Afgørelse

Spørgsmål om, hvorvidt der var givet tilsagn om saldokvittering. Tidligere fogedretskendelse herom. Opgørelse af krav.

Sagsnummer:	174 /1996
Dato:	14-10-1997
Ankenævn:	Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne:	Udlån - øvrige spørgsmål Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:	Spørgsmål om, hvorvidt der var givet tilsagn om saldokvittering. Tidligere fogedretskendelse herom. Opgørelse af krav.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


På et møde i indklagedes daværende Sct. Thomas afdeling den 11. april 1990 blev afviklingen af klagerens og dennes fraseparerede ægtefælles engagement med indklagede drøftet.

Det fremgår af sagen, at indklagede godkendte en opdeling af ægtefællernes gæld uden gensidig hæftelse.

Klageren har under klagesagen fremlagt et af ham udarbejdet mødereferat dateret 14. april 1990 vedrørende mødet den 11. s.m. Det er oplyst, at mødereferatet blev indleveret til indklagede den 17. april 1990, og at indklagede ikke gjorde indsigelse imod det heri anførte. Det fremgår af mødereferatet, at klagerens gæld til indklagede efter opdelingen blev anslået til 195.320 kr. Dette beløb fremkom som halvdelen af restgælden pr. 31. marts 1989 på anlægslån -335 (35.210 kr.), omlægningslån -551 (116.820 kr.), kassekredit -095 (2.710 kr.) og E/F-lån -605 (15.580 kr.) samt halvdelen af anslåede renter pr. 31. marts 1990 (25.000 kr.). I øvrigt fremgår bl.a.:

"Salg lejlighed.

[Klageren] oplyste, at han havde en køber til sin lejlighed til en pris af kr. 300.000. Salgsprisen vurderedes og fandtes realistisk - alle forhold taget i betragtning.

[Indklagede] accepterede salget af lejligheden på betingelse af, at [klageren] gennem [indklagede] hjemtager det tilbudte ejerskiftelån fra BRF, nominelt kr. 215.000, til dækning af [indklagedes] tilgodehavende hos [klageren] jvf. gældsfordeling og gældsafvikling.

Gældsfordeling.

[Klageren] forelagde bodelingsskitse, der viser, at udgangen på de maratonagtige bodelingsforhandlinger må blive en ligelig deling af den af [klageren] og [ægtefællen] solidarisk hæftede gæld til [indklagede]. SE BILAG 1-5.

Gældsafvikling.

Man aftalte følgende specifikation for [klagerens] fyldestgørelse af [indklagede]:

1. Halvdelen af den i BILAG 1 anførte bankgæld. 2. Halvdelen af disse saldis påløbne renter indtil indfrielsesdato. 3. Hjemtagelsesomkostninger vedr. BRF-lån. 4. Evt. omkostninger ved ejerskifte. 5. Evt. overtræk på privatkonto. 6. Vedr. kassekredit ........ SE BILAG 1.

Underskrift hjemtagelsesdokumenter.

[Klageren] underskrev hjemtagelsesdokumenter under forudsætning af aftalt gældsafvikling."

BRFkreditlånet blev hjemtaget den 22. juni 1990 med et provenu på 194.242 kr.

Ved skrivelse af 29. juli 1990 til indklagede gjorde klageren indsigelse over for nogle posteringer på hans konti og rykkede samtidig for en afregning af BRFkreditlånet.

Indklagede har oplyst, at ægtefællen indfriede sin del af engagementet ved optagelse af et nyt lån på 230.000 pr. 23. maj 1991 med et provenu på 218.350 kr.

Ved skrivelse af 4. juni 1991 gjorde klageren med henvisning til bl.a. skrivelsen 29. juli 1990 og efterfølgende telefonsamtaler på ny indsigelse over for indklagedes håndtering af afviklingen af engagementet, ligesom han rykkede for afregning af BRFkreditlånet og for en "udførlig specifikation af min fyldestgørelse af [indklagede] pr. indfrielsesdato i juni 1990, i overensstemmelse med de aftalte vilkår, der er specificeret i mødereferatet af 14.04.90 med bilag".

Ved skrivelse af 19. juli 1991 til klageren meddelte indklagede bl.a., at 183.242 kr. af provenuet af BRFkreditlånet var krediteret omlægningslånet, medens 11.000 kr. var krediteret en lønkassekredit for klagerens tidligere ægtefælle. Indklagede henviste til en vedlagt afregning af kreditforeningslånet og til, at der ikke forelå en endelig bodelingsaftale, og at et ejerpantebrev i den solgte lejlighed lå til sikkerhed for det samlede engagement.

