Klageren fik samtidig udleveret en kvittering med tilsvarende ordlyd som ovenfor citeret.

Klageren har i klagesagen oplyst, at han havde modtaget de tre checks i udfyldt stand pr. post uden afsender fra England efter aftale med H. Han havde lært H, der opholdt sig i Nigeria, at kende via facebook. Han og H havde korresponderet i ca. seks måneder, inden han modtog den første check. Checkbeløbene skulle bruges til betaling for varer, som H skulle sende fra Nigeria til sin veninde, V, i England, hvor V havde en forretning.

Klageren har endvidere anført, at han efterfølgende videresendte checkbeløbene til H via Western Union.

Klageren har fremlagt e-mailkorrespondance mellem ham og H fra den 16. og 17. august 2012, hvori klageren bekræftede at have sendt og H bekræftede at have modtaget et beløb på 4.576,56 USD, svarende til 4.700 USD med fradrag af overførselsgebyrer og omkostninger den 17. august 2012, og hvori klageren den 16. august 2012 anførte, at ”according to my bank there will be a 14 day wait on the money, they will be sure the check are real” og at ”my bank … transfer the money to my account after approval …”.

Ved brev af 16. april 2013 til klageren meddelte sparekassen, at sparekassen havde fået de tre checks retur, da checkene havde vist sig at være falske, og at sparekassen som følge heraf havde tilbageført et beløb på 128.398,38 kr. fra klagerens konto. Sparekassen anmodede klageren om at kontakte sparekassen for at drøfte afvikling af et overtræk på 128.395,64 kr., der var opstået på klagerens konto som følge af tilbageførslen.

I brev af 25. april 2013 til klagerens advokat oplyste sparekassen, at sparekassen havde fået besked fra udlandet om, at checkene var falske den 28. september 2012. Sparekassen har under klagesagen oplyst, at klageren ved en beklagelig fejl, herunder som følge af IT konvertering af kunderne fra den tidligere Sparekassen Østjylland til Sparekassen Kronjylland i oktober 2012, først den 18. marts 2013 blev gjort bekendt med, at checkene var falske.

Sparekassen har fremlagt uddrag af sine almindelige forretningsbetingelser, hvoraf blandt andet fremgår:

"…Forbehold ved indbetalinger

Alle indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at SPAREKASSEN KRONJYLLAND modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks trukket på konti i SPAREKASSEN KRONJYLLAND. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.

Hvis en check f.eks. viser sig at være dækningsløs, hæver SPAREKASSEN KRONJYLLAND beløbet på Deres konto igen. Hvis der hæves på Deres konto, får De besked fra SPAREKASSEN KRONJYLLAND. …"

Parternes påstande

Den 15. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland ikke har krav på tilbageførsel vedrørende de tre checks.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at V sendte checkene til ham, da V ikke stolede på bankvæsenet i Nigeria. Han havde et tillidsforhold til H og havde ikke grund til betvivle H’s oplysninger. Han indvilligede i at indløse beløbene og sende disse til H via Western Union. Han har forgæves via telefon og e-mail forsøgt at få pengene tilbage fra H. Den fremlagte e-mailkorrespondance mellem ham og H dokumenterer, at han overførte beløbene til H.

Sparekassen rådgav ham ikke på nogen måde om, at der kunne være en risiko for ham ved indløsning af checkene. Han fik hverken skriftlig eller mundtlig rådgivning som hævdet af sparekassen. Sparekassen oplyste, at sparekassen kontrollerede checkene inden indsættelsen på hans konto, og at der ikke var risiko, når checkene var blevet kontrolleret. Han underskrev kvitteringen, men forstod ikke den nærmere mening med teksten. Han gik ud fra, at checkene var i orden, når de blev udbetalt af sparekassen.

Ved indløsning af de to første checks oplyste sparekassens medarbejder, at hun ville tjekke checkene inden udbetaling. Ved indløsning af den første check forlod han sparekassen og kom tilbage efter et kvarter, hvor beløbet blev udbetalt. Det er ikke rigtigt, at han oplyste, at check nr. 1 ”var helt i orden”, eller at checken ikke kunne være ugyldig, da han kendte dem, han indløste for. Han kunne ikke komme med en sådan udtalelse, da han ikke kendte dem, han indløste for. Sparekassen oplyste ikke noget om, at sparekassens kontrol af checken ikke var en garanti for, at checken ikke var falsk eller ugyldig. Han kender ikke og bor ikke på samme vej som M1. Han havde ikke familie og venner i England. Han undrer sig derfor over, hvordan M1 kunne få opfattelsen af, at han havde familie og venner i England.

Det er ikke korrekt, at han forlod sparekassen ved indløsning af check nr. 2 og senere kom tilbage og fik beløbet udbetalt. Han forlod ikke sparekassen. M2 udbetalte beløbet til ham efter en telefonsamtale med M1.

Ved indløsning af den tredje check oplyste sparekassen, at sparekassen ville foretage en ekstra kontrol. M1 oplyste alene, at hun ville sende check nr. 3 til inkasso for at sikre sig, at checken var god nok, og at der kunne gå 14 dage med dette. Han forlod derefter sparekassen. Han fandt efterfølgende ud af, at checkbeløbet var blevet indsat på hans konto efter to til tre timer. Han gik derfor ud fra, at checken var blevet kontrolleret og godkendt.

