Indsigelse mod klausulering og efterfølgende spærring af mindreårigs konto. Spørgsmål om udbetaling af børnepension fra kontoen skete med frigørende virkning for banken.
| Sagsnummer: | 233 /2016 |
| Dato: | 24-01-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Umyndighed - øvrige spørgsmål
Umyndighed - udbetaling fra konto Omkostninger - advokatbistand |
| Ledetekst: | Indsigelse mod klausulering og efterfølgende spærring af mindreårigs konto. Spørgsmål om udbetaling af børnepension fra kontoen skete med frigørende virkning for banken. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod klausulering og efterfølgende spærring af en mindreårigs konto. Spørgsmål om udbetaling af børnepension fra kontoen skete med frigørende virkning for banken.
Sagens omstændigheder
Klageren og M har fælles forældremyndighed over sønnen A, der er født i oktober 2000.
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun den 29. september 2003 oprettede en konto -311 med en tilhørende bankbog til A.
Kontoen blev anvendt til løbende indbetalinger af en børnepension til A fra klagerens forsikringsselskab. Kontoen blev ligeledes anvendt til lejlighedsvise gaver til A.
Klageren har oplyst, at hun siden oprettelsen af kontoen har været i besiddelse af bankbogen tilknyttet konto -311. Hun disponerede alene over kontoen fra oprettelsen i 2003 frem til 18. oktober 2013 ved kontante hævninger og ved overførsler til hendes egen konto i banken.
A boede de første 12 år af sit liv hos klageren. Ifølge det oplyste fik A i 2013 fast bopæl hos M.
Banken har oplyst, at M den 17. oktober 2013 kontaktede banken og oplyste, at han havde forældremyndigheden alene over A. M ønskede at indsætte en klausul på konto -311, der sikrede, at der ikke kunne udbetales fra kontoen, medmindre M samtykkede heri.
Den 18. oktober 2013 indleverede M dokumentation fra Statsforvaltningen, hvoraf det fremgik, at M og klageren havde fælles forældremyndighed over A, men at A havde fast bopæl hos M. Banken indsatte herefter en klausul på A’s konto, som indebar, at M skulle samtykke til enhver udbetaling fra kontoen. Saldoen på kontoen var på daværende tidspunkt 1.151,86 kr. og den månedlige børnepension, der indgik på kontoen udgjorde 563,19 kr.
Den 24. oktober 2013 kontaktede M banken og fik oprettet en fast overførsel på 500 kr. fra konto -311 til en konto i et andet pengeinstitut P, og der blev herefter overført 500 kr. til kontoen i P i slutningen af oktober og november 2013. Endvidere fik M den 24. oktober 2013 overført 1.100 kr. fra konto -311 til kontoen i P. Der blev således hævet i alt 2.100 kr. fra konto -311 på foranledning af M, hvorefter der i slutningen af november 2013 indestod ca. 138 kr. på kontoen.
Den 20. december 2013 gjorde klageren indsigelse mod, at banken havde indsat en klausul på kontoen, som begrænsede hendes adgang til at disponere over børnepensionen.
Den 27. december 2013 indgik der børnepension på 574,69 kr. for januar 2014 på kontoen.
Den 27. december 2013 spærrede banken kontoen, og den meddelte samtidig henholdsvis klageren og M, at fremtidige udbetalinger fra kontoen alene kunne finde sted, såfremt de var enige herom. Banken har oplyst, at der ved indsættelse af spærringen på kontoen fejlagtigt blev spærret for såvel indbetalinger som udbetalinger.
Der indgik herefter ikke yderligere indbetalinger på konto -311. Ifølge det oplyste blev A’s NemKonto af M ændret fra konto -311 i Danske Bank til en konto i P, og forsikringsselskabet udbetalte på foranledning af M børnepensionen til A’s konto i P.
I marts 2014 skrev klageren til banken og bad om at få nærmere oplysninger om oprettelsen af klausulen på A’s konto, herunder hvilken dokumentation der lå til grund for klausulens oprettelse.
Klageren har oplyst, at hun på daværende tidspunkt ikke kunne få den ønskede dokumentation fra banken.
Banken har i forbindelse med sagens forberedelse for Ankenævnet oplyst, at klagerens henvendelser til banken for at få oplyst, hvilken dokumentation, der lå til grund for klausulens oprettelse, beklageligvis ikke i tilstrækkelig grad blev belyst af banken.