Indklagede har oplyst, at der efter hjemtagelsen af ejerskiftelånet ikke blev afviklet på klagerens engagement, hvorefter den registrerede restgæld blev opsagt og overgivet til inkasso. Af to stamblade, der er fremlagt under sagen, fremgår bl.a., at der pr. den 2. august 1991 blev oprettet to inkassokonti vedrørende restgælden på kassekreditten og E/F-lånet på henholdsvis 2040,44 kr. og 22.168,94 kr. Indklagede har under sagen udarbejdet en posteringsoversigt vedrørende E/F-lånet for perioden 1. januar - 2. august 1991.

Der er under sagen fremlagt kontoudskrifter vedrørende kassekreditten omfattende perioden 1. april 1989 - 31. december 1990, kontoudskrift vedrørende omlægningslånet omfattende perioden 19. december 1987 - 31. december 1990 samt kontooversigter for klageren pr. 31. december 1989, 31. december 1990 og 31. december 1991. Af kontooversigten pr. 31. december 1990 fremgår, at restgælden på E/F-lånet var 19.611,53 kr. Af kontooversigten pr. 31. december 1991 fremgår, at omlægningslånet og anlægslånet er udgået, medens kassekreditten og E/F-lånet er overført til inkassokonti med negative saldi på henholdsvis 2.161 kr. og 23.476 kr. Indklagede har oplyst, at der ikke foreligger kontoudskrifter for anlægslånet og E/F-lånet, idet der ikke blev udarbejdet kontoudskrifter for lån af denne art.

Restgælden på E/F-lånet blev forsøgt inddrevet via indklagedes advokat. Den 8. januar og 10. februar 1992 blev fordringen opgjort til henholdsvis 26.357,15 og 26.732,15 kr. i fogedretten på Frederiksberg.

Ifølge en skrivelse af 11. februar 1992 til indklagede fra advokaten deltog klagerens advokat i mødet i fogedretten den 10. februar 1992. Klageren gjorde gældende, at hans gæld til indklagede var indfriet med provenuet af kreditforeningslånet. Klageren anførte, at han hverken havde modtaget afregning vedrørende kreditforeningslånet eller kontoudtog vedrørende E/F-lånet, hvorfor han ikke havde mulighed for at konstatere, hvorledes det af indklagede opgjorte beløb fremkom. Klageren gjorde endvidere gældende, at der var "flyttet rundt på beløb" mellem hans og den tidligere ægtefælles konti. Klagerens advokat overvejede at indbringe sagen for Ankenævnet for bl.a. at fremtvinge den ønskede dokumentation. Med henvisning hertil forslog indklagedes advokat, at indklagede fremskaffede det nødvendige materiale og påny undersøgte klagerens indsigelse. Fogedsagen blev afsluttet med henvisning til en insolvenserklæring, som klageren tidligere havde afgivet i fogedretten.

Den 18. maj 1993 opgjorde indklagede sit krav i henhold til gældsbrevet vedrørende E/F-lånet til 30.076,76 kr. i fogedretten på Frederiksberg, hvor klageren ikke gav møde.

I et fogedretsmøde den 27. august 1993, hvor indklagedes fordring blev opgjort til 31.366,76 kr., var klageren mødt og gjorde indsigelse over for indklagedes krav, hvorfor sagen blev udsat med henblik på behandling ved en juridisk foged.

I et fogedretsmøde den 20. september 1993 protesterede klageren mod indklagedes krav, idet han gjorde gældende, at han ikke skyldte indklagede noget beløb, efter at provenuet ved salget af hans lejlighed var tilgået indklagede. Klageren henviste til mødereferatet af 14. april 1990 og fremhævede afsnittet vedrørende gældsafvikling, der efter hans opfattelse var udtryk for, at indklagede efter salget af lejligheden havde givet endeligt afkald på at gøre yderligere krav gældende imod ham. Fogeden afsagde kendelse om sagens fremme med følgende begrundelse:

"Mod rekvirentens benægtelse findes det ikke bevist, at der i forbindelse med salget af rekvisitus's lejlighed er givet tilsagn om saldokvittering vedrørende gældsbrevet."

