Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af, at forsikringsdækning tilknyttet et realkreditlån ophørte i forbindelse med omprioritering.
| Sagsnummer: | 198 /2000 |
| Dato: | 18-10-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Passivitet - øvrige spørgsmål Forsikring - låneforsikring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af, at forsikringsdækning tilknyttet et realkreditlån ophørte i forbindelse med omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede, der primo 1996 forestod en omprioritering af klagerens realkreditlån, har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af, at en forsikringsordning tilknyttet det eksisterende realkreditlån ophørte i forbindelse med omprioriteringen.
Sagens omstændigheder.
Omkring årsskiftet 1995/1996 rettede klageren og dennes dalevende ægtefælle M henvendelse til indklagedes Skibby afdeling med henblik på at foretage en omprioritering af parrets faste ejendom, i hvilken Realkredit Danmark havde ydet et realkreditlån.
I tilknytning til lånet i Realkredit Danmark var klageren og M tilsluttet Realkredit Danmarks kundeforsikring, der er en gruppeforsikring tegnet gennem Forenede Gruppeliv.
Indklagede forestod herefter en omprioritering af klagerens og M's ejendom, i hvilken forbindelse lånet i Realkredit Danmark blev erstattet af et lån ydet af Unikredit, der er koncernforbundet med indklagede.
I forbindelse med gennemførelsen af omprioriteringen blev der medio februar 1996 afholdt et møde med deltagelse af klageren og M. Ifølge indklagede orienterede indklagedes medarbejder om muligheden for kurssikring og om, at der manglede accept fra Forenede Gruppeliv vedrørende tegning af en tilsvarende gruppeforsikring for Unikreditlånet. På trods heraf ønskede klageren og M at fortsætte omprioriteringen. Klageren har anført, at gruppeforsikringen blev drøftet på mødet, og at indklagedes medarbejder gav udtryk for, at der ikke var nogen problemer i denne sammenhæng.
Ved skrivelse af 1. maj 1996 meddelte Forenede Gruppeliv M, at denne på grund af sine helbredsforhold ikke kunne optages i gruppeforsikringen tilknyttet Unikreditlånet. Samtidig anførtes, at "individuel livsforsikring vil oftest kunne tegnes i et almindeligt livsforsikringsselskab på særlige vilkår". Ved skrivelse af 6. samme måned meddelte Forenede Gruppeliv klageren, at denne var optaget i gruppeforsikringen.
Klageren har anført, at afslaget fra Forende Gruppeliv umiddelbart efter blev drøftet med indklagede, hvor de gjorde opmærksom på deres stærke utilfredshed med den mistede forsikringsdækning.
Den 27. august 1999 døde M som følge af en blodprop i en alder af 49 år.
Den 20. januar 2000 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagedes Skibby afdeling vedrørende omprioriteringen og den for M manglende forsikringsdækning. Klagerens advokat fandt, at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar ved at medvirke til, at lånet i Realkredit Danmark var erstattet af et Unikreditlån, uden at det var sikret, at den tilknyttede forsikringsordning kunne fortsætte. Indklagede afviste at være erstatningsansvarlig.
Parternes påstande.
Klageren har den 30. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 224.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. august 1999.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med drøftelserne om omprioriteringen oplyste, at Realkredit Danmark-lånet kunne omlægges til et tilsvarende lån i Unikredit, og at der ikke var nogen forskel på lånetyperne, ligesom det var en fordel for dem, at de havde deres engagement samlet samme sted.
De nævnte udtrykkeligt som en betingelse, at forsikringsordningen i Realkredit Danmark skulle fortsætte. Medarbejderen meddelte, at der ikke var noget problem heri, da indklagede havde en tilsvarende ordning.
De præciserede over for indklagede, at de ikke havde nogen særlig forstand på omprioritering, og at indklagedes medarbejder måtte rådgive dem.
I forbindelse med at der opstod spørgsmål om kurssikring, blev forsikringsspørgsmålet igen drøftet. De vidste ikke, hvad det konkret betød at fastlåse kurserne.
Efter at afslaget fra Forenede Gruppeliv forelå, blev der holdt et nyt møde hos indklagede. En bronkitis, som M da havde, kunne være forklaringen på afslaget. På mødet fremkom de med stærk kritik i anledning af, at forsikringen ikke var faldet på plads. Indklagedes medarbejder lovede at undersøge, om der kunne findes en alternativ løsning, hvilket ikke lykkedes.
Indklagedes medarbejder gjorde på intet tidspunkt opmærksom på, at forsikringen kunne være opretholdt uden problemer, såfremt det nye lån havde været ydet af Realkredit Danmark.
Indklagedes medarbejder prioriterede i den konkrete sag salg af eget produkt højere end varetagelse af kundens interesse.
