Ikke ansvar for oplysning om mulighed for indskrivning af obligation.
| Sagsnummer: | 38/1988 |
| Dato: | 20-03-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Ikke ansvar for oplysning om mulighed for indskrivning af obligation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I efteråret 1987 henvendte klageren, der ikke tidligere havde benyttet indklagede som pengeinstitut, sig til indklagedes Ballerup afdeling med anmodning om, at afdelingen finansierede klagerens køb af grund og opførelse af hus på grunden.
Ved skrivelse af 12. november 1987 bevilgede afdelingen klageren et grundkøbslån på 425.000 kr. og en byggekredit med et maksimum på 1.050.000 kr. I skrivelsen oplyste afdelingen, at omkostningerne ved hjemtagelsen af kreditforeningslån i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. ville udgøre ca. 30.000 kr. inklusive den med salg af obligationerne forbundne kurtage.
Den 30. november 1987 henvendte klageren sig i afdelingen for at drøfte spørgsmålet om hjemtagelse af forhåndslån i kreditforeningen, som han samme dag havde modtaget tilbud på.
Denne klagesag angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i anledning af det på dette møde passerede.
På mødet underskrev klageren et udbetalingsbrev til kreditforeningen med fuldmagt til indklagede, idet det vedrørende lånets afvikling blev angivet, at lånet ønskedes udbetalt hurtigst muligt, hvilket skete.
Ved skrivelse af 14. januar 1988 rettede klageren henvendelse til afdelingen og reklamerede over den efter hans opfattelse utilstrækkelige rådgivning, som afdelingen havde udført under mødet den 30. november 1987, idet han gjorde gældende, at han på dette møde havde fået oplysning om, at han kunne vælge imellem kurssikring af kreditforeningslånet eller forhåndslånsgaranti, idet sidste frist for udbetaling af lånet skulle være den 31. december 1987. Han var derimod ikke blevet oplyst om, at han havde mulighed for at overføre de til lånet hørende obligationer til en konto i Værdipapircentralen. Ved skrivelse af 2. februar 1988 afviste indklagede klagerens kritik, idet man gjorde gældende, at klageren på mødet den 30. november 1987 havde givet udtryk for, at han ønskede at sikre sig mest muligt imod fremtidige kursfald/rentestigninger, hvorfor han, efter at afdelingen under mødet havde kontaktet indklagedes fondsafdeling, bestemte sig for at hjemtage lånet til det på daværende tidspunkt værende kursniveau.
Ved skrivelse af 4. marts 1988 til indklagede gjorde klagerens advokat herefter gældende, at afdelingen i forbindelse med sin rådgivning af klageren havde begået en fejl, som havde medført tab for klageren, idet kreditforeningslånet efter det på mødet den 30. november 1987 passerede var blevet hjemtaget og provenuet overført til en konto, hvis renteprovenu ikke gav fuld dækning for rentedelen af terminsydelserne på kreditforeningslånet.
Efter at indklagede havde henholdt sig til det i sin skrivelse af 2. februar 1988 oplyste, har klagerens advokat herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om erstatning for det tab, som klageren har lidt, dels ved at nettoprovenuet fra salget af de til kreditforeningslånet hørende obligationer blev indsat på en konto, hvis renteprovenu ikke dækkede rentedelen på terminsydelserne på kreditforeningslånet, dels ved at kursen på kreditforeningsobligationerne steg i tiden efter, at klageren havde solgt dem.
Klageren har opgjort rentetabet til 13.322,64 kr. og kurstabet til 114.534 kr. baseret på en salgskurs for obligationerne på 92,10, således at det samlede tab er opgjort til 127.856,64 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at han hverken forud for mødet havde drøftet eller på mødet den 30. november 1987 med afdelingen drøftede spørgsmålet om sikring af sine fremtidige boligydelser, men at man på mødet alene drøftede spørgsmålet om, hvorledes kreditforeningslånet, som ifølge tilbuddet skulle udbetales inden den 31. december 1987, kunne blive udbetalt billigst muligt. Klageren fik ikke på mødet oplysning om, at provenuet ved hjemtagelse af lånet ville blive indsat på en konto, der blev forrentet med 10,5% p.a., men dette blev først oplyst ham telefonisk, efter at lånet var hjemtaget.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelspåstand gjort gældende, at klageren på mødet den 30. november 1987 fremhævede, at han ønskede at sikre sig mod kursfald, således at størrelsen af hans fremtidige boligudgift lå fast. Dette skulle ske ved sikring af provenuet fra kreditforeningslånet, således at en eventuel restfinansiering derved blev minimeret. Af denne årsag drøftede man på mødet alene spørgsmålet om tegning af kurskontrakt og om garantistillelse. Efter drøftelse af forventningerne til den fremtidige kursudvikling og af omkostningerne ved tegning af kurskontrakt, bestemte klageren sig for at hjemtage obligationslånet straks. Klageren bragte selv det nødvendige materiale til kreditforeningen, således at lånet kunne afregnes til kursen den 1. december 1987. Af udbetalingsbrevet til kreditforeningen, som var blandt det materiale, klageren medbragte til kreditforeningen, fremgår iøvrigt, at lånet bl.a. kan afvikles ved, at obligationerne indsættes på en konto i værdipapircentralen.
På baggrund af dette hændelsesforløb kan det ikke betegnes som en fejl, at afdelingen på mødet den 30. november 1987 undlod at oplyse klageren om muligheden for at hjemtage lånet ved at lade obligationerne indskrive på en konto i Værdipapircentralen. Det er endvidere ikke sikkert, at indklagede overhovedet ville have ydet klageren de bevilgede lån, hvis klageren havde ønsket at spekulere i den fremtidige udvikling i obligationskurserne ved at lade obligationerne indskrive på en konto i Værdipapircentralen og først afhænde dem på et senere tidspunkt. Udnyttelsen af denne mulighed ville endvidere være i dårlig overensstemmelse med klagerens på mødet den 30. november 1987 udtalte interesse i at sikre sin fremtidige boligydelse.
Det er oplyst, at kurserne på de under sagen omhandlede obligationer den 30. november og 1. december 1987 og 14. januar 1988 udgjorde henholdsvis 83,5, 84 og 87,25.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at hjemtagelse af et kreditforeningslån ved indskrivning af de dertil hørende obligationer i Værdipapircentralen i modsætning til både kurssikringskontrakt og forhåndslånsgaranti indebærer en kursrisiko for låntageren.
I betragtning af, klageren som privatperson optog lånet til boligformål, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at betragte indklagedes undladelse af at orientere om muligheden for indskrivning i Værdipapircentralen - hvilken mulighed var nævnt på det til klageren udleverede materiale - som en fejl, der kan medføre erstatningsansvar for indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.