Klageren afgav insolvenserklæring over for fogedretten. Det anføres herefter i fogedbogen:

"Skyldneren anfører, at han ikke har modtaget nogen kontoudskrift vedrørende gældsbrevet, hvorfor han ikke ved om opgørelsen er korrekt. Skyldneren kan anerkende at gælden på gældsbrevet pr. 31.1.1989 var 31.160,00 kr. hvilken skyld blev delt mellem ham og hans ekskone med 15.580,00 kr. til hver. Skyldneren mener, at hans kone har indbetalt på gældsbrevet. Beløbet er trukket på hendes lønkonto. Skyldneren kan ikke dokumentere nogen indbetalinger.

Rekvirenten fastholdt kravet og oplyste, at der ikke udfærdiges egentlige kontoudskrifter vedrørende gældsbreve. Rekvirenten fremlagde igen specificeret opgørelse vedrørende perioden 31.3.1989 til idag."

Ved skrivelse af 1. marts 1996 fremsendte indklagede påkrav om betaling af 39.941,41 kr. og et beløb på 2.832,68 kr.

Ved klageskema af 25. april 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overholde aftalen af 11. april 1990, at rette påviste fejl, at besvare skrivelserne af 29. juli 1990 og 4. juni 1991, at udstede saldokvittering pr. 22. juni 1990 samt at foranledige registreringen af ham i RKI slettet.

Indklagede har under klagesagen frafaldet kravet vedrørende beløbet på 2.832,68 kr. Indklagede har i øvrigt påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at det på mødet den 11. april 1990 blev aftalt, at hans del af gælden til indklagede, som blev opgjort til ca. 195.000 kr, skulle indfries ved hjemtagelse af lånet i BRFkredit, som gav et hertil svarende provenu. Med underskrivelsen af hjemtagelsesdokumenterne betingede han sig en gældsafvikling som aftalt på mødet. Han betragtede indklagedes aflysning af den hidtidige sikkerhedsstillelse og hjemtagelsen af kreditforeningslånet som en accept af aftalen og mødereferatet. Indklagede undlod imidlertid at opfylde aftalen, hvilket han protesterede over ved skrivelsen af 29. juli 1990, hvor han samtidig påpegede nogle åbenlyse fejl. Trods gentagne henvendelser til indklagede vedrørende uberettigede automatiske overførsler, tilskrivninger af overtræksrenter og rykkergebyrer, uforståelig kontering og manglende information blev de påviste fejl aldrig rettet, og aftalen om saldokvittering pr. 22. juni 1990 blev aldrig opfyldt. Det var uberettiget, at indklagede anvendte 11.000 kr. af provenuet af kreditforeningslånet til kreditering på hans tidligere hustrus konto, og der er ikke sket ligedeling af gælden som aftalt. Da han ikke har modtaget kontoudskrifter vedrørende anlægslånet og E/F-lånet, har han ikke haft mulighed for at kontrollere konteringerne. Hans revisor, som kunne bevidne aftalen af 11. april 1990, blev indkaldt som vidne i fogedretten den 10. februar 1992, men retsmødet blev af juridisk/tekniske årsager afbrudt, fordi han i en anden sag havde afgivet insolvenserklæring mindre end et halvt år tidligere. Fogedrettens afgørelse vedrører kun E/F-lånet og ikke det samlede engagement og sagsforløb. Grundlaget for afgørelsen var misvisende oplysninger fra indklagedes inkassoadvokat. Indklagede har ikke dokumenteret sit krav.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens indsigelse vedrørende tilsagnet om saldokvittering blev behandlet ved fogedretten på Frederiksberg den 20. september 1993, ligesom restgælden vedrørende E/F-lånet (gældsbrevet af december 1984) blev endeligt fastslået ved fogedrettens kendelse, idet forretningen blev fremmet trods klagerens indsigelser mod opgørelsen af kravet. Da indklagede ikke gør yderligere krav gældende, er det ufornødent at tage stilling til det i øvrigt af klageren anførte.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det bestrides, at klageren fik tilsagn om saldokvittering ved hjemtagelse af kreditforeningslånet, og at det af klageren udarbejdede mødereferat ikke indeholder nogen angivelse af et sådant tilsagn. Klagerens skrivelse af 29. juli 1990 blev besvaret ved henvisning til kontoudskriften for kassekreditten, der indeholder de korrigerede posteringer, der efter indklagedes opfattelse var aftalt. Klagerens skrivelse af 4. juni 1991 blev besvaret ved indklagedes skrivelse af 19. juli 1991. Klageren og ægtefællen indbetalte henholdsvis 194.242 kr. og 218.350 kr. på engagementet. Ægtefællen var ikke debitor på E/F-lånet, og der blev ikke indgået bodelingsaftale mellem ægtefællerne. Det må antages, at beløbet på 11.000 kr. blev overført til ægtefællens konto, fordi tilsagnet om opdeling af gælden mellem ægtefællerne i hvert fald ikke skulle forstås således, at ægtefællen skulle betale størstedelen, når hun rent faktisk hæftede for en mindre del af gælden end klageren. Ægtefællen har ikke accepteret at hæfte for halvdelen af E/F-lånet, og indklagede var herefter berettiget til at forlange hele restgælden på dette lån indfriet af klageren. Den løbende opgørelse af restgælden fremgår af kontooversigterne, posteringsoversigten for perioden 1. januar - 2. august 1991, advokatens inkassoskrivelser og opgørelserne i fogedretten. Da bogføringsbilag makuleres efter 5 år, og da de personer, der på det pågældende tidspunkt behandlede klagerens engagement, ikke længere er ansat hos indklagede, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at fremlægge et fuldstændigt materiale til belysning af de transaktioner, sagen vedrører. Af advokatens brev fremgår, at det allerede i 1992 blev drøftet at indbringe sagen for Ankenævnet. Klageren har ved passivitet medvirket til vanskelighederne ved at oplyse sagen. Registreringen i RKI er foretaget i overensstemmelse med de gældende regler herfor.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har gjort gældende, at det på mødet den 11. april 1990 blev aftalt, at hans del af hans og hans tidligere ægtefælles samlede gæld til indklagede skulle indfries ved hjemtagelse af kreditforeningslånet i hans lejlighed, således at han herefter ikke skyldte indklagede yderligere. Den samme indsigelse gjorde klageren gældende for fogedretten, som ved kendelsen af 20. september 1993 ikke tog den til følge. Det findes herefter at måtte følge af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at nævnet er afskåret fra at behandle denne indsigelse.

