Spørgsmål om erstatning for ekstra kuratoromkostninger ved anmeldelse af krav i klagerens konkursbo, som senere blev frafaldet.
| Sagsnummer: | 303/2016 |
| Dato: | 11-09-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Omkostninger - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for ekstra kuratoromkostninger ved anmeldelse af krav i klagerens konkursbo, som senere blev frafaldet. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmålet, om klageren har et krav på erstatning for ekstra kuratoromkostninger i forbindelse med, at banken anmeldte et krav i klagerens personlige konkursbo, som senere blev frafaldet, samt et krav på for meget opkrævet rente.
Sagens omstændigheder
Den 31. marts 2006 blev der afsagt konkursdekret over klageren. Sydbank anmeldte den 19. april 2006 et krav på 13.374.195 kr. i klagerens konkursbo. Baggrunden for kravet var en fordring mod klageren, som banken havde fået til sikkerhed for et lån, som banken havde ydet anpartsselskabet S.
Af en transport fra S til banken fremgik følgende:
”Til sikkerhed for enhver forpligtelse som S nu har eller senere måtte få over for Sydbank A/S herunder enhver af bankens filialer og afdelinger, herunder benævnt ”banken”, giver underskrevne herved banken transport på mit nuværende og fremtidige tilgodehavende hos [klageren]
*13.374.195,00** kr.
Frivilligt forlig i skyldigt beløb samt påløbne morarenter, eventuelle incassoomkostninger og andre omkostninger frem til forligets indgåelse 8/7 2003. Samtlige indbetalinger kan med frigørende virkning alene afregnes til os.…..”
Af det underliggende frivillige forlig af 8. juli 2003 fremgik følgende:
[Klageren] erkender herved pr. den 18. nov. 02 at skylde kr. 13.374.195 til [S].
S blev erklæret konkurs den 22. juni 2006, og banken anmeldte den 28. juni 2006 et krav i S’ konkursbo. I brevet anførte banken følgende:
”Under henvisning til Deres cirkulæreskrivelse I skal vi hermed anmelde vort tilgodehavende:
…… kr. 14.710.894,72
Til sikkerhed er deponeret:
kr. 1.000.000,- ejerpantebrev ….
kr. 4.500.000,- ejerpantebrev ….
kr. 13.374.195,- transport i fordring med tilhørende transport af udlæg.
Endvidere er der stillet kaution/garanti af 3. mand.
Kundeforholdet er etableret den 11. april 2006.”
Kurator har oplyst, at klageren i forbindelse med fordringsprøvelsen i det personlige konkursbo godkendte bankens krav på 13.374.195 kr. Bankens krav blev indstillet til godkendelse og endeligt godkendt den 16. december 2011, jf. konkurslovens § 97.
Ved brev af 23. oktober 2012 til kurator frafaldt banken anmeldelsen af kravet i konkursboet efter klageren. Banken skrev således:
”Under henvisning til Deres brev af 16. oktober 2012 – benævnt Cirkulæreskrivelse 18, skal vi meddele, at banken frafalder det anmeldte krav mod boet, idet kravet mod hovedskyldner er indfriet….”
Af kurators redegørelse af 30. september 2014 vedrørende konkursboet efter S fremgik bl.a. følgende:
”[S] havde frem til konkursen drevet virksomhed ved spekulation i værdipapirer samt fast ejendom. Driften i selskabet var styret af [klageren]. [Klageren] var blevet taget under personlig konkursbehandling den 31. marts 2006 …. Efterfølgende blev samtlige af [klagerens] selskaber taget under konkursbehandling. Konkursbehandlingen af samtlige boer er sket i tæt tilknytning til hinanden … og særligt i relation til spørgsmålet om [klagerens] dispositioner over et større værdipapirdepot …
Driften blev administreret af [klageren]…..
[Klageren] erkendt … på et senere tidspunkt at være den reelle ejer af [S]…
Konkursbehandlingen af [klagerens] personlige konkursbo, S under konkurs samt de øvrige selskaber har under hensyntagen til sammenhængen vedrørende de i sagen omtvistede værdipapirdepoter reelt været en sammenhængende konkurssag ….”
Parternes påstande
Den 27. september 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale ham en erstatning på 3.000.000 kr. samt refundere for meget opkrævet rente.
Sydbank har principalt nedlagt påstand om afvisning subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der ikke er tale om et erhvervsengagement. Hans låneengagement med banken var af privat karakter og baseret på en garantistillelse fra bankens afdeling i Schweiz.
Det frivillige forlig med S er helt uden relevans for sagen, da det ikke havde nogen værdi som sikkerhedsstillelse. S var et tomt selskab til hvilket, han havde overført nogle privatejede ejendomme. S har aldrig haft nogen erhvervsmæssig aktivitet og har aldrig været ejet af ham.
De samlede kuratoromkostninger i hans personlige konkursbo er på over 30.000.000 kr. Bankens falske krav anmeldt i konkursboet har medvirket til at øge omkostningerne og trække sagen ud. Erstatningskravet over for banken bør sættes til 10 % af de samlede omkostninger.
Banken har ikke dokumenteret grundlaget for det anmeldte krav.
I forbindelse med at han blev erklæret konkurs, forhøjede banken renten på fordringen fra 3 % til 23 %, idet den betragtede engagementet som misligholdt. Banken var sikret af en bankgaranti fra en anden bank. Derfor var der ikke tale om misligholdelse. Der er opkrævet for meget i rente.
Bankens falske anmeldelse af kravet i hans personlige konkursbo var et forsøg på bedrageri.
Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan behandle klagen, idet der er tale om et erhvervsengagement.
Det oprindelige låneforhold var mellem S og banken, og til sikkerhed for dette erhvervsengagement havde banken transport i et mellemværende/frivilligt forlig indgået mellem S og klageren, hvorefter klageren skyldte S 13.374.195 kr.
Endvidere kan et eventuelt erstatningskrav som følge af, at banken ikke tidligere end den 23. oktober 2012 frafaldt kravet anmeldt i klagerens konkursbo, alene gøres gældende af klagerens konkursbo og ikke af klageren.
Det er uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om banken har handlet erstatningsansvarspådragende over for konkursboet, herunder om konkursboet derved er blevet påført yderligere omkostninger. Kurator har ikke på nuværende tidspunkt fundet anledning til at gøre et sådant krav gældende mod banken.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren i forbindelse med fordringsprøvelsen i det personlige konkursbo godkendte bankens krav på 13.374.195 kr., og at bankens krav blev endeligt godkendt.
Banken er således ikke erstatningsansvarlig over for klageren for kuratoromkostninger i klagerens konkursbo.
Et eventuelt erstatningskrav er i øvrigt forældet.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. vedtægternes § 2, stk. 3.
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sydbank har pådraget sig et erstatningsansvar ved at anmelde et krav i klagerens personlige konkursbo. Bankens anmeldelse vedrørte et tilgodehavende, som selskabet S havde hos klageren, og som S havde overdraget til banken til sikkerhed for sit engagement i banken. Banken frafaldt senere kravet mod det personlige konkursbo, idet kravet mod S var blevet indfriet.
Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at der er tale om en klage vedrørende et privat kundeforhold, men derimod om en klage vedrørende et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold, og som derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.