Indklagede pådrog sig erstatningsansvar ved at gennemføre omprioriteringen med et lån ydet af eget realkreditinstitut uden forinden at sikre sig, at dette lån var fuldstændig identisk - også i relation til forsikringsforhold - med det lån, som de havde i forvejen. Indklagede bør bære risikoen fuldt ud for, at dette ikke var tilfældet.
Indklagede burde have sikret sig en ansvarsfraskrivelsesaftale, hvis det skulle forholde sig sådan, at de havde insisteret på at få det nye lån. Oplysning herom har formodningen så meget imod sig, at man burde have sikret sig.
Efter at det var konstateret, at M ikke kunne optages i forsikringsordningen, havde det været nærliggende, om indklagede af sig selv havde gjort opmærksom på, at man havde begået en fejl, og at man formentlig kunne rode bod herpå ved at lade M optage i en alternativ ordning og betale differencepræmien.
De opfattede på intet tidspunkt situationen som så alvorlig, at der rent faktisk ville blive tale om et dødsfald "før tiden".
Det bestrides, at klageren har udvist passivitet.
Kravet på 224.000 kr. svarer til det beløb, der ville være kommet til udbetaling, såfremt ordningen havde været i kraft ved M's død.
Indklagede har anført, at klageren og M blev orienteret om, at der manglede accept af tegning af forsikring i Forenede Gruppeliv, men parret ønskede at fortsætte omprioriteringen.
Uanset om klagerens sagsfremstilling måtte lægges til grund, har klageren under alle omstændigheder fortabt sit krav på grund af passivitet.
Selv om det lægges til grund, at klageren og M gav udtryk for deres utilfredshed, kan dette højst føre til, at klageren har opfyldt en reklamationsforpligtelse. Klageren har imidlertid ikke henvendt sig om spørgsmålet førend efter M's død.
Ved sin passivitet har klageren afskåret indklagede fra at begrænse sit tab. Havde indklagede i 1996 anerkendt et erstatningsansvar, kunne man have taget de nødvendige forholdsregler og tegnet den ønskede forsikring mod en forhøjet præmie.
Indklagede har yderligere anført, at hvis M's krav om en forsikring er bortfaldet, kan klageren ikke få bedre ret, end M havde, og blive stillet, som om forsikringen eksisterede.
Klagerens påstand bestrides beløbsmæssigt. Det anerkendes, at forsikringssummen i 1999 var 224.000 kr.; imidlertid er det forsikringsydelsen, der må danne grundlag for en tabsopgørelse. Fra forsikringsydelsen skal trækkes præmie og andre omkostninger, som skulle have været betalt, hvis forsikringen havde været i kraft.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forbindelse med omprioritering og omlægningen af realkreditlånet fra et lån i Realkredit Danmark til et lån ydet af Unikredit ønskede klageren og M at bevare den forsikringsdækning, der var etableret via gruppeforsikringen tilknyttet Realkredit Danmarklånet.
Det lægges til grund, at indklagede i forbindelse med, at det nye lån i Unikredit blev kurssikret, gjorde klageren og M opmærksom på, at der endnu manglede accept vedrørende den nye gruppeforsikring. Det er imidlertid ikke godtgjort, at indklagede nærmere præciserede betydningen heraf over for klageren og M, hvorfor forholdet ikke kan tillægges nærmere betydning.
Ankenævnet finder, at baggrunden for, at klageren og M besluttede sig for at omlægge det eksisterende lån i Realkredit Danmark til et lån i Unikredit - frem for et nyt lån i Realkredit Danmark - var indklagedes anbefaling heraf.
I denne situation påhvilede det indklagede at fremhæve, at et skift til Unikredit ville medføre, at den hidtidige gruppeforsikring hos Realkredit Danmark ophørte, men at en ny kunne tegnes, dog betinget af tilfredsstillende helbredserklæringer fra klageren og M. Det er ikke godtgjort, at indklagede, der som koncernforbundet med Unikredit havde en interesse i, at realkreditlånet blev ydet af Unikredit, gjorde klageren og M opmærksom herpå. Ankenævnet finder derfor, at indklagede, da det viste sig, der ikke kunne tegnes tilsvarende gruppeforsikring for M, som udgangspunkt havde pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren og M, ved at have ladet klageren og M opsige det eksisterende Realkredit Danmark lån uden udtrykkeligt at have gjort dem opmærksom på, at tegning af ny forsikring var afhængig af de helbredsoplysninger, som skulle afgives i forbindelse med optagelse af det nye lån.
Det lægges til grund, at da afslaget på M's optagelse i gruppeforsikringen forelå, blev dette drøftet mellem indklagede, klageren og M.
På dette tidspunkt havde M fra Forenede Gruppeliv fået oplysning om, at en individuel livsforsikring formentlig ville kunne tegnes i et andet selskab på særlige vilkår. Efter det foreliggende rejste M ikke spørgsmål herom over for indklagede.
Ankenævnet finder, at klageren på denne baggrund er afskåret fra efter M's død 3½ år senere at rejse krav over for indklagede i anledning af det skete.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.