Ansvar for fejl ved overførsel til Spanien.
| Sagsnummer: | 125 /1988 |
| Dato: | 12-04-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - fejl
|
| Ledetekst: | Ansvar for fejl ved overførsel til Spanien. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I midten af januar 1988 anmodede klageren indklagedes Risskov afdeling om overførsel af 2 mio. pesetas til Spanien. I forbindelse med anmodningen afleverede klageren en fotokopi af et uddrag af en ordreseddel fra et andet pengeinstitut på overførsel af et beløb til Spanien, idet han oplyste, at beløbet var til kredit for samme beløbsmodtager.
Af ordresedlen fremgik det, at modtagerbanken var Banco Español de Credito i Madrid, og at kontoførende bank var Banco Español de Credito S.A. i Palma de Mallorca, ligesom beløbsmodtagernes navn og konto nr. fremgik.
Beløbet skulle fremskaffes ved hjemtagelse af et ejerskiftelån i forbindelse med salg af klagerens ejendom her i landet og skulle tjene til dækning af betaling af et afdrag pr. 1. marts 1988 vedrørende køb af en lejlighed i Spanien. Den 24. januar 1988 rejste klageren til Spanien. Mens han var bortrejst, forsøgte medarbejderne i afdelingen forgæves at kontakte ham for at få hans underskrift på den for overførslen nødvendige anmeldelse til Danmarks Nationalbank.
Efter at klageren var kommet tilbage til Danmark den 5. februar 1988, underskrev han den 8. februar 1988 en anmeldelse i afdelingen, og dagen efter blev overførslen iværksat ved fremsendelse af check til den bank, som var anført som modtagerbank på ordremeddelelsen. I fremsendelsesskrivelsen var beløbsmodtagerens navn og konto nr., men ikke den kontoførende bank, anført. Samtidig hermed sendtes en ordreseddel til klageren, hvor det bl.a. var angivet, at checken var fremsendt for hans regning og risiko. Som beløbsmodtager var alene anført modtagerbanken.
I skrivelse af 25. februar 1988 til klageren meddelte afdelingen, at hjemtagelsen af kreditforeningslånet nu var færdigekspederet, og anmodede klageren om at oplyse adressen på den købte ejendom i Spanien, da checken ikke kunne indløses i Spanien, før den korrekte anmeldelse til udlandet var afsendt. Den 1. marts 1988 fik indklagede af udlandsafdelingen oplyst, at checken var kommet retur, da det oplyste konto nr. var modtagerbanken ubekendt, hvilket indklagede meddelte klageren i skrivelse af 8. marts 1988.
Den 10. marts 1988 afholdtes et møde med klageren hos indklagede, og den kontoførende bank på Mallorca samt kontonummeret blev herefter via telex sendt til Madrid.
Den 17. marts 1988 meddelte Banco Español de Credito Madrid, at checken fortsat ikke kunne lokaliseres, og der blev telexet yderligere oplysninger til Madrid, hvorefter betalingen gik i orden i slutningen af marts.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt ved forsinkelsen af pengeforsendelsen. Klageren har i klageskemaet angivet tabet til ialt 216.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ved henvendelsen i indklagedes Risskov afdeling den 18. januar 1988 underskrev en anmeldelse til Danmarks Nationalbank med angivelse af fuld adresse på ejendommen i Spanien, og at han anmodede afdelingen om at overføre beløbet til Spanien ekspres via telex. Afdelingen lovede, at beløbet ville være fremme to dage efter.
Han var således overbevist om, at oversendelsen af beløbet til Mallorca var i orden, da han forlod Danmark den 24. januar 1988. Efter sin hjemkomst til Danmark underskrev han den 8. februar 1988 endnu en udførselsanmeldelse, da den udførselsanmeldelse, han allerede en gang havde skrevet og afleveret, var blevet væk i indklagedes Århus afdeling. Da han modtog ordresedlen af 9. februar 1988, henvendte han sig omgående i Risskov afdeling og anførte, at det ikke fremgik af denne, til hvem beløbet var sendt. Han afleverede ordresedlen med en påtegning herom i afdelingen.
