Mindsteindbetaling. Tilskrevne renter.
| Sagsnummer: | 132/1989 |
| Dato: | 29-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Boligsparekontrakt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Mindsteindbetaling. Tilskrevne renter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 25. marts 1987 oprettede klageren og hans ægtefælle enslydende boligsparekontrakter i indklagedes Rosenørns afdeling. Af kontrakternes § 2a om indskud fremgår: "På kontoen skal der over en periode på mindst 3 år og højst 5 år i månedligt gennemsnit indbetales mindst 100 kr. og højst 500 kr. For opfyldelse af kontrakten kræves et årligt indskud mindst 1.200 kr. og højst 6.000 kr., heri indregnet tilskrevne renter, der, hvis disse ikke hæves, betragtes som indskud ....."
For neden på boligsparekontrakten, der var udformet som et fortrykt enkeltsidet A4-blanket, var med maskinskrift tilføjet: "Jvf. vedlagte tillæg i henhold til lov af 17/10-86."
Tillægget bestod af et skema, hvori var anført de vilkår, som var indeholdt i lov om ændring af lov om boligsparekontrakter, vedtaget den 17. oktober 1986 (lov nr. 721 af 23. oktober 1986). Skemaet indeholdt oplysning om retsstillingen før og efter lovændringen, for så vidt angår laveste og højeste årlige opsparingsbeløb, opsparingsperiodens længde, størrelsen af den højeste skattefrie præmie og kravene til opretterens alder.
Ændringsloven indeholdt en bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte regler om boligsparekontrakter, som blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 288 af 14. maj 1987, hvis § 3, stk. 2, har følgende ordlyd: "Årets tilskrevne renter kan hæves. Renter som ikke hæves, betragtes som ekstraordinær indbetaling og indgår ikke i ordningens krav til indbetaling af mindst 1.200 kr. og højst 10.000 kr. pr. år."
Ved skrivelse af 6. marts 1989 til klageren meddelte afdelingen, at klageren ikke havde indbetalt den årlige mindsteindbetaling på 1.200 kr., og at kontrakten ville bortfalde, såfremt indbetaling ikke var foretaget senest den 25 marts 1989.
Klageren, som under protest herefter har indbetalt 1.200 kr. på hver af kontiene, har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilbagebetale den del af de foretagne indskud, der svarer til de nærmest forud tilskrevne renter, og at indklagede tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at informere kontohavere om ændringer i betingelserne for sådanne opsparingsordninger.
Indklagede har heroverfor anført, at man efter indholdet af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er ude af stand til at opfylde første led i den af klageren nedlagte påstand. Overfor andet led i klagerens påstand har indklagede bemærket, at tilskrevne renter på boligsparekontrakter typisk vil udgøre mindre beløb, som ikke vil stå i rimeligt forhold til omkostningerne ved en generel orientering af samtlige boligopsparingskunder. Man valgte derfor alene at orientere om ændringen - som først fremkom i en bekendtgørelse, efter at klageren havde oprettet de under denne sag omhandlede kontrakter - såfremt spørgsmålet blev rejst i forbindelse med den årlige indbetaling. Klageren kan efter bekendtgørelsen frit hæve renterne fra den seneste rentetilskrivningstermin.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, kan klagerens påstand om tilbagebetaling af en del af den årlige mindsteindbetaling på 1.200 kr. ikke tages til følge, ligesom Ankenævnet ikke finder at kunne kritisere, at indklagede undlod at foretage en generel orientering om den ved bekendtgørelsens § 3, stk. 2, gennemførte ændring vedrørende tilskrevne renter.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.