Afgørelse

Begrænset kaution. Udvidelse af debitors engagement. Forhold til pantsat ejerpantebrev. Renter af kautionskrav.

Medhold klager

Indledning

Krav om afskrivning af pant på kautionsforpligtelse og spørgsmål vedrørende renter af kautionskrav.

Sagens omstændigheder

I 1995 købte klagerens ægtefælle, M, en fast ejendom, hvorfra han drev en butik sammen med klageren. Ejendomskøbet blev delvist finansieret med et lån nr. -668 i et pengeinstitut, som nu er vestjyskBANK. Det er uoplyst, om klageren på daværende tidspunkt var meddebitor på lånet. Lånedokumentet er nu bortkommet. Banken fik sikkerhed i et ejerpantebrev på 700.000 kr. med pant i ejendommen.

I 2005 købte M en yderligere erhvervsejendom, der blev finansieret med blandt andet et nyt lån nr. -058 på 750.000 kr. Klageren underskrev låneaftalen som meddebitor. Banken fik pant i et ejerpantebrev på 880.000 kr. i ejendommen til sikkerhed for "ethvert mellemværende" med M.

Den 23. august 2007 underskrev klageren og M en ny låneaftale med banken vedrørende lån -668, hvorpå restgælden var 839.772,41 kr.

I 2009 optog M’s virksomhed et udlandslån på 214.000 schweizerfranc (CHF) via banken.

Den 7. maj 2010 overtog M en køkkenvirksomhed. Overtagelsen blev finansieret af banken. I den forbindelse blev ejerpantebrevet på 700.000 kr. forhøjet til 1,9 mio. kr. og pantsat til banken til sikkerhed for "ethvert mellemværende".

Den 12. oktober 2010 underskrev klageren og M nye aftaler vedrørende erhvervslånene (-668 og -058), idet klageren blev selvskyldnerkautionist for lånene i stedet for meddebitor. Klageren hæftede"solidarisk for opfyldelse af nuværende og fremtidige forpligtelser af enhver art og for betaling vedrørende"hvert lån. Kautionerne var begrænset til henholdsvis 807.772,41 kr. og 614.601,45 kr., som var restgælden på de respektive lån. Klageren bekræftede med sin underskrift på kautionserklæringerne, at hun havde modtaget blandt andet pjece om kaution. I øvrigt fremgår blandt andet:

"…

3. Realisation og regres

vestjyskBANK forbeholder sig ret til at realisere de af låntager eller tredjemand eventuelt stillede sikkerheder og afskrive provenuet efter vestjyskBANKs frie valg. Kautionisten har således ingen regresret i sådanne sikkerheder.

Det indebærer:

-at vestjyskBANK uden kautionistens tilladelse kan frigive andre sikkerheder for
den kautionssikrede forpligtelse.

-at vestjyskBANK kan anvende pant, der tillige tjener til sikkerhed for andre
fordringer end den kautionssikrede til forlods fyldestgørelse af sådanne fordringer.

…"

Om baggrunden for ændringen af klagerens status fra meddebitor til kautionist har banken anført, at det med indførelsen af NemID ikke længere var muligt at have erhvervskonti knyttet til et CPR-nummer, hvilket betød, at erhvervslånene blev tilknyttet et CVR-nummer. På erhvervslån tilknyttet CVR-nummer er der imidlertid ikke mulighed for at underskrive som meddebitor.

Den 5. juli 2011 underskrev klageren og M nye dokumenter vedrørende erhvervslånene, som nu var nedbragt til henholdsvis 767.119,67 kr. og 597.076,61 kr. Klagerens kautioner var begrænset til de samme beløb. I kautionserklæringerne er der supplerende anført, at M’s virksomheds samlede gæld udgjorde 2.542.195 kr. Kautionserklæringerne var i øvrigt uændrede i forhold til 2010. Banken har oplyst, at det alene var en ændring af rentevilkår, der var baggrunden for de nye dokumenter.