Den 19. februar 1988 anmodede indklagede ham atter om adressen på den købte ejendom, som han påny oplyste. I den følgende periode henvendte han sig adskillige gange i afdelingen, idet han havde fået oplyst, at beløbet endnu ikke var fremkommet til Palma de Mallorca. Da dette stadig ikke gav resultat, anmodede han afdelingen om at standse overførslen, således at han selv kunne bringe beløbet til sælger. Dette var dog ifølge afdelingen ikke muligt.
Han har dog i andre pengeinstitutter fået oplyst, at en overførsel af denne karakter tager 3 til 8 dage, samt at det er muligt at få standset en overførsel undervejs.
På grund af den forsinkede overførsel ophævede sælgeren handlen som misligholdt, hvilket påførte klageren et tab, der i en senere skrivelse til Ankenævnet er opgjort til 242.300 kr. excl. renter. Erstatningskravet fremkommer ved tilbagebetaling af lejeindtægter, erstatning for misligholdelse af købeaftalen, rejseudgifter til Spanien, udgifter til tolk, telefon samt omkostninger ved genforhandling med sælger om køb af ejendommen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren ved sin henvendelse i Risskov afdeling den 18. januar 1988 afleverede en kopi af et uddrag af en ordreseddel fra et unavngivet pengeinstitut på en tilsvarende overførsel af et beløb til Spanien til kredit for samme beløbsmodtager. Klageren henviste alene til ordlyden af ordresedlen, og det er efter afdelingens opfattelse ikke korrekt som anført af klageren, at han skulle have anmodet om, at beløbet blev overført ekspres som en telexoverførsel. Der var iøvrigt ikke mulighed for at overføre beløbet medio januar, idet det kreditforeningslån, hvis provenu skulle anvendes til betalingen, først skulle hjemtages. Checken blev derfor først fremsendt den 9. februar 1988, da hjemtagelsen af kreditforeningslånet var så fremskredet, at der var den fornødne vished omkring nettoprovenuets størrelse.
Iøvrigt fremgår det af den debiteringsmeddelse, som afdelingen sendte til klageren den 9. februar 1988, at checken er fremsendt for hans regning og risiko, og klageren har derfor som ordregiver en særskilt pligt til at kontrollere, at de anførte oplysninger om beløbsmodtager er korrekte. Indklagede bestrider, at klageren den 11. februar 1988 henvendte sig i indklagedes Risskov afdeling. Klageren burde således have reageret straks efter modtagelsen af den af indklagede fremsendte debiteringsmeddelse af 9. februar 1988. Indklagede har endvidere bestridt klagerens tabsopgørelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes personale findes at have begået en fejl ved at fremsende checken til den spanske modtagerbank uden i forbindelse med oplysningerne om beløbsmodtagerens navn og konto nr. tillige at angive den kontoførende bank (afdeling). Det må antages, at denne fejl var årsagen til, at modtagerbanken ikke kunne identificere beløbsmodtageren, og den derved opståede forsinkelse af betalingen. Selv om klageren ikke måtte have reageret over for ordresedlen af 9. februar 1988, der alene indeholdt oplysning om modtagerbanken, finder dette ikke at kunne bebrejdes klageren. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt ved betalingsforsinkelsen.
En stillingtagen til klagerens tabsopgørelse, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt klageren har været nødsaget til at betale erstatning og tilbagebetale lejeindtægter som sket, findes imidlertid at ville forudsætte en bevisførelse, som efter sin karakter og sit omfang ikke kan ske for Ankenævnet, men i mangel af en forligsmæssig løsning må finde sted for domstolene.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt som følge af den omhandlede betalingsforsinkelse. Ankenævnet kan ikke behandle spørgsmålet om tabets størrelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.