Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod opsigelse af boligkredit begrundet i individuel retsforfølgning og anteciperet misligholdelse.

Sagsnummer: 304/2016
Dato: 08-06-2017
Ankenævn: Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Duerlund og Poul Erik Jensen.
Klageemne: Udlån - opsigelse
Kassekredit - opsigelse
Ledetekst: Indsigelse mod opsigelse af boligkredit begrundet i individuel retsforfølgning og anteciperet misligholdelse.
Indklagede: Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af boligkredit begrundet i individuel retsforfølgning og anteciperet misligholdelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Alm. Brand Bank.

Den 21. juni 2005 fik klageren en boligkredit, kontonummer (-423) i banken på 1 mio. kr. (herefter ”Boligkredit 1”). Klageren og hans samlever, S, stillede sikkerhed for kreditten i et ejerpantebrev på 1 mio. kr. i deres fælles ejendom, E1. Klageren har oplyst, at ejerpantebrevet var med 2. prioritet. Et af klageren ejet anpartsselskab, A, stillede yderligere et ejerpantebrev på 500.000 kr. i en industriejendom, E2 til sikkerhed for kreditten. Kreditten blev forhøjet til 1.250.000 kr. i juli 2010. Klageren havde endvidere en kassekredit i banken, kontonummer -182 (herefter ”kassekreditten”), med et kreditmaksimum på 950.000 kr. Kassekreditten var gældende frem til den 1. juni 2012, hvor der skulle ske genforhandling. Banken havde efter det oplyste sikkerhed for kassekreditten i en tredje ejendom E3 tilhørende klageren samt i klagerens båd.

Den 30. november 2005 underskrev klageren som debitor og pantsætter en kontrakt vedrørende en boligkredit, kontonummer (-878) i banken på 4.000.000 kr. (herefter ”Boligkredit 2”) med en variabel rente på for tiden 4,18 % p.a. (bestående af Cibor 3 måneder med et såkaldt ”specifikt tillæg”). Til sikkerhed for Boligkredit 2 fik banken samtidig pant for 4.000.000 kr. i E3 samt i ejerpantebrevet på 1.000.000 kr. i E1. Klageren har oplyst, at bankens pant havde 1. prioritet i E3. Kontrakten vedrørende Boligkredit 2 indeholdt bl.a. følgende:

”… Genforhandlingsvilkår

Kreditten indestår uden nedbringelse indtil 11.09.2029 …

I kredittens løbetid skal banken løbende holdes orienteret om debitors økonomiske forhold, og banken er – uanset ovennævnte – til enhver tid berettiget til at tage kreditten op til genforhandling, såfremt debitors økonomiske forhold eller andre forhold af betydning tilsiger dette.

Debitor forpligter sig ved sin underskrift på nærværende dokument til ved kredittens eventuelle videreførelse at indlevere den senest modtagne årsopgørelse fra skattevæsenet til banken. Opgørelsen tilstilles i så fald banken senest 14 dage forud for ovennævnte genforhandlingsdato.

Opsigelse/indfrielse

… Banken har ret til at opsige kreditten med 3 måneders varsel …

Generelle vilkår

For kreditten gælder endvidere ”Vilkår for lån og kreditter i Alm. Brand Bank” samt bankens ”Almindelige forretningsbetingelser” …

Vilkår for lån og kreditter i Alm. Brand Bank …

7. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I de følgende tilfælde er banken berettiget til at opsige engagementet helt eller delvist uden varsel og forlange gælden indfriet:

7.1 Ved manglende betaling af ydelser … hvis kunden ikke har betalt senest 14 dage efter, at banken har sendt et rykkerbrev … Det samme gælder ved overskridelse af maksimum på en kredit.

7.2 Hvis kunden udsættes for individuel retsforfølgning.

… 7.7 Hvis kunden ikke på bankens anmodning afleverer selvangivelser, årsopgørelser, regnskaber eller budgetter.

7.8 Hvis kunden ikke deltager i aftalte genforhandlinger. …

10. Forringelse af pantet

Banken kan kræve, at der inden et fastsat varsel stilles supplerende sikkerhed, som banken kan acceptere, hvis pantets værdi efter bankens vurdering forringes væsentligt. Stilles en sådan sikkerhed ikke, kan banken forlange, at gælden nedbringes ekstraordinært i et omfang, der modsvarer forringelsen af sikkerheden.