I en mail af 17. juni 2014 til klageren oplyste forsikringsselskabet følgende om udbetalingen af børnepensionen til kontoen i P:
”…
Som vi tidligere har skrevet til dig, er det vores vurdering, at [A’s] børnepension bedst kommer til hans forsørgelse ved at blive udbetalt til hans gældende NemKonto, som er anvist af [M], som er den forælder, der har [A] boende, og som har den daglige forsørgelse og kontakt med [A].
…”
I juni 2014 søgte klageren Statsforvaltningen om at få nedsat sit børnebidrag til A. Klageren har oplyst, at hun betalte et gebyr på 1.500 kr. til Statsforvaltningen i forbindelse med ansøgningen.
I juni 2015 traf Statsforvaltningen afgørelse om, at klagerens børnebidrag til A blev nedsat med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2014. Klageren anmodede efterfølgende Statsforvaltningen om hjælp til at få tilbageført det for meget betalte børnebidrag fra M. Statsforvaltningen oplyste, at forvaltningen ikke havde hjemmel til at medvirke hertil og henviste klageren til at kræve beløbet betalt af M, eventuelt ved at anlægge et civilt søgsmål, hvis klageren og M ikke selv kunne finde en løsning.
M påklagede herefter Statsforvaltningens afgørelse til Ankestyrelsen og anførte, at klagerens børnebidrag til A ikke skulle nedsættes. I januar 2016 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at klagerens børnebidrag til A skulle nedsættes til forskellen mellem A’s børnepension og normalbidraget.
Den 8. juli 2016 indgav klageren en klage til Ankenævnet.
I et brev af 28. juli 2016 til klageren anførte banken følgende:
”Din klage til Pengeinstitutankenævnet
De har fremsendt ønske om, at banken fremsætter et udspil til sagens forlig.
Ifølge de oplysninger, vi har modtaget fra Dem, er det vores opfattelse, at De har lidt et tab som følge af, at vi d. 18. oktober 2013 spærrede Deres adgang til [konto -311]. Vi mener, at tabet i denne forbindelse kan opgøres til 8000,00 kr.
De har derudover oplyst, at De har haft sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand i relation til sagens behandling i Statsforvaltningen, som vi har anslået til 7000,00 kr.
Vi tilbyder, pr. kulance at overføre 15.000 kr. til Deres konto til dækning af Deres tab og til fuld og endelig afgørelse af sagen.
…”
Dette forligstilbud blev afvist af klageren.
Klageren har oplyst, at M i juli 2016 underskrev et frivilligt forlig vedrørende sin skyld til hende beregnet fra november 2014 frem til juni 2015 samt for et uberettiget konfirmationsbidrag til A.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at banken fastholder sit forligstilbud til klageren om at give hende en kulancemæssig godtgørelse på 15.000 kr.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af en kulancemæssig godtgørelse på 15.000 kr. til klageren.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende ved at forsyne A’s konto med en klausul og efterfølgende spærre den for såvel udbetalinger som indbetalinger. Det var uberettiget, at banken på denne måde begrænsede hendes adgang til at råde over kontoen og dermed ”umyndiggjorde” hende i forhold til A’s økonomi. Hun blev ikke underrettet herom, men fandt ud af det ved en tilfældighed, da hun stod i banken for at hæve fra kontoen med bankbogen i hånden.
Hun har hele tiden været i besiddelse af bankbogen tilknyttet kontoen. På trods af dette formåede M, der ”kom ind fra gaden” at få lavet en klausul på kontoen og samtidig hæve beløb og etablere en månedlig overførsel fra kontoen.
Da kontoen ligeledes blev spærret for indbetalinger, blev børnepensionen pludselig udbetalt til en konto, som M oprettede i sit eget pengeinstitut P.
Eftersom hun betalte fuldt børnebidrag til A, var M ikke berettiget til at disponere over børnepensionen, der kom fra hendes forsikringsselskab.
At banken undlod at kontakte hende i oktober 2013 medførte, at hun måtte kæmpe en urimelig kamp mod M, der førte hende ”rundt i kulisserne”. Hun måtte ligeledes kæmpe sig igennem en sag i Statsforvaltningen og i Ankestyrelsen med utallige sagsakter og indhentning af dokumentation til disse instanser.
Banken skal tilbagebetale gebyret på 1.500 kr. til Statsforvaltningen.
Banken skal ligeledes tilbagebetale et beløb, som svarer til det beløb, som hun har mistet i tabt rådighedsbeløb ved at have betalt fuldt børnebidrag til A frem til november 2014, samt de beløb, som M uberettiget hævede på A’s konto, i alt 10.632 kr.