Ankenævnet finder, at det i fogedbogen anførte om klagerens indsigelser mod indklagedes opgørelse af sit krav i henhold til gældsbrevet af december 1984 (E/F-lånet) må forstås således, at fogedretten ikke har taget stilling hertil.

Ved skrivelse af 19. juli 1991 meddelte indklagede klageren, at 11.000 kr. af provenuet af kreditforeningslånet var blevet krediteret den tidligere ægtefælles lønkonto. Af de fremlagte kontoudtog fremgår, at krediteringen havde fundet sted den 22. juni 1990. Da kreditforeningslånet var optaget i klagerens navn, finder Ankenævnet, at indklagede var uberettiget til at overføre beløbet på 11.000 kr. til klagerens tidligere ægtefælles konto uden særskilt aftale herom.

Af det fremlagte materiale fremgår, at der efter krediteringen af provenuet af kreditforeningslånet på engagementet bestod en restgæld på E/F-lånet pr. 31. december 1990 på 19.611,53 kr., og at denne restgæld ikke efterfølgende blev nedbragt, heller ikke med provenuet af ægtefællens lån.

Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør stille klageren, som om beløbet på 11.000 kr. den 22. juni 1990 i stedet var blevet krediteret E/F-lånet, og indklagede bør således nedskrive dette låns restgæld pr. 31. december 1990, 19.611,53 kr., med 11.000 kr. med tillæg af rente heraf fra den 22. juni til den 31. december 1990. Indklagede bør endvidere anerkende, at klagerens aktuelle gæld alene udgør det således fremkomne beløb med tillæg af renter i 5 år, idet indklagedes rentekrav i øvrigt må anses for forældet, jf. forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, og idet Ankenævnet finder, at indklagede under de foreliggende omstændigheder ikke kan gøre krav på godtgørelse af inkassoomkostninger.

Ankenævnet har ikke taget stilling til klagerens påstand om at blive slettet af RKI, idet klage herom må indgives til Registertilsynet.

Som følge heraf

Indklagede bør nedsætte sit krav mod klageren i overensstemmelse med det foran anførte. Klagegebyret tilbagebetales klageren.