Hvis banken har pant i en ejerbolig, vil banken dog ikke stille krav om yderligere sikkerhedsstillelse, hvis forringelsen af sikkerheden skyldes fald i ejendomsværdien. Dette gælder dog ikke, hvis forringelsen skyldes vanrøgt af ejendommen. …”

Den 30. april 2013 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende de to boligkreditter og kassekreditten (sag nr. 145/2013). Af sagen fremgik, at banken den 22. marts 2013 opsagde klagerens engagement i sin helhed til indfrielse inden tre måneder. Banken henviste til, at boligkreditterne var i overtræk. Under klagesagen trak banken opsigelsen af Boligkredit 2 tilbage, bl.a. fordi klageren efterfølgende inddækkede overtrækket, og sag 145/2013 angik herefter alene Boligkredit 1 og kassekreditten.

I et brev af 9. oktober 2014 anmodede banken klageren om at indbetale saldoen på kassekreditten. I brevet anførte banken bl.a.:

”… Der har siden efteråret 2012 været drøftelser om evt. videreførelse af [kassekreditten], og bankens kreditafdeling har i den forbindelse flere gange anmodet om at modtage indsigt i dine økonomiske forhold til brug for en vurdering af, hvorvidt kassekreditten kunne fortsætte og i bekræftende fald på hvilke vilkår.

Banken har dog aldrig modtaget materialet og øvrige drøftelser om at finde en samlet løsning for så vidt angår dit mellemværende med banken, herunder også denne kassekredit, har ikke ført til et resultat. …”

Den 2. oktober 2015 traf Ankenævnet afgørelse i sag nr. 145/2013 vedrørende Boligkredit 1 og kassekreditten. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Ankenævnets bemærkninger

… Kassekreditten var efter det oplyste udløbet uden fornyelse i juni 2012. Den 22. marts 2013 opsagde banken klagerens engagement i sin helhed til indfrielse inden tre måneder med henvisning til, at boligkreditterne var i overtræk. Banken trak efterfølgende opsigelsen af Boligkredit 2 tilbage. Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at forlænge kassekreditten, der var udløbet i 2012. Ankenævnet finder endvidere, at banken var berettiget til at opsige Boligkredit 1, der var i overtræk.

Ejerpantebrevet på 1 mio. kr. i klagerens og S’s fælles ejendom, E1 var efter det oplyste stillet til sikkerhed for såvel Boligkredit 1 som Boligkredit 2. Ankenævnet finder efter de foreliggende oplysninger, at banken var berettiget til at stille krav om, at den tilbudte indbetaling på 1 mio. kr. skulle anvendes til nedbringelse af begge kreditter som betingelse for frigivelse af pantebrevet.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan begrunde et erstatningsansvar for banken i sagen.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.”

Den 18. og 21. marts 2016 indgav banken stævninger til byretten vedrørende Boligkredit 1 og kassekreditten. Banken har oplyst, at formålet hermed var at opnå tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Sagerne vedrørende Boligkredit 1 og kassekreditten verserer fortsat for byretten.

Ved et brev af 6. september 2016 til klageren meddelte banken:

”Da du er udsat for individuel retsforfølgning, opsiger vi hermed ovenævnte konto [Boligkredit 2] uden varsel …”

Banken anmodede samtidig klageren om senest den 15. september 2016 at indfri gælden ved indbetaling af 3.999.336,48 kr. med tillæg af rente 0,75 % p.a. fra den 20. juni 2016 til den 15. september 2016. Banken oplyste, at den ved manglende betaling ville overdrage sagen til inkasso.

Ved et brev af 28. september 2016 til klageren meddelte banken, at Boligkredit 2 var ”overdraget til bankens inkassoafdeling. Fordi du endnu ikke har betalt din gæld og heller ikke har aftalt, hvordan du vil betale…”. Saldoen inkl. renter var pr. 28. september 2016 angivet til 3.999.541,11 kr., som banken anmodede klageren om at indbetale senest den 8. oktober 2016, idet banken i modsat fald ville sende sagen til fogedretten.

Klageren har oplyst, at banken fra den 20. september 2016 har debiteret Boligkredit 2 med en rente på 8,05 % p.a. Banken har oplyst, at denne rentesats udgør procesrentesatsen, og at bankens sædvanlige misligholdelsesrente pr. februar 2017 var 16,5 % p.a.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser gældende pr. 1. juli 2016 fremgik bl.a.:

”… 12. Overtræksrente, rykkergebyr m.v.