Rentesatsen på lånene var variabel for tiden 7,25 % om året. I øvrigt fremgår blandt andet:

"…

Ved forsinket betaling er vestjyskBANK berettiget til at opkræve en årlig variabel morarente, som p.t. udgør et variabelt tillæg på 10,000 % i tillæg til renten.

…"

I begyndelsen af 2012 blev ejerpantebrevet på 1,9 mio. kr. forhøjet til 2,2 mio. kr. på baggrund af et bevilget overtræk.

Den 11. juli 2012 gik M’s virksomhed konkurs.

Den 26. september 2012 sendte klageren en e-mail til erhvervsrådgiveren i banken. Heraf fremgår blandt andet:

"Allerførst vil jeg lige sige tak fordi du var ærlig på mødet d. 6. sept. hvor også […] deltog. Det betyder meget for mig personligt, at du bekræftigede, at jeg altid har villet holdes udenfor [køkken] arrangementet, og at der ikke er drøftet noget om min kaution i forhold til bankens sikkerheder. Det betyder også meget for [M], og vores indbyrdes forhold, at du sagde, at du ikke huskede, du nogensinde havde drøftet det med ham.

…"

Ved breve samme dag, den 26. september 2012, gjorde banken kautionerne gældende over for klageren med henvisning til konkursen. Gælden blev inklusiv renter til den 11. oktober 2012 opgjort til 738.066,11 kr. (-668) og 582.728,59 kr. (-058).

Klageren gjorde via en advokat gældende, at ejerpantebrevene forlods skulle afskrives på hendes kautionsforpligtelser, hvilket banken via sin advokat afviste ved brev af 14. november 2012. Advokaten anmodede samtidig om betaling inden 10 dage, idet kautionserklæringerne ellers uden yderligere varsel ville blive overgivet til fogedretten med henblik på inddrivelse.

Ved brev af 22. november 2012 foreslog klagerens advokat et møde og anførte blandt andet, at en eventuel fogedsag ville blive begæret henvist til almindelig retssagsbehandling. Advokaten gjorde endvidere indsigelse mod den opkrævede rente.

Ved brev af 4. december 2012 sendte bankens advokat sagen til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg. Kautionsforpligtelsen blev opgjort således:

…"

Med valør den 12. december 2012 solgte klageren sine værdipapirer for 243.291,70 kr., der blev afskrevet på kautionsforpligtelsen. Pr. samme dato, den 12. december 2012, opgjorde bankens advokat klagerens hæftelse således:

…"

Klageren betalte restbeløbet på 1.159.344,06 kr. med forbehold om tilbagesøgning.

Opgørelsen af kautionsforpligtelserne indeholdt for mange renter, idet hovedstolene på henholdsvis 738.066,11 kr. og 582.728,59 kr. indeholdt renter til den 11. oktober 2012, jf. bankens brev af 26. september 2012. vestjyskBANK har på den baggrund under sagen godtgjort klageren for meget betalte renter på i alt 36.206,50 kr. med tillæg af rente fra den 12. december 2012 med 0,40 % om året, der er bankens indlånsrente for indestående under 50.000 kr.

Banken har oplyst, at restgælden på begge lån blev forrentet med ordinær rente, som var på 9,25 % om året, til den 26. september 2012, hvor kautionen blev gjort gældende, og herefter med en overtræksrentesats på 17,25 % om året, som rettelig burde have været på 19,25 %, svarende til den ordinære rente med et tillæg på 10 procentpoint, jf. låneaftalerne.