Sparekassen har udvist passivitet ved først at rette henvendelse til ham den 16. april 2013, selvom sparekassen fik underretning om, at checkene var falske den 28. september 2012. Sparekassens eventuelle krav på tilbageførsel er derfor bortfaldet som følge af forældelse og/eller passivitet.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren ved indløsningen af checkene blev rådgivet om/gjort bekendt med, at han havde pligt til at erstatte sparekassen beløbet på checkene, hvis checkene var ugyldige, falske eller dækningsløse. Klageren blev også rådgivet om/gjort bekendt med, at sparekassens foreløbige kontrol og behandling ikke var en garanti for, at checkene ikke var ugyldige, falske eller dækningsløse.

M1 spurgte, hvor klageren havde modtaget check nr. 1 fra. Klageren tilkendegav klart, at han kendte dem, som han indløste checken for. Klageren oplyste, at han havde modtaget checken fra familie og venner i England, og at ”checken var helt i orden”. M1 oplyste, at det ikke var sikkert, at der var dækning på checken, og at klageren havde pligt til at erstatte sparekassen checkbeløbet, hvis checken var ugyldig, falsk eller dækningsløs. Klageren svarede, at dette ikke ville ske, da han kendte dem, han indløste checken for. M1 kendte klageren, der boede på samme vej som hende, og M1 var bekendt med, at klageren havde familie/venner i England. M1 oplyste endvidere, at sparekassens kontrol ikke var en garanti for, at checken ikke var ugyldig, falsk eller dækningsløs.

M2 oplyste, at klageren ikke kunne få beløbet vedrørende check nr. 2 med det samme. Klageren forlod derfor sparekassen og kom senere tilbage, hvor checken blev indløst og udbetalt.

M1 fandt det betænkeligt, at klageren på ny ønskede en udenlandsk check indløst og anmodede derfor klageren om at komme tilbage næste dag vedrørende check nr. 3. Klageren blev igen oplyst om, at han selv hæftede for beløbet, hvis checken var ugyldig, falsk eller dækningsløs.

Ved indløsning af alle checkene modtog klageren en kvittering, hvoraf fremgik, at ”Ved køb af check sker honorering under forbehold af, at betrukne pengeinstitut honorerer checken”. Dette fremgik også af sparekassens almindelige forretningsbetingelser, som klageren modtog ved etablering af kundeforholdet, og som også fremgik af sparekassens hjemmeside.

Klageren har i klagesagen oplyst, at han ikke kender V. Klagerens forklaring om, at han som følge af mistilliden til bankvæsenet i Nigeria skulle indløse checkene og derefter videresende beløbene til H giver ikke mening. Hvis man ikke stolede på bankvæsenet i Nigeria giver det ikke mening at udstede tre checks, sende dem til Danmark til en person, som man ikke kender, for at denne person skal indløse checkene og overføre beløbet til Nigeria via Western Union, der selv har mange afdelinger i England. Klageren burde have indset dette og dermed have indset, at der var stor sandsynlighed for, at checkene kunne være falske. Klageren oplyste - trods M1’s forespørgsler om, hvad han skulle bruge så mange penge til, og om han kendte dem, han skulle indløse checkene for – ikke sparekassen herom.

Der foreligger ikke retsfortabende passivitet eller forældelse. Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab ved den manglende underretning i perioden fra den 28. september 2012 til marts 2013. Klageren har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation for, hvornår og med hvilke beløb han har overført provenuet fra checkene via Western Union. Dette bør komme klageren processuelt til skade. Klageren har således ikke fremlagt dokumentation for, at han ikke selv har beholdt pengene. Den fremlagte e-mailkorrespondance mellem klageren og H dokumenterer ikke, hvilke beløb, klageren har overført. Korrespondancen bekræfter, at klageren har modtaget og indløst checks fra en person, som klageren ikke kendte eller havde mødt.

Sparekassen Kronjyllandhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at parterne er markant uenige om indholdet af rådgivningen, samt om hvad klageren oplyste til sparekassen. En korrekt bedømmelse af sagens omstændigheder forudsætter en bevisførelse, herunder vidneafhøring, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge Ankenævnets praksis påhviler det ikke generelt en ekspederende medarbejder i et pengeinstitut at gøre en kunde, der henvender sig for at indløse en udenlandsk check, opmærksom på, at der består en risiko for, at checken er falsk, og at der vil være en risiko forbundet med at videresende en del af checkbeløbet, uden at checken har været gennem en inkassoprocedure. En pligt hertil kan dog følge af de konkrete omstændigheder ved ekspeditionen.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke ved indløsning af checkene oplyste Sparekassen Kronjylland om de nærmere omstændigheder ved modtagelsen af checkene eller om, at beløbene skulle videresendes.

Ankenævnet finder ikke, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med indløsning af checkene.

Sparekassen fik besked om, at checkene var falske den 28. september 2012, men gav ved en fejl først klageren besked herom den 18. marts 2013. Sparekassen har opfordret klageren til at dokumentere, hvornår og med hvilke beløb, han videresendte checkbeløbene.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret at have lidt et tab ved den sene underretning, idet klageren ikke har dokumenteret at have videresendt beløb til H i perioden efter den 28. september 2012. Allerede af den grund kan det ikke pålægges sparekassen at betale erstatning som følge af den sene underretning.

Der er endvidere ikke som påstået udvist retsfortabende passivitet eller indtrådt forældelse vedrørende kravet om tilbageførsel.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.