Hvis en konto misligholdes ved overtræk, ved restance eller ved udnyttelse i strid med aftalen, kan banken kræve en overtræksrente. Hvis kontoen ophæves som følge af misligholdelse, kan banken kræve en misligholdelsesrente. …

Du kan kontakte os, hvis du vil høre nærmere om øvrige gebyrer, overtræksrenten og misligholdelsesrenten. …”

Banken har fremlagt en kontooversigt pr. 21. oktober 2016, hvoraf fremgik, at saldiene på Boligkredit 2, Boligkredit 1 og kassekreditten var negative med henholdsvis 3.999.541,11 kr., 692.082,51 kr. og 957.767,64 kr., eller i alt 5.649.392 kr.

Banken har anført, at klageren via S har meddelt, at han alene har mulighed for at betale i alt 1.000 kr. pr. måned til sit engagement med banken, og at klageren alene betaler i alt 1.000 kr. Klageren har anført, at han løbende betaler renter på Boligkredit 2, og at han efter aftale med banken betaler 1.000 kr. om måneden på hver af Boligkredit 1 og kassekreditten (i alt 2.000 kr. om måneden).  Klageren har til støtte herfor fremlagt et print af betalingsoversigten pr. november 2016 fra hans netbank hos et andet pengeinstitut, hvoraf fremgår, at klageren havde tilmeldt månedlige, tilbagevendende overførsler på i alt 2.000 kr. via betalingsservice fra hans konto i det andet pengeinstitut til Boligkredit 1 og kassekreditten.

Parternes påstande

Den 28. september 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal anerkende, at opsigelsen af Boligkredit 2 var uberettiget, subsidiært erstatte ham forøgede renteudgifter ved flytning af kreditten til et andet pengeinstitut.

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens opsigelse af Boligkredit 2 var uberettiget. Boligkredit 2 er ikke og har ikke været misligholdt. Kreditten var afdragsfri og var gældende frem til september 2029.

Han har løbende betalt renter på Boligkredit 2. Renterne udgør ca. 36.000 kr. om året.

Han betaler i alt ca. 60.000 kr. til sit engagement i banken om året.

Han har i december 2015 indgået en skriftlig aftale med bankens juridiske afdeling vedrørende betaling af 1.000 kr. pr. måned på hver af Boligkredit 1 og kassekreditten, eller i alt 2.000 kr. pr. måned. Han har overholdt denne aftale, som banken løber fra. Der er tale om bedrageri fra bankens side.

Banken har fornøden sikkerhed for kreditten. Bankens egen valuar har vurderet E3 til mellem 5.000.000 kr. og 5.600.000 kr. E3 er udbudt til salg for 5.800.000 kr. E3 var oprindeligt til salg for 5.995.000 kr. hos en ejendomsmægler, der blev fravalgt af årsager, som banken er bekendt med. En anden ejendomsmægler har prissat E3 til 5.800.000 kr. Ved salg af E3 bliver hans samlede gæld indfriet. Banken opfordres til at fremlægge sin vurdering af E3.

Han forsøger at sælge båden. Den forventede salgspris er 950.000 kr. Båden indeholder alt ekstraudstyr, og motoren startes jævnligt.

Han vil betale gælden straks, når E3 og båden er solgt.

E1 er vurderet til 6.000.000 kr. Bankens pant i E1 er med 2. prioritet. Restgælden på første prioriteten udgør ca. 600.000 kr. 

De igangværende byretssager angår Boligkredit 1 og kassekreditten og er nærværende sag uvedkommende. Byretssagerne er endnu ikke afsluttede.

Banken har under klagesagen uberettiget forhøjet rentesatsen på Boligkredit 2 fra 0,75 % p.a. til 8,05 % p.a. Han har ikke modtaget en gyldig varsling om renteforhøjelse.

Alm. Brand Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken var berettiget til at opsige Boligkredit 2.

Der foregår en individualforfølgning af klageren, idet der verserer en byretssag mod klageren vedrørende Boligkredit 1 og kassekreditten. Banken har været nødsaget til at anlægge retssager for at få tvangsfuldbyrdet sit tilgodehavende. Kommunikationen med klageren er meget vanskelig.

Klageren var i anticiperet misligholdelse vedrørende Boligkredit 2. Der er stor usikkerhed om klagerens evne og vilje til at betale sin gæld til banken. En kundes engagement med en bank udgør en helhed. Ved fare for sammenbrud med betaling af ydelsen på et lån, er der stor risiko for, at hele engagementet misligholdes. Det kan ikke være urimeligt, at en kredit opsiges, når skyldnerens betalinger ikke er tilstrækkelige til at overholde dennes forpligtelser i det øvrige engagement.

Klageren har misligholdt Boligkredit 1 og kassekreditten. Klageren har ikke indfriet disse kreditter ved forfald. Banken har ikke tillid til, at klageren kan eller vil betale sin gæld til banken. Klageren har meddelt, at han kun kan betale 1.000 kr.om måneden på sit engagement, hvilket er helt utilstrækkeligt til at servicere klagerens samlede gæld på over 5 mio. kr. Afviklingen med 1.000 kr. pr. måned er en midlertidig foranstaltning, indtil banken kan få sine krav tvangsfuldbyrdet, idet både Boligkredit 1 og kassekreditten er misligholdte og forfaldne. Det er ikke korrekt, når klageren anfører, at han betaler renter på Boligkredit 2. Klageren trækker blot på Boligkredit 2, der er betænkelig nær kreditmaksimum.

Værdien af sikkerhederne i hele engagementet smuldrer som følge af klagerens manglende vedligeholdelse. Klageren har ikke ønsket at sælge båden. Resultatet er, at båden forfalder, hvilket banken har konstateret ved besigtigelse af båden. Værdien af sikkerhederne er skønnede, og det er uden betydning for sagen, hvad banken tidligere har vurderet E3 til.

Klageren har vægret sig ved at indlevere økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at banken kan bedømme den reelle risiko i engagementer. Banken har gentagne gange gennem årene forgæves anmodet klageren om at aflevere dokumentation for hans økonomiske forhold (indtægter, udgifter, aktiver og passiver), men klageren har ikke ønsket at aflevere disse oplysninger til banken.

Banken har opkrævet procesrente (8,05 % p.a.), idet Boligkredit 2 anses for at være misligholdt. Banken er berettiget til at kræve misligholdelsesrente, jf. bankens Almindelige forretningsbetingelser pkt. 12. Renten var 4,18 % p.a. ved kredittens oprettelse, men har aldrig været 0,75 % p.a.

Alm. Brand Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at opsigelsen af Boligkredit 2 vil blive inddraget i de verserende byretssager.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Alm. Brand Bank, hvor han havde en boligkredit (Boligkredit 1) på 1.250.000 kr., en kassekredit på 950.000 kr. og en yderligere boligkredit (Boligkredit 2) på 4.000.000 kr. I marts 2013 opsagde banken klagerens engagement i sin helhed til indfrielse. Banken henviste til, at boligkreditterne var i overtræk. Den 30. april 2013 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende de to boligkreditter og kassekreditten (sag nr. 145/2013). Banken trak efterfølgende opsigelsen af Boligkredit 2 tilbage og har oplyst, at dette var begrundet i, at klageren efterfølgende inddækkede overtrækket. Sag 145/2013 angik herefter alene Boligkredit 1 og kassekreditten. Den 2. oktober 2015 traf Ankenævnet afgørelse i sag nr. 145/2013 om, at opsigelsen af Boligkredit 1 og kassekreditten var berettiget.

Den 18. og 21. marts 2016 indgav banken stævninger til byretten vedrørende Boligkredit 1 og kassekreditten. Banken har oplyst, at formålet hermed var at opnå tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Sagerne verserer fortsat for byretten.

Ved et brev af 6. september 2016 til klageren opsagde banken Boligkredit 2 som misligholdt begrundet i, at klageren var ”udsat for individuel retsforfølgning”.

Det fremgår af Alm. Brand Banks "Vilkår for lån/kreditter", der var gældende for klagerens kredit, at banken var berettiget til at opsige engagementet uden varsel og forlange gælden indfriet, hvis klageren blev udsat for individuel retsforfølgning. Ankenævnet finder ikke, at ”individuel retsforfølgning” med den fornødne klarhed omfatter de i sagen oplyste, verserende byretssager om Boligkredit 1 og kassekreditten.  Ankenævnet finder derfor ikke, at banken i september 2016 var berettiget til at opsige Boligkredit 2 som sket.

Ankenævnet finder ikke, at banken har godtgjort, at den på andet grundlag var berettiget til at opsige Boligkredit 2.

Banken skal derfor inden 30 dage retablere Boligkredit 2 og stille klageren, som om opsigelsen af Boligkredit 2 ikke havde fundet sted.  

Ankenævnets afgørelse

Alm. Brand Bank skal inden 30 dage stille klageren som anført ovenfor.

Klageren får klagegebyret tilbage.