Parternes påstande

Den 29. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal betale 1.159.344,06 kr. + 243.291,70, i alt 1.402.635,76 kr. med tillæg af renter fra den 12. december 2012.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun var af den opfattelse, at hun alene hæftede for de to oprindelige lån, og at ejerpantebrevene lå til sikkerhed herfor. Banken har løbende bekræftet hende i denne opfattelse, ligesom banken var bekendt med, at hun ønskede at begrænse sin risiko. Hun har således til stadighed modsat sig udvidelsen af engagementet til finansiering af M’s køkkenvirksomhed og har klart betinget sig, at udvidelsen ikke måtte medføre, at hun blev stillet ringere. I forbindelse med M’s overtagelse af køkkenvirksomheden, deltog hun i et møde med banken alene for at være sikker på, at hun ikke ville komme til at hæfte for gælden.

Banken burde have gjort opmærksom på, at hun som følge af udvidelsen blev "skubbet væk" fra ejendommene og sikkerhederne, idet banken benyttede disse primært til inddækning af de nye engagementer, således at hendes kaution blev blanco.

Banken har herved på utilbørlig måde fremmet sine egne interesser på bekostning af hendes.

Overgangen fra meddebitor til kautionist medførte, at hun indirekte kom til at hæfte for det nye lån, da banken tilsyneladende måtte flytte rundt på sikkerhederne. Denne konsekvens havde hun aldrig accepteret eller blevet rådgivet om. Tværtimod forsikrede banken hende om, at hun ikke hæftede for gælden i køkkenvirksomheden. Dette understøttes af bankens oplysninger på mødet den 6. september 2012, jf. e-mailen af 26. september 2012.

Overtagelsen af køkkenvirksomheden var forbundet med stor risiko. Der var tale om et konkursramt firma, og banken burde have foretaget en dybdegående risikovurdering. Banken har tilsyneladende i stedet støttet sig til sikkerheden i ejerpantebrevene, og dermed reelt "gamblet" med hendes penge.

Hun modtog ikke fyldestgørende rådgivning i forbindelse med, at hun overgik fra at være meddebitor til at blive kautionist. På kautionstidspunktet havde hun en formue på cirka 220.000 kr. vedrørende arv og cirka 400.000 kr. i friværdi. Hendes indtægt før skat var cirka 190.000 kr. De havde to hjemmeboende børn. Hæftelsen for en gæld på cirka 1,6 mio. kr. stod således i misforhold til hendes økonomi.

Hun er almindelig forbruger og har ikke været involveret i M’s virksomhed bortset fra en periode indtil 2004, hvor hun var ansat som butiksassistent. Siden 2004 har hun været ansat som salgsassistent i en virksomhed uden tilknytning til M.

vestjyskBANK har anført, at klageren oprindeligt var meddebitor på de omhandlede erhvervslån. Den omstændighed, at klageren efterfølgende skiftede status til kautionist, medførte ikke en ændring af klagerens hæftelse. Kautionerne var således begrænset til restgælden på de lån, som hun hæftede for som meddebitor.

Uanset om klageren var meddebitor eller kautionist, ville bankens sikkerheder hos M tillige ligge til sikkerhed for M’s øvrige engagementer, og banken ville fortsat være berettiget til at anvende sikkerhederne efter eget valg.

Kautionserklæringerne blev underskrevet på møder i banken, hvor kautionsforpligtelsen blev gennemgået.

Klageren fik oplyst, at hendes statusændring fra debitor til kautionist ikke medførte en hæftelsesmæssig ændring.

Klageren har ikke betinget sig eller gjort det klart for banken, at engagementet med M ikke måtte udvides.

Det bestrides, at kautionsforpligtelsen stod i misforhold til klagerens økonomi. I 2010 ejede klageren værdipapirer for cirka 220.000 kr. og en vurderet friværdi på cirka 1 mio. kr.

Det fremgik tydeligt af både kautionserklæringerne og af bankens almindelige forretningsbetingelser, at banken forbeholder sig blandt andet at anvende pant, der tillige tjener til sikkerhed for andre fordringer end den kautionssikrede, til forlods fyldestgørelse af sådanne fordringer. Klageren kan alene indtræde i sikkerheden med respekt for bankens bedre ret.

Banken har ikke givet klageren rimelig grund til at tro, at sikkerheden primært sikrede den kautionssikrede fordring.

Banken er berettiget til at anvende de stillede sikkerheder efter eget valg.

Kautionsdokumentet, som klageren har underskrevet, henviser til bankens almindelige forretningsbetingelser. Heraf fremgår under pkt. 14, at "pant og kaution tjener til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af skylden i henhold til nærværende aftale".

Kautionen omfatter således misligholdelsesrenter i hovedforholdet indtil indfrielse sker.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og dennes ægtefælle, M, optog to erhvervslån i nu vestjyskBANK. Banken fik pant i to ejerpantebreve i M’s ejendomme.

I 2010 overgik klageren fra debitor til kautionist på lånene. Kautionerne, der var begrænset til restgælden på lånene, medførte ikke en forøgelse af klagerens forpligtelser.

Ankenævnet finder, at banken i kautionsdokumenterne på tilstrækkelig tydelig måde over for klageren forbeholdt sig at anvende det af M stillede pant primært til fyldestgørelse af andre fordringer end de kautionssikrede. Ankenævnet finder videre, at klageren, der var bekendt med M’s samlede engagement med banken og med de sikkerheder, som var stillet, ved sin underskrift på kautionsdokumenterne accepterede bankens forbehold.

Banken var derfor i forbindelse med M’s konkurs berettiget til at anvende sikkerheden i ejerpantebrevene til forlods dækning af den del af M’s engagement, som ikke var dækket af klagerens kaution.

Ifølge kautionsdokumenterne omfattede hæftelserne "opfyldelse af nuværende og fremtidige forpligtelser af enhver art og for betaling vedrørende" lånene, og ifølge bankens almindelige forretningsbetingelser, som kautionsdokumenterne henviste til, tjener kaution"til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af skylden i henhold til nærværende aftale".Ankenævnet finder, at disse bestemmelser ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at klageren har påtaget sig at hæfte for misligholdelsesrenten i hovedforholdet på 17,25 % om året. Bankens krav på renter er derfor i forhold til klageren begrænset til hovedforholdets almindelige rente, som efter det oplyste var 9,25 % om året.

Den 12. december 2012 indfriede klageren kautionerne ved betaling af i alt 1.402.635,76 kr., hvoraf 7.110 kr. var fogedgebyr og 27.265 kr. var indenretlige sagsomkostninger.

Banken har under sagen på baggrund af en fejl i opgørelsen af kautionskravene godtgjort klageren for meget betalt rente på 36.206,50 kr. med tillæg af renter fra den 12. december 2012 på 0,40 % om året, svarende til bankens indlånsrente for indestående under 50.000 kr. Ankenævnet finder, at banken bør betale rente af rentegodtgørelsen med en rentesats svarende til renten efter renteloven.

På baggrund af fejlen i opgørelsen af kravet og omstændighederne i øvrigt, herunder navnlig klagerens advokats indsigelser forud for overgangen til retslig inkasso sammenholdt med det relativt kortvarige inkassoforløb, finder Ankenævnet, at banken bør refundere omkostningerne på i alt 34.375 kr. (7.110 kr.+27.265 kr.=34.375 kr.).

Ankenævnet finder herefter, at vestjyskBANK skal omberegne sit rentekrav mod klageren i overensstemmelse med ovenstående således, at der alene beregnes rente svarende til lånenes almindelige rente til indfrielsen den 12. december 2012. Både rentebeløbet, som banken herefter skal refundere, og rentebeløbet på 36.206,50 kr., som banken har refunderet under sagen, skal tillægges renter efter renteloven fra den 12. december 2012, hvor klageren betalte med forbehold.

Herudover skal banken refundere inkassoomkostningerne med 34.375 kr.

Klageren får ikke i øvrigt medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

VestjyskBANK skal inden 30 dage yde klageren en rentekompensation som ovenfor anført og derudover betale 34.375 kr.

Klageren får klagegebyret tilbage.