Herudover skal banken betale hende timeløn for at have været nødt til at køre sagerne i Statsforvaltningen og i Ankestyrelsen. Kravet kan opgøres til 200 timer x 256,27 kr.
Endvidere skal banken betale 25.000 kr. for at have været usamarbejdsvillig ved ikke at medvirke til at oplyse sagen, og for uberettiget at have stigmatiseret og umyndiggjort hende.
Endelig skal banken betale 2/3 af hendes advokatudgifter på i alt 29.100 kr. i forbindelse med sagen. Kravet kan opgøres til 19.400 kr.
Danske Bank har anført, at banken efter indsættelsen af klausulen på konto -311 i oktober 2013 burde være blevet opmærksom på, at der var opstået uenighed mellem klageren og M, og at banken derfor burde have anmodet begge værger om deres samtykke til udbetalinger fra kontoen.
Banken begik endvidere en fejl i december 2013 ved at spærre konto -311 for såvel indbetalinger som udbetalinger.
Banken er imidlertid ikke bekendt med, at A har lidt et tab som følge af M’s dispositioner på konto -311.
Ved overførsel af en NemKonto til et andet pengeinstitut, påhviler det dette pengeinstitut at indhente begge værgers samtykke.
Banken er ikke ansvarlig for overførsel af indbetalingen af børnepensionen til et andet pengeinstitut.
Endvidere er banken ikke ansvarlig for klagerens omkostninger til Statsforvaltningen.
Klageren har ikke lidt et dokumenteret tab som følge af bankens fejl i sagen.
Banken fastholder sit tilbud om at godtgøre klageren et kulancemæssigt beløb på 15.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og M har fælles forældremyndighed over sønnen A, der er født i oktober 2000.
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun den 29. september 2003 oprettede en konto -311 med en tilhørende bankbog til A.
Den 18. oktober 2013 indsatte banken en klausul på kontoen, som indebar, at M skulle samtykke ved enhver udbetaling fra kontoen. På foranledning af M blev der i oktober og november 2013 hævet i alt 2.100 kr. fra kontoen.
Den 27. december 2013 indgik der børnepension til A for januar 2014 på kontoen.
Den 27. december 2013 spærrede banken kontoen, og den meddelte samtidig henholdsvis klageren og M, at fremtidige udbetalinger fra kontoen alene kunne finde sted, såfremt de var enige herom.
Der indgik herefter ikke yderligere indbetalinger på kontoen. Ifølge det oplyste blev A’s NemKonto ændret fra konto -311 til en konto i P, og forsikringsselskabet udbetalte på foranledning af M børnepensionen for februar 2014 og fremefter til A’s konto i P.
Banken har erkendt, at den efter indsættelsen af klausulen på konto -311 i oktober 2013 burde have anmodet både klageren og M om deres samtykke til udbetalinger fra kontoen, og at den begik en fejl ved i december 2013 at spærre konto -311 for såvel indbetalinger som udbetalinger.
Banken har under sagen tilbudt klageren at forlige sagen ved at betale hende en kulancemæssig godtgørelse på 15.000 kr. Klageren har afvist dette forligstilbud og krævet, at banken betaler hende en væsentlig højere erstatning.
To medlemmer – Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk – udtaler:
Banken har under sagen erkendt at have begået fejl.
Vi finder ikke, at klageren har dokumenteret, at banken har begået ansvarspådragende fejl.
Vi finder endvidere ikke, at de af banken erkendte fejl har medført et tab, hvorfor vi ikke kan pålægge banken at betale et beløb, der overstiger den kulancemæssige godtgørelse, som banken har tilbudt klageren at betale.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
Et medlem - Eva Hammerum – udtaler:
Allerede fordi jeg ikke finder, at klageren har lidt et tab, der overstiger den kulancemæssige godtgørelse, som banken har tilbudt klageren, stemmer jeg for ikke at give klageren medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler – udtaler:
Vi finder det ikke godtgjort, at klagerens tab som følge af bankens erkendte fejl, som den har anført, højst udgør 8.000 kr. i forbindelse med spærringen af kontoen i oktober 2013 og 7.000 kr. i forbindelse med udgifter til sagsomkostninger og advokatbistand.
Vi stemmer derfor for, at klageren får medhold i, at erstatningen udgør et større beløb end 15.000